Tidsskrift leverer fremragende tekststykker

Avantgarde og konservatisme møder hinanden i Victor B. Andersen’s maskinfabrik.

Bøger

Det er det samme, og dog noget helt andet, det med Victor B. Andersen’s efterhånden legendariske, 37 år gamle maskinfabrik.

På den ene side er Andersen en gentleman, der uforstyrreligt ligner sig selv på en prik – her med det obligatoriske brev hjem til Kenn André Stilling, de med kraftig sort sprittusch overtegnede grafiske tryk, gerne med en sjofel, en kæk eller en flabet kadence, som for eksempel til slut, hvor vi til teksten »man kan høre det på knækket« får en flot, håndtegnet penis, der adstadigt titter ud til læseren, vi får også et tosiders sort-hvidt foto af en helt usædvanligt smuk kvinderumpe, med venlig hilsen fra ’Gallajensen’, og de klassiske annoncer fra f.eks. Billund FDM Camping.

Gammelt og nyt Alt er med andre ord ved det gamle, butterflyen sidder, som den skal.

Og dog, for alt er også åh så forandret; mest nybrydende er det, at vi diverteres med en fin svensk anmeldelse, begået af forfatteren Tom William-Olsson, af Mette Moestrups ’Dø, løgn, dø’; den er tynget af lidt udslidte floskler om »performativitet«, »materialitet« og den evige, etiske ’Anden’, og kroppen skal selvfølgelig også fylde enormt meget, men midt i alt dette får svenskeren faktisk plads til at lytte og tænke efter og får fremlagt gode iagttagelser af et kompliceret, skønt værk.

Gode tekstuddrag
Og så er der hele den anden side af Andersen, som er … ja, vel ikke egentlig avantgarde, men et produkt af Andersens altid meget fine, sensible antenners sitren, her til anledningen forstærket af gæsteredaktion af en af Danmarks suverænt bedste digtere, nemlig Lars Skinnebach.

Virkeligt, virkeligt gode tekst-uddrag.

Og produktet? Virkeligt, virkeligt gode tekst-uddrag fra folk som Jeppe Brixvold, Olga Ravn, Pernille Abd-el Dayem, Asta Olivia Nordenhof, Peter Clement Woetmann og en af mine i særklasse største undladelsessynder som anmelder – og det siger en del – nemlig hypergode Glenn Christian.

Mangfoldighed

Alt dette får vi vel at mærke langs med de obligatoriske klassikere, såsom Emil Aarestrup og uundvigelige Hans Christian Andersen.

Men pladsen rækker desværre ikke til detaljeret at beskrive mangfoldigheden og alt det gode, der spirer her og der i Andersens grønfunklende spinatbede, så jeg skal holde mig til at citere Japan Jakobsen, ekspert, der beordrer: »Dette blad maa udelukkende laeses en gang om dagen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce