Terror. Selvom risikoen for at blive ramt af et terrorangreb er forsvindende lille, kredser store dele af den politiske debat om at forhindre angreb.

Terror. Selvom risikoen for at blive ramt af et terrorangreb er forsvindende lille, kredser store dele af den politiske debat om at forhindre angreb.

Bøger

Idéhistoriker udgiver vigtigt og bundsolidt værk

Analyse af konflikter går dybere end den almindelige sikkerhedspolitiske debat.

Bøger

Bomberne i Boston minder os om, at terrortruslen langtfra er forsvundet, men også, at den trods alt fortsat udgør en minimal risiko for civile i Vesten, og at dens konsekvenser for vore samfund i almindelighed ikke er i terroristernes hænder, men i vore egne politikeres.

Derved tegner Boston en aktuel kulisse for idéhistorikeren Mikkel Thorups seneste bog, 'Sårbarheder', der præsenterer en dybdeborende akademisk analyse af udvalgte konflikter og konfliktiscenesættelser i de to seneste årtier, spændt ud mellem tre markante nøglebegivenheder: Berlinmurens fald i 1989, terrorangrebet på USA i 2001 og Breiviks massemord i 2011.

Bogens essays kan læses hver for sig, men optrækker som helhed konturerne af et sammenhængende blik på italesættelsen af trusler, der har stået centralt i nyere tids globale konfliktforståelse.

En særegen svaghed Et af de vigtige omdrejningspunkter er det paradoks, at selv om Vesten aldrig har stået stærkere militært, er den militaristiske politik og retoriske alarmisme ingenlunde aftagende; tværtimod overdramatiseres konfliktscenarier i en grad, så selv USA's enestående store slagstyrke og overlegne teknologi ligefrem italesættes som en særegen svaghed, der blot legitimerer øget sikkerhedspolitisk oprustning.

F.eks. udtalte den daværende nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, i marts 2001: »Det er et af vor tids paradokser, at den selvsamme teknologi, der gør vores økonomi så dynamisk og vores militærstyrker så dominerende, også gør os mere sårbare«.

Thorup påpeger, hvorledes Vestens 'sårbarheder' imødegås af tilsvarende 'forhærdelser', ikke alene militært og politisk, men også i form af et særligt psykologisk og ideologisk greb, »der italesætter forståelse, dialog, retsprocedurer etc. som farlige til fordel for villet ignorans, monolog og prioritering af beskyttelse og lydighed over retsbeskyttelse og uenighed«.

En række af de værdier, vi formelt identificerer os med i Vesten, bliver med andre ord paradoksalt nok mistænkeliggjort og problematiseret af 'os selv' – i kampen for de selv samme værdier.

Før terrorangrebet på USA i 2001 var det bl.a. 'cybertruslen', der trak læsset, når offentligheden skulle forstå nødvendigheden af overvågningens og oprustningens logik, men siden har især terrortruslen været løftestang.

Vesten har magten

Til trods for, at den reelle risiko for at blive ramt af terrorangreb eller blive løbet over ende af islamister er og bliver forsvindende lille i Vesten, italesættes sådanne skrækscenarier i dramatiske proportioner, der forklejner andre politiske problemstillinger og globale udfordringer.

LÆS OGSÅ

Derved overses også let den kendsgerning, at det heller ikke – hverken før eller efter bomberne i Boston – er islamismen eller terrorismen, der i sig selv har magten til at nedgradere Vestens åbne samfundsmodel, men snarere Vestens egne politiske (over)reaktioner.

Som vi f.eks. tidligere har set det illustreret af denne udtalelse af George W. Bush fra et møde med krisestaben efter 9/11: »Alt er til jeres rådighed i denne krig. Alle hindringer på jeres vej er fjernet. Alle de penge, I kommer til at have behov for, skal I få. Dette er den eneste dagsorden (...) Jeg er ligeglad med, hvad internationale jurister siger. Vi skal sparke noget røv«.

'Sårbarheder' kommer betydeligt videre og dybere end den sædvanlige sikkerhedspolitiske debat og belyser bl.a., hvorledes afblæsningen af den kolde krig blot er blevet erstattet af overeksponeringen af en række langt mere tvivlsomme globale trusler.

Fremstillingen kan af og til blive lovlig 'teknisk' og distanceret i sine akademiske distinktioner, men forbliver hele vejen igennem et vigtigt og bundsolidt værk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce