bogstreaming. I løbet af de kommende seks til tolv måneder er det realistisk, at danske læsere bliver præsenteret for en abonnementstjeneste, hvor de kan hente digitale bøger på nettet.
Foto: Niels Hougaard (arkiv)

bogstreaming. I løbet af de kommende seks til tolv måneder er det realistisk, at danske læsere bliver præsenteret for en abonnementstjeneste, hvor de kan hente digitale bøger på nettet.

Storforlag vil lave Spotify for bøger

Lindhardt og Ringhof overvejer en digital abonnementstjeneste for e-bøger.

Bøger

I løbet af de kommende seks til tolv måneder er det realistisk, at danske læsere bliver præsenteret for en abonnementstjeneste, hvor de kan hente digitale bøger på nettet. Det vurderer Lindhardt og Ringhofs digitale direktør, Cliff Hansen.

Landets næststørste forlag overvejer seriøst, hvordan man kan tage dette ekstra skridt ind bøgernes digitale tidsalder, og Cliff Hansen siger, at forlaget måske også aktivt vil være involveret i at drive den platform, der skal distribuere bøgerne.

»For at kunne drive en abonnementstjeneste med streaming af bøger skal der være et digitalt indhold af en vis størrelse, og det er vi tæt på at have i Danmark. Der findes selvfølgelig ikke flere millioner danske e-bøger, ligesom der er musiknumre på Spotify, men efterhånden er der mange tusinde e-bøger til rådighed«, siger Cliff Hansen.



I Norge har forlæggerne og forfatterne netop indgået en aftale, der muliggør, at der kan oprettes en slags Spotify-tjeneste for bøger. I Norge har man imidlertid et fastprissystem, og aftalen omfatter kun de bøger, hvor fastprisperioden er udløbet. I Danmark er priserne frie for alle bøger.

LÆS OGSÅ Ifølge Svensk Bokhandel fremgår det ikke af den norske aftale, hvad prisen for en abonnementsaftale skulle være, men det ligger helt fast, at den vil blive dyrere end Spotifys musikabonnement, man kan købe for 99 kr. om måneden.

Den norske forfatterforenings ordførende, Anne Oterholm, siger til SvB.se, at det formentlig vil koste 200-400 norske kr. om måneden at abonnere på e-bøgerne, når en tjeneste til sin tid bliver etableret.

Teknologien vil blive brugt
Formanden for Forfatterforeningen i Danmark, Jo Hermann, har tæt kontakt til sine norske kolleger, og hun er ikke i tvivl om, at der vil komme en dansk streamingtjeneste for bøger.

»Når teknologien findes, vil der på et tidspunkt også være nogen, der benytter den, men hvad de præcise konsekvenser vil være, er det for tidligt at sige noget om«, siger Jo Hermann.

Hun mener imidlertid, at forfattere og forlag i dette spørgsmål har sammenfalende interesser, idet det gælder om at finde en løsning, som ikke fuldstændig underminerer det indtægtsgrundlag, der er til stede i dag. Hvis læserne i stort tal går over til digitale køb, vil det næsten uundgåeligt føre til lavere omsætning.

»Allerede i dag findes der en dansk rammeaftale mellem forfattere og forlag om, at digitale bøger også kan benyttes i en slags abonnementstjeneste, men der står jo ikke noget om, hvad for eksempel prisen skal være, eller hvordan modellen konkret skal udformes«, siger Cliff Hansen fra Lindhardt og Ringhof.

Forskellige modeller

I Norge åbner forlæggere og forfattere for, at bøgerne kan sælges både som månedsabonnementer og med betaling for enkeltstående streaming af bøger. »Vi skal selvfølgelig tænke os virkelig godt om, for det kunne jo tænkes, at en løsning, som ser fantastisk ud her i 2012, vil være meget dårlig for forfattere og forlag om fem år«, siger Cliff Hansen. Han mener, bogbranchen skal undgå at gentage musikbranchens fejltrin, hvor omsætningen blev mere end halveret, før man igen begyndte at tjene penge. »I sin tid så det ud til, at musikbranchen helt glemte, at de stadig havde fysiske produkter, der skulle udvikles. Vi satser på, at de fysiske bøger stadig skal være en vigtig del af vores omsætning, og de skal sælges på nye måder. Et eksempel er Claus Meyers kogebog ’Almanak’. Måske kunne man finde mange af opskrifterne på nettet, men bogen er også en oplevelse i sig selv«, siger Cliff Hansen.



LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den flere kilo tunge kogebog har på halvandet år solgt mere end 60.000 eksemplarer.

Ingen har endnu fundet en brugbar model for streaming af bøger, hvor abonnementsprisen både er attraktiv for brugerne og sikrer indtægtsgrundlaget for forfattere og forlag.

Ifølge Cliff Hansen kunne en af modellerne være, at man tilbyder abonnementer på dele af litteraturen. Man kunne eventuelt købe et abonnement, som kun gælder børnebøger eller krimier.

En anden model kunne være, at man i tillæg til et abonnement på streamede bøger også får adgang til andet indhold, så folk er villige til at betale et forholdsvis pænt beløb måned for måned.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce