Ungdomsbøger er spækket med action

Der er mere imellem himmel og jord - også på Politigården.

Bøger

Hvad laver Adolf Hitler i Washington? Og tilmed i 1959. Det er en af gåderne i norske Kjetil Johnsens serie om 'Den 4. Parallel'. Men hvis man siger Det 3. Rige, før man udtaler seriens navn, så er der noget at bygge på.

Og man skal virkelig samtidig holde ørerne stive for at følge forfatteren igennem ormehuller, multiverset og de mange aspekter af kvantefysikken.

Originalt orkestreret beretning
Eller også kan man bare lade være. Lade 3 og 4 være lige og i stedet give sig hen til en originalt orkestreret beretning om tidsrejser, hvor man risikerer at støde ind i sig selv, om anelser, ubestemmelige syner, vold og pludselig død.

LÆS OGSÅ

Det er Emma på 17 år, der i nu tre bind er blevet kastet rundt i tid og rum. Med sig har hun en dygtig kriger, der jages af sin hadske lillesøster, og en latent morder. Det er det hele. For øvrigt regerer nazisterne over det østlige USA. I midten bor latinoerne, og ude vestfra kommer japanske dræbere stormende. De skåner ingen.

Dygtig håndværker
Kjetil Johnsen er en dygtig håndværker. Læseren når end ikke at tænke på at skulle tisse, før nye farlige situationer kommer dumpende. Man er på.

Sprog og dialog flyder let, opfindsomheden sprudler, så det bliver egentlig simpelt nok at forstå, at i en af de parallelle verdner har der Führer altså vundet. I hvert fald tid. Men nu ankommer med forsinkelse der Untergang i ny forklædning. Hun hedder Emma. Og hun har endnu et bind til at få reddet sig selv og verden og kærligheden.
Den stille intriges mester

Ida bevæger sig også imellem flere, men dog samtidige verdener.

Ida går i 3. g. Hun skal snart til eksamen - bl.a. i japansk - men hun skal også finde ud af, hvorfor hun blev fyret fra sit job som deltidsagent i efterretningstjenesten. Hun skal forstå sine følelser over for Mirca, der er filmtosse. Ida skal agere i en familie, hvor mors nye ven også er i den hemmelige hær. Men allermest skal hun finde ud af, hvorfor hendes far er død, hvordan han døde, og om han overhovedet er - død.

LÆS OGSÅ

Jacob Weinreich er den stille intriges mester i børne/ungdomshøjde. Han slår altid større brød op, end han egentlig har plads til i forfatterovnen, og måske derfor holder læseren så meget mere af historierne, fordi de er fortalt for fuld skrue, men alligevel på en sindig måde og af en fortæller, der er tændt og tror på sin egen opfindelse.

Sådan er det med pigen. Billedet af en Ida Salander Bond er næppe troværdigt, men det bliver det. Det samme gælder overskurken Skorpionens sande identitet!
Sidste og opklarende bind

I 'Lysets engel' bliver mange ting opklaret. Det er seriens sidste bind. Og blandt mange usandsynlige hændelser er denne måske mest utroværdig: Ida bliver student!

På trods af mega fravær og to rejser til Napoleons fødeø, hvor hun burde eksamenslæse. Resten må man selv sluglæse sig til. Der er krog i nervetrådene fra start. Ida genser den frygtede lejemorder Livtjenko. Og hun er døden nær adskillige gange. Nu vil hun for alvor udskifte kugler med kys.

Men en skrappere redaktør havde fanget en spindoktorlignende sætning som denne:

»Først når man kender sandheden, er den åbenlys«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce