Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Bøger

Kritikere: Dyr forskning bringer ikke befolkningen tættere på Kierkegaard

Tiden er inde til at få filosoffens tanker formidlet til folket, lyder det fra kritikere.

Bøger

Sørens far havde penge.

Men at Søren Kierkegaards far i sin samtid var en af landets rige mænd, kan man nu ikke læse af 200-året for filosoffens fødsel.

Lige siden efteråret har arrangørerne af det store jubilæumsår beklaget, at de kun har få penge til at fejre ham i 2013.

Der er langt op til den dyre H.C. Andersen-fejring i 2005, for efter to forhøjelser af den oprindelige bevilling står Kierkegaard-arrangørerne med 1,75 mio. kr. til hele jubilæumsåret.

Hvert et ord er vendt Det beskedne beløb betyder dog langtfra, at nationalfilosoffens navn er ude af stand til at tiltrække penge.

Siden 1994 har forskere nemlig brugt 165 mio. kr. på at finpudse hans eftermæle.

Pengene er gået til at etablere et forskningscenter i Kierkegaards forfatterskab, den tilhørende forskning samt udgivelsen af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind med udførlige kommentarer plus en digital udgave, der kan læses gratis på nettet på sks.dk.



Det foreløbige punktum i forskningen bliver sat på fredag, når det sidste af de mange bind udkommer.

Dermed har forskerne i løbet af 19 år vendt og drejet hvert ord i forfatterskabet, og kommentarerne til Kierkegaards værk er lige så omfangsrige som værket selv. Ingen kan sætte en finger på det udførte arbejde.

Til gengæld er der heller ingen, der kan sige, at de mange millioner og de mange års kulegravning af samtlige papirer har resulteret i, at vi har fået afgørende nyt om den danske nationalfilosof.

Intet nyt
»Det er rigtigt, at der ikke er kommet noget nyt materiale frem om Kierkegaard«, siger centerleder Pia Søltoft.

Hun står i dag som leder af Søren Kierkegaard Forskningscenter, der har taget over, nu da det store forskningsprojekt med Kierkegaard-udgaven er fuldført af Fonden Søren Kierkegaard Forskningscenter.

»Men det er første gang, man har samlet og kommenteret alt, hvad han har skrevet. Vi har fået udgaven Søren Kierkegaards Skrifter (SKS) med de 55 bind, og sådan en skal et land have, når man har en filosof, der som Kierkegaard fylder så meget på verdensplan. Sådan er det også, når vi citerer tekster af Platon og Aristoteles. Fremover vil alle tekster referere til SKS. Her ved man, at man står på et solidt grundlag«.

Filosoffen og Kierkegaard-formidleren Peter Thielst er på sin vis enig med Pia Søltoft, men han mener også, at fokus nu må ændres.

Forskningen har sit eget liv. Den er for feinschmeckere



»Forskningen har sit eget liv. Den er for feinschmeckere. Det er 200 mennesker, der skriver for hinanden«, siger Peter Thielst, men han er helt på det rene med, at en kulturnation som Danmark skal have en Kierkegaard-udgave, hvor hver en sten er vendt.

»Her kan man se, om eksempelvis sætteren i trykkeriet har rettet en stavefejl, eller om Kierkegaard selv har rettet i sit manuskript mellem to oplag. Den slags bliver der gjort rede for, men hvis det er indholdet, man er interesseret i, så er der ikke noget nyt. Videnskabeligt har man fået alt, hvad man bad om. Men i et Kierkegaard-år, hvor det ikke bare handler om at udstille 55 værker, og hvor man må spørge, hvorfor det hele er så vigtigt, da står vi stadig tilbage med en formidlingsopgave«, siger Peter Thielst.

Han har for nylig fået udgivet en revideret udgave af den populære Kierkegaard-bog ’Livet forstås baglæns, men må leves forlæns’.

Ikke bestsellere
Hans bog er gennem årene trykt i totalt 90.000 eksemplarer. De fleste bind af Søren Kierkegaards skrifter er udkommet i oplag på 2.000.

Peter Thielst kan stadig godt undre sig lidt over, hvad hans bog ramte dengang i 1990’erne.

»Der var en stor nysgerrighed, og måske var der skabt en grobund, fordi Jostein Gaarders bog ’Sofies verden’ om filosofi var udkommet i årene forinden. Men ellers er det ikke mit indtryk, at Kierkegaards egne bøger er særlig læst.

Da jeg holdt et af mine første foredrag, havde en lokal bibliotekar hentet den gamle 20-binds udgave af ’Kierkegaards samlede værker’ frem. Bibliotekaren kunne se, at bind 1 og 2 med ’Enten-eller’ og ’Forførerens dagbog’ havde været udlånt måske fem-ti gange i årenes løb, mens de øvrige bind stort set aldrig havde været oppe af kælderen. Det er nok et meget godt billede på, hvad der er sket«, siger Peter Thielst.

Kierkegaard til folket
Lederen af Golden Days Festivalen, Ulla Tofte, kunne ligesom Peter Thielst godt tænke sig, at man i jubilæumsåret kunne få Søren Kierkegaard formidlet bedre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sammen med Søren Kierkegaard Forskningscenter er Golden Days med til at stå for fejringen af filosoffens 200-års fødselsdag i år.

»Når vi overhovedet meldte os, var det, fordi vi mente, at formidlingen burde gentænkes, men med de midler, vi har til rådighed, får vi mest Kierkegaard ud til dem, der kender ham i forvejen, plus lidt flere, kan man håbe. Efter min mening er en modernisering af Kierkegaard nødvendig – ligesom man løbende kommer med nye udgaver af Bibelen, fordi man mener, det er en tekst, der er væsentlig for alle«.



Hendes tanker flugter godt med de overvejelser, Peter Thielst har gjort sig. Han mener, man dybest set burde lave en folkeudgave af Søren Kierkegaard, men han ved af erfaring, at det er et kolossalt arbejde.

»Jeg har selv lavet småudgivelser, hvor jeg har eksperimenteret med, hvor langt man kan komme med at modernisere Kierkegaard. Jeg har kun lavet moderne stave- og bøjningsformer på ordene og har store og små begyndelsesbogstaver, som man har ifølge moderne retskrivning. Ellers står resten lige så knortet og kantet, som det ellers er. Men det er et risikabelt foretagende at lave en total modernisering af Kierkegaard, for hvor går grænsen for, hvad man kan ændre?«.

Kierkegaard på app
Centerleder Pia Søltoft beklager ligesom Ulla Tofte, at der er for få penge til at formidle Søren Kierkegaard i jubilæumsåret, men hun mener ikke, at en modernisering af hans sprog er løsningen.

Hun mener derimod, at man kunne få hans ord meget længere ud i offentligheden, hvis nogen ville sponsorere en app, så alle gratis kunne hente hele hans værk ned på deres mobiltelefoner og tablets.

»Det sakrosankte ved Kierkegaard ville forsvinde, hvis alle havde adgang til hans tekster, og man ville slippe for diskussionen om, hvorvidt han er vanskelig eller ej. Selvfølgelig er han vanskelig, men det er ikke sproget, der er problemet. Det er hans tanker, der er vanskelige. Man kan godt oversætte ham ord for ord, og de enkelte ord vil blive nemmere at forstå, men sammenhængen vil stadig være svær. Filosofi er ikke så let tilgængeligt«, siger Pia Søltoft.



Hun understreger dog, at Kierkegaard er langt nemmere at læse end mange andre filosoffer, fordi han er det, man kalder en digterfilosof.

»På en måde er han den første, der ikke bare ser tilværelsen som et system. Han kaster spørgsmålet tilbage på dig selv. Hvem er du? Han vil have dig til at spørge dig selv, hvad du laver, og hvorfor du gør det. Man har beskrevet ham som svær og begrebstung, men han giver jo lidenskaberne mæle. Han taler om angsten, fortvivlelsen, kærligheden, sorgen og glæden. Alt det et menneske er, som man ikke kan sætte i system.

Jo, han er vanskelig, men selv om man skulle oversætte ham, tager det tid at finde ud af, hvad han mener med spørgsmålet om, hvad er et menneske. Det spørgsmål bliver ikke lettere af, at man udskifter et ord som vorde med blive«, siger hun.

Langsomhed, tak

Pia Søltoft er helt på det rene med, at danskerne ikke vil begynde at læse Kierkegaard ved morgenbordet i løbet af 2013. Men hun tror, at kendskabet til hans tanker vil vokse. »Forhåbentlig vil folk kunne sige noget om, hvad han har tænkt. At han taler om at vælge sig selv, om ansvarlighed, om angst, fortvivlelse og kærlighed. Jeg håber også, at der kommer et større fokus på filosofi, og at der dermed sniger sig en langsomhed ind i danskernes bevidsthed.

Kierkegaard harcelerede altid over travlhed, for når man har travlt, overser man meget. Det kan man ikke gøre, hvis man spørger, hvad et menneske er, eller spørger, om der er en mening eller et liv efter døden. Det er langsomme spørgsmål. Her kan man ikke have travlt«.

LÆS OGSÅ Som det fremgår, har forskerne nu altså afsluttet 19 års arbejde til i alt 165 mio. kr. Men de er dog langtfra alene om at fokusere på filosoffen. Også andre forsøger at folde hans liv og tanker ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forfatteren Stig Dalager er på vej med en roman om ham, og det samme er Kierkegaard-kenderen Peter Tudvad.

Som forsker har Tudvad tidligere arbejdet på Søren Kierkegaard Forskningscenter i København. Nu har han fra sin base i Tyskland også kunnet bedømme, hvordan filosoffens ry står i udlandet.

»Jeg deltog i sommer i en kongres med 200 deltagere. Det var især teologer, flest protestanter. Alle deltagere kendte Kierkegaard, men kun halvdelen havde læst ham. Det forbløffede mig. Tyskerne har læst ham, men ellers er Kierkegaard ikke helt så stor, som vi går og tror. Det siger jeg ikke for at forklejne ham, for han er en stilistisk mester, men vi placerer ham på en piedestal, hvor han ikke selv ville have brudt sig om at være«, siger Peter Tudvad.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce