Pengemager. Billedkunstner og  forfatter Lars Kræmmer med et par  prøver på konceptet 'artmoney'.
Foto: Lars Just/Arkivfoto

Pengemager. Billedkunstner og forfatter Lars Kræmmer med et par prøver på konceptet 'artmoney'.

Bøger

Tanken bag kunstprojekt er mere interessant end selve udførelsen

Lars Kræmmers 'artmoney' er bestemt et sympatisk projekt, men desværre ikke helt vellykket.

Bøger

Det var Warhol, der herostratisk berømt sagde, at den største kunst var kunsten at tjene penge.

Warhols ord skal ikke forstås sådan, at penge er virkelige og kunsten uvirkelig – men helt modsat, at penge er den stærkeste fiktion, vi som samfund skaber.

Kom et marsvæsen ned på jorden, ville hun blive forbløffet over mennesker, der gik og udvekslede små papirsedler og metaldimser med hinanden, eller som apatisk betragtede talrækker på computerskærme, alt imens den gruppe af mennesker, der kalder sig ’økonomer’, udråber denne gennemgribende, aparte fiktion til at være essensen af hårdkogt realitet.

LÆS OGSÅ Lars Kræmmer, manden bag ’artmoney’-projektet, har taget Warhol på ordet og ført kampen ind på økonomernes felt i kraft af en lige så simpel som genialsk idé. Nemlig den at lade kunstnere fabrikere små kunstværker, der i deres egen ret fungerer som kapital.

Det genialske består i at tage afsæt i det mest konkrete, papirsedlen, og udstille dens rent symbolske karakter: Hvis tilstrækkeligt mange accepterer, at det er gangbar kapital – så er det gangbar kapital.

Projektet befinder sig derved et pirrende sted mellem kunsteksperiment og samfundsundergravende falskmøntneri.

Falskmøntneri, ikke som bedrag, men ved at søge at oprette en legitim, parallel valuta, der så at sige indefra undergraver de rene pengesymbolers overherredømme og legitimitet.

Dårlig kunst
Ideen med at lave en global, åben, demokratisk kunstbank er sympatisk.

Problemet er blot, at ’artmoney’ helt konkret byder på ofte rigtig dårlig kunst.

John Kørner lavede jo sin egen ’fed bank’ på AROS for nogle år siden, men da var ideen, at man dér kunne indsætte oplevelser og tanker, og kunsten var brillant – udemokratisk brillant og udemokratisk kostbar.

Og det peger indirekte på en del af problemet med ’artmoney’. Nemlig at de værker, man kan erhverve sig på sitet, mestendels er af uhyre ringe kvalitet.

Incitamentet til at indgå byttehandler eller til at sætte rigtige papirpenge i kunstpengebanken er af samme årsag stort set ikkeeksisterende.

I stedet forfalder jeg til at skrive under på Kræmmers første linje i 'artmoney': »Høj forventning, lav standard, stor skuffelse«.

Og samme problem følger med, når nu den idérige, begavede og handlekraftige bagmand, Lars Kræmmer, udgiver sin ’artmoney’.

Der er tale om et værk i en begrænset edition på 200 stk., det er i 12 x 18 cm, og alle eksemplarer er nummererede og forsynet med et selvstændigt kunstværk – her et sort tommelfingeraftryk fra Kræmmer med en påmalet violet cirkel omkring, og bagpå er eksemplaret tillige signeret.

’artmoney’ er et hybridværk, en mellemting mellem en bog og et konceptuelt kunstværk; men det er også en blanding af en selvbiografi, et kunstmanifest, et epos om, hvor uhyre vanskeligt det er at leve og ikke mindst økonomisk overleve som billedkunstner.

Vi begynder på Emily Carr College of Art i Vancouver, snubler og løber gennem et stærkt begivenhedsrigt forløb (nogle gange med næsten Hunter S. Thompson-agtige kvaliteter) hjem til Danmark, hvor der til slut stiftes familie, og måske også stiftes fred med livet og rastløsheden. For nu.

Høj forventning, lav standard

Godt tænkt projekt! Men.

Det er ifølge forfatteren skrevet i ’morfem’, dvs. der er ingen regulære endelser på nogle af ordene, det lyder f.eks. sådan her: »Passere en alt observerende, spinkle kone« i stedet for: »Passerer en alt observerende spinkel kone«.

Eller: »Tiger læner maleri op ad væg for ende af kegle«, i stedet for: »for enden af kegle«.

Ideen er: »at bringe teksten nærmere begivenheden«, altså at minimere afstanden mellem læser og læst, så en magisk fornemmelse af et nu kan opstå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Men begivenheden opstår slet ikke for denne læser; i stedet forfalder jeg til at skrive under på Kræmmers første linje i ’artmoney’:

»Høj forventning, lav standard, stor skuffelse«.

’artmoney’ er potentielt spændende, litterær konceptkunst, men den konkrete udførelse er så uheldig, at man skuffes fælt.

Og det er mægtig ærgerligt. For Kræmmer har efter alt at dømme haft et fantastisk skægt liv, med vilde sving op og ned, han er bærer af en stor, ukuelig opfindsomhed, og hans ideer er bundsympatiske.

Men udførelsen står slet ikke mål med alt det øvrige. Hvis han midt i det eventyrlige og det demokratiske næste gang kan etablere en komplet udemokratisk, litterær kraft, så løfter jeg glad på hatten, og så kan det jo også være, at Kræmmeren på sin egen måde kan eftergøre Warhols pengekunst.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Få valg-overblikket i otte grafikker

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet? Hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

    Grafik: Dengang SF kollapsede og DF eksploderede

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet, og hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

Annonce