Bøger

Fiolstræde overgiver sig aldrig

I dag er støvet og bogormene ved at fordufte fra Københavns eneste antikvariatgade.

Bøger

En gade i hjertet af København helliget bogen og litteraturen. En gade midt i det pulserende byliv, hvor bognørder med oceaner af tid opstøver alverdens glemte værker, og hvor lugten af gammelt pergament kan spores fra den ene boglade efter den anden.

Lyder det som en bibliofil drøm uden hold i virkeligheden? Ikke hvis man skruer tiden 20-30 år tilbage, hvor Fiolstræde var overstrøet med antikvariater, og hvor excentriske bogelskere næsten enevældigt regerede her. I dag har meget ændret sig. Antikvariaterne befinder sig ligesom de almindelige boghandlere i krise, og intet sted ses det vel tydeligere end i Fiolstræde, hvor der nu kun er to af slagsen tilbage.



Paludan, med tilhørende café, har længe befundet sig i en overlevelseskamp, men har indtil videre klaret skærene, og Vangsgaards, der i dag er Nordens største antikvariat, holder også fast i den centrale placering på den traditionsrige gade. Men ellers har den ene efter den anden måttet dreje nøglen om.

Blevet en trist gade
Et af de seneste ofre i udskillelsesløbet er Arnold Buscks Antikvariat.

Lars Mandøe, der var leder af antikvariatet gennem 15 år, og som har arbejdet i Fiolstræde i 25 år, ser tilbage på en trist udvikling: »Fiolstræde var i gamle dage en god gågade, en spændende gågade, i høj grad på grund af de mange antikvariater. Men der blev færre og færre af dem, og flere og flere fastfoodforretninger og tøjbutikker, der lå der i tre måneder ad gangen. På den måde blev det en meget trist gade, og det er det stadigvæk. En ualmindelig trist gade at gå igennem«.

LÆS OGSÅ

Bøgerne har ellers længe sat deres præg på området. Den gamle hovedafdeling af Det Kongelige Bibliotek, Universitetet, Hovedbiblioteket rundt om hjørnet, og ikke mindst de mange antikvariater har længe domineret Fiolstrædes godt 400 meters stenbelægning. I dag er bøgerne i Det Kongelige Biblioteks lokaler skiftet ud med kontorstole, og kommer man fra Nørreport, fungerer Bog & Idé med sine kontorvarer og bestsellerplakater som en art moderne, kommerciel indgang til den gamle boggade.

Mandøe betragter mest af alt nutidens Fiolstræde som en gennemgangsgade, der har mistet sit særpræg. Han har i dag sit eget lille antikvariat i Nansensgade, men den gamle stemning er ikke sådan at flytte med. »95 procent kommer ind i min forretning, fordi de har bestilt noget over nettet eller har hørt, at jeg har noget. Så køber de den bog, som de ved, jeg har, og så går de igen. De bevæger sig stort set ikke væk fra disken. Der kommer nogle enkelte og oser, som det kaldes. Og det er skønt«.

Forandringens vinde
Samme ændring i kundernes opførsel kan forklare den drastiske udvikling i Fiolstræde. Det har rigtignok altid været en fordel for butikker i samme erhverv at samle sig i en bestemt gade. Man kan blot tænke på gallerierne i Bredgade, renserierne i Borgergade eller computerbutikkerne på Falkoner Allé.

Kunderne ved, hvor de skal gå hen, og omsætningen smitter af butikkerne imellem. Men antikvariater i dag er tydeligvis noget andet end i gamle dage. Nu foregår selve opsøgningen af den brugte bog som regel hjemme foran computeren, og det er derfor de færreste kunder, der går fra butik til butik i deres jagt. Derfor er fordelen for antikvariaterne i at ligge samlet i én gade ikke længere den samme.

LÆS OGSÅ

Sammen med de stærkt galoperende priser på lejemål i indre by har udviklingen langsomt presset de trængte antikvariater i Fiolstræde. Men også tidens tendens til ensretning har haft sit at sige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På det tidspunkt, hvor Arnold Busck lukkede antikvariatet, var de meget optaget af at få en masse andre ting til at fungere. Og vi faldt uden for konceptet. De ville næsten gerne have haft, at vi havde stregkoder på alle bøgerne«. Lars Mandøe smiler lidt over den absurde tanke og fortsætter: »De ville gerne ensrette en masse ting i deres andre forretninger, og det kunne de ikke med os, fordi vi var så anderledes. Vi faldt udenfor, og det gjorde vi hver gang, der var et eller andet. Der var vi anderledes. Og det passede ikke ind i deres planer. At skulle bruge for meget tid på os i forhold til, hvad vi gav. Der var vi bare et irriterende vedhæng«.

Størrelsens betydning
Det er dog ikke alle Fiolstrædes antikvariater, der har lidt samme kranke skæbne. Søren Vangsgaard, der i 2002 overtog det gamle Harcks Antikvariat i Fiolstræde 34 og gav det sit eget navn, er en af landets få antikvarboghandlere, der efter eget udsagn har støt stigende omsætning og medarbejderstab.

Gennem de seneste år har han løbende udvidet sin forretning, og i 2008 kunne man på hjemmesiden læse: »De to store antikvariater i Fiolstræde smelter sammen til ét superantikvariat: Vangsgaards Antikvariat har med øjeblikkelig virkning overtaget hele Arnold Busck Antikvariats boglager«.

Søren Vangsgaard, hvad ligger der i betegnelsen ’superantikvariat’?

»Ja, det lyder selvfølgelig lidt shopping mall-agtigt. Men vi er ikke Føtex, vi er bare et meget, meget stort antikvariat«.

LÆS OGSÅ

Og noget tyder da også på, at Vangsgaards er ved at få noget, der kunne ligne et monopol på handel med gamle bøger i indre København. Ifølge ejeren selv er det netop størrelsen, der er nøglen til succes.

»Ud over de gamle og dyre bøger, så er vores primære niche de bøger, som udgår fra boghandlen. Der udkommer mellem 10.000 og 12.000 bøger om året i Danmark. Og hvis en ny boghandel skal have alle de bøger, skal de skifte sortimentet ud hvert halve år, ellers er der simpelthen ikke plads til dem. Det kan man kun gøre, hvis man er et superantikvariat«.

Flere interesseområder
En anden forklaring på, at Vangsgaards historie er anderledes end de andre i Fiolstræde, er, at han har spredt sine interesser ud på flere områder: »Jeg tror, at noget af vores succes skyldes, at vi har gidet det hele. Vi tager enhver bog, og vi tager den alvorligt. Vi skal have bogen, der koster 50 kr., og vi skal også have den, der koster 50.000. Det handler i meget vid udstrækning om at have gynger og karruseller. Det er også derfor, jeg siger, at den lille butik har det svært«.

Den lille butik findes dog stadig. Tilbage i Nansensgade studser Mandøe således over betegnelsen ’superantikvariat’. »Det må stå for deres egen regning. Det kan vi jo alle sammen kalde os. Jeg synes også, jeg har et super antikvariat. Det tror jeg, der er mange, der mener, de har«.

LÆS OGSÅ

Man mærker hurtigt, at den danske antikvarboghandlerstand er lille. Alle synes at kende hinanden, og Mandøe understreger da også, at han ikke har noget imod Vangsgaard. Alligevel undrer han sig. »Det er da klart, at jeg i sagens natur synes, det er mærkeligt, at de har gjort mit gamle antikvariat til en udsalgsbutik, og en rodet en af slagsen i øvrigt. Men det må de da om«.

Vangsgaard selv ser anderledes på det. Han føler med egne ord et vist ansvar over for Fiolstræde og dets historiske arv, hvilket var med til at begrunde opkøbet. »Det var jo også derfor, jeg købte Arnold Buscks Antikvariat; fordi jeg synes, det var en skandale, hvis gaden ikke skulle have flere antikvariater«, siger han med alvor i stemmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På trods af den store centralisering og de næsten monopollignende tilstande prøver Vangsgaard således at berolige de bibliofile fodgængere i København. På vores afsluttende spørgsmål om gadens fremtid svarer han selvsikkert med et citat fra en af sine forgængere: »Fiolstræde overgiver sig aldrig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce