Kanoniseret. Kaare Klint underviste ved Kunstakademiets Bygningsskole  og Møbelskole og fik derigennem stor indflydelse på næste generation af ikke mindst møbeldesignere.
Foto: Fra bogen

Kanoniseret. Kaare Klint underviste ved Kunstakademiets Bygningsskole og Møbelskole og fik derigennem stor indflydelse på næste generation af ikke mindst møbeldesignere.

Bøger

Kæmpeværk hylder streng stjernearkitekt

Gorm Harkær har skrevet en omfattende monografi om Kaare Klint, der mest af alt er kendt for sine møbeldesign.

Bøger

Blandt almindelige mennesker er han nok mest kendt for Safaristolen.

Ikke fordi den er specielt smuk eller komfortabel, men fordi den er solgt i 150.000 eksemplarer og stadig optræder i rigtig mange hjem. På trods af at ryggen vipper, ungerne falder ud af den, og man er bange for, at den knækker sammen, når man forsøger at rejse sig fra den.

Andre kender ham for lampeskærmene, der også hænger over hele landet, og som har båret hans navn ind i det 21. århundrede. Klint-lamperne, der giver et perfekt lys, men som også lugter langt væk af pænhed og småborgerlighed. Og som man alligevel pludselig finder hjemme i lejligheden, fordi de faktisk fungerer og ligner lysende skulpturer.

Kæmpeværk
Møbeleksperter er ikke specielt benovede over Safaristolen. For dem er det Faaborgstolen, der beviser, at arkitekten Kaare Klint havde en helt særlig evne til at skabe smukke og menneskelige møbler.

Tegnet i 1914 til Faaborg Museum som en klassisk karmstol med fletværk i sæde og ryg og så komfortabel, at man kan sidde i den i timevis. Hvilket man ikke kan sige om alle Kaare Klints møbler, der for en dels vedkommende blot lever op til Klints udtalelse om, at »komfort jo er relativt«.

LÆS OGSÅ Kaare Klint levede fra 1888 til 1954 og bliver hyldet i et kæmpeværk, som arkitekten Gorm Haarkjær har brugt de seneste mange år på at udarbejde. Et værk, der i den grad understreger, at Klint var en multikunstner, som tegnede fantastisk, kunne lave møbler og havde en fremragende sans for proportioner og rum. De to bind om Klint er en lang tour de force gennem dansk kunsthistorie op gennem første halvdel af 20. århundrede, og selv om man måske ikke orker at læse de mange tekster, er billederne og tegningerne så fine, at man ikke kan lægge bøgerne fra sig – på trods af at de vejer over 5 kilo, og første bind er så stort, at man skal være seriøs bodybuilder for at kunne håndtere den i sofaen. Til den anden side af kloden Gorm Harkær indleder med Grundtvigskirken, som er det største værk fra Klints hånd. Eller snarere fra hans fars hånd – P.V. Jensen-Klint, der tegnede kirken som en hyldest til Grundtvig, men døde, da kun kirkens tårn var opført.

Kaare Klint arvede så at sige arbejdet med at gøre kirken færdig og landede på den måde i det fodspor, han op gennem sin ungdom havde prøvet at komme væk fra.

For han kunne jo både tegne og designe møbler. Han havde høje tanker om sit eget talent og besluttede sig som ung for at rejse ud i verden og tænke sig om, inden han valgte sin endelige levevej.

Og her bliver bogen rigtig interessant, for nok er det berigende at læse om Klints møbler, men det er langt mere interessant at læse hans egne tanker og se, hvordan han formulerede sig.

Sammen med sin kone, Le Bredsdorff, gik Klint om bord på en ØK-damper i Aalborg i 1914 og sejlede helt om på den anden side af jorden. De stod af på Java og blev der i mere end et år, hvor parret levede hos bekendte, Klint tegnede møbler, og deres søn Esben kom til verden.

Det lyder vidunderligt, men for Kaare Klint var meget af tiden et økonomisk og æstetisk mareridt.

I breve hjem beklagede han sig over, at pengene fossede ud af lommerne, og at de mennesker, han boede gratis hos, ikke satte pris på hans og konens selskab.

Og over at de boede så grimt, at han blev desperat. Og over de sømænd, der fragtede ham og konen – gratis igen – til Java: »De tror vel som jeg ogsaa troede at Søfolk var nogle gode brede Mennesker. Jeg synes det var den ækleste Danske Type jeg endnu har truffet«.

Knap så charmerende væsen
Hvad Klint havde troet, han ville komme ud til, er ikke godt at vide, men han blev i hvert fald slemt skuffet og omtaler heller ikke den lokale kultur særligt flatterende.

Hvilket man måske nok kan forstå, når han konstant var på randen af økonomisk ruin og både skulle forsørge sin kone og den søn, de ikke vidste, hun havde i maven, da de forlod Danmark.

For os andre var det imidlertid godt, at han tog på den rejse. Dels blotter han sit knap så charmerende væsen i brevene hjem, dels fremstillede han de mest vidunderlige landskabsakvareller og kultegninger fra religiøse templer på Java.

Hjemme igen besluttede Klint sig i 1916 for at gøre arkitektfaget til sin løbebane. Inden han rejste, havde han leveret inventaret til Faaborg Museum, og nu begyndte der langsomt at løbe ordrer ind på flere møbler.

Klints betydning for dansk møbeldesign kan ikke overvurderes.

Hirschsprungs Cigarbutik skulle indrettes, private rigmænd skulle have møbler til spisestuerne, og snart fulgte opgaver for Kunstindustrimuseet, Thorvaldsens Samling, Christiansborg og mange flere.

Kaare Klint var pludselig overalt og havde egentlig nok at lave, da han i 1930 arvede opgaven med at fuldføre Grundtvigskirken, som hans far, P.V. Jensen-Klint, havde tegnet intensivt på igennem flere årtier.

Et højdepunkt i dansk arkitektur
Kaare Klint indledte opgaven med at mure sin fars urne ind i tårnet og gik så i gang med at styre byggeriet af kirkens skib, som stadig manglede.

Sønnen arvede faderens begejstring for de gule danske mursten, og på trods af at han lavede et par små ændringer, blev kirken stort set opført, som den gamle havde tænkt sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Faderopgøret blev gemt på gulvet, hvor Kaare Klint stillede 1.500 af sine egne løse stole, som dem man kender fra kirkerne i Sydeuropa, som et forsøg på at skabe lethed og luft i det overvældende kirkerum, der i Danmark kun overgås i størrelse af domkirkerne i Aarhus og Roskilde.

Grundtvigskirken stod færdig 10 år senere og er med rette udnævnt som et højdepunkt i dansk arkitektur. For Klint førte den til flere kirker – blandt andet Bethlehemskirken på Åboulevard – og sendte ham i en lysere retning, når det handlede om at fremstille stole og inventar til større bygninger.

Ideen til pindestolen havde han hugget fra England og ved at forædle den igen og igen, nåede han frem til en af de smukkeste og mest enkle stole, der er lavet her i landet. Og en stol, som Klints elev Børge Mogensen forædlede endnu mere i sin J39, den såkaldte Folkestol, der er blevet omtalt som Danmarks mest solgte træstol.

Kontakten til Børge Mogensen havde Klint fået via sit arbejde på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han underviste de unge arkitekter i rumudstyr og møbelkunst. Blandt eleverne sad Mogensen og Wegner, og særligt Mogensen blev mesterens yndling og fik masser af opgaver gennem Klints private tegnestue.

Enkelthed og stramhed

Og det er i virkeligheden her, at Kaare Klint er mest vedkommende i dag, for takket være hans undervisning på Arkitektskolen lærte danske møbelarkitekter at tage udgangspunkt i de menneskelige proportioner, når de tegnede møbler.

Klint satte dem simpelthen til at måle stole og borde op og efterfølgende vurdere, om målene passede til menneskets højde og størrelse og regulere møblerne, så de blev perfekte. Klints betydning for dansk møbeldesign kan ikke overvurderes, men pudsigt nok bliver den historie ikke rigtig foldet ud i Harkærs bog.

LÆS OGSÅ

At Mogensen tog flere af Klints møbeltyper op og dyrkede dem i en mere tidssvarende retning, bliver der ikke lagt skjul på, men hvordan Klints puritanske syn på møbler har påvirket møbeldesignere som Poul Kjærholm, Hans J. Wegner og Ole Wanscher, får vi aldrig rigtigt fortalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eller hvorfor yngre møbelarkitekter som Hans Sandgreen Jacobsen og Kasper Salto også trækker på Klints tanker om enkelhed og stramhed.

Måske fordi monografien jo handler om Kaare Klint og ikke om arvtagerne – eller måske fordi Harkær er så begejstret for Klint, at han overser, at Klint nok er manden, der kan tilskrives en stor del af æren for dansk møbeldesigns succes – men som også har en del af ansvaret for, at fantasien og humoren stadig kan ligge på et meget lille sted inden for dansk design.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce