Kunstmunk. Lars Kræmmer har levet som kunstmunk i Canada - men for at få historien må man læse hans nye bog, 'Artmoney'.
Foto: Niels Hougaard

Kunstmunk. Lars Kræmmer har levet som kunstmunk i Canada - men for at få historien må man læse hans nye bog, 'Artmoney'.

Bøger

Idemand vil fortælle kunst-pengenes historie

Lars Kræmmer har skrevet en bog om begrebet og valutaen Artmoney.

Bøger

Harmonikamusik lyder fra et lille indhak i begyndelsen af Bredgade, hvor folk tripper og skubber for at komme ind.

Indenfor står man så tæt, at et af de mange små malerier en gang imellem falder ned.

»Det her kalder man for kunst. Det kan være alt muligt, så det er bare med at bruge sin fantasi«, siger en far til sin lille dreng.

LÆS OGSÅ

Mange forskellige kunstnere er repræsenteret i dag. Deres eneste fællestræk er, at værkerne har eksakt samme størrelse, 12 x 18 cm, at de alle koster 200 kroner - og så den detalje, at de ikke bare er kunst, men at de også er valuta: Artmoney.

I et udvalg af virksomheder bliver værkerne accepteret på lige fod med den danske krone. Bliver man træt af sit værk, kan man derfor snildt bytte det til et par kopper kaffe eller et hotelophold.

I et hjørne af lokalet er der mere ro, for alle stiller sig naturligt i kø - ved Lars Kræmmer, som sidder og sælger, snakker og gør det, som en vært nu skal. For femten år siden fandt han nemlig på den præmis, kunstnerne i dag leger med på. Siden da er konceptet Artmoney vokset, og nu har det fået sin egen fortælling: en bog.

Et eksperimenterende egotrip
Da jeg et par dage efter ferniseringen mødes med Lars Kræmmer i samme galleri, er det netop denne bog, vi skal tale om.

I en sofa slænger han sig i en afslappet stilling, og sådan bliver han siddende i fuldstændig ro i den time, vi taler sammen. Hovedet er skaldet, og de dybblå øjne foretrækker øjenkontakt. Han ligner en munk, og det har han været engang. Kunstmunk i det mindste.

Oplevelserne som kunstmunk i Canada er en blandt mange historier, der fortælles i bogen ’Artmoney’. Titlen til trods handler den egentlig ikke om konceptet, men om alt det, der gik forud.

»Jeg har savnet en historiefortælling omkring konceptet, for det har trods alt eksisteret i 15 år og involverer rigtig mange mennesker nu. Alle mine oplevelser har været en form for inspiration eller årsag til, at jeg overhovedet fandt på det«, siger Lars Kræmmer.

LÆS OGSÅ

Kunstneren er født i Canada, men opvokset i Hjørring. Som ung gik han på Emily Carr University of Art and Design i Vancouver, og rejsen mod Artmoney begynder, da han er ved at tage sin afgangseksamen på kunstakademiet.

»I den periode er jeg på en personlig rejse, som slutter, da jeg får en familie mange år senere. Den ender der, fordi det var et egotrip. Et egotrip, som består i at finde ud af, om man har en plads her i livet som individ, og om man kan bruge det til noget som helst«.

Som læser følger man rejsen, rastløsheden og de mange vilde kunstneriske eksperimenter, han udfører for at finde mening. Men finder han den så?

»Ja«, svarer Lars Kræmmer. Uden videre.

Jeg prøver for eksempel med Artmoney-projektet at lede os væk fra den meget meget fasttømrede idé om, at penge har en værdi

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Hvis jeg tegner et eller andet. Hvis jeg tegner dig, er jeg totalt til stede i det. I det her øjeblik. Og det udvider sig bare enormt. Så den bliver et middel til at begribe, at man eksisterer, kunsten. Så kunsten er min mening i livet. Eller mit redskab til at begribe, at jeg eksisterer«.

Kunsten er ikke bare hans mening. Det er også et ansvar, som han tager alvorligt. Han stiller høje krav til sig selv og andre kunstnere, fordi han mener, de har ansvar for at lede samfundet i nye retninger ved at udfordre konventionerne med deres arbejde.

»Jeg prøver for eksempel med Artmoney-projektet at lede os væk fra den meget meget fasttømrede idé om, at penge har en værdi. Og at det er det, som er indholdet i vores liv, sådan vi måler vores egen og andres status og værdi«, siger Lars Kræmmer.

Kunstpenge skaber ligeværd
Derfor vil han gerne tilbage til det enkelte menneske for at vise, at det er mennesket, der tæller, og at alle mennesker er lige meget værd.

»Derfor har vi brug for en valuta, som er lavet i hånden, og som derfor har samme kurs, uanset hvem der har lavet den«.

Lars Kræmmer mener, at konventionelle penge skaber en dårlig kultur og ikke mindst afstand mellem mennesker. Artmoney skal derimod bringe folk tættere på hinanden.

»I forhold til en almindelig 200-krone-seddel synes jeg, der er rigtig meget kærlighed i en Artmoney. Der ligger en hensigt fra personen, der har lavet den. Personen vil gerne sige noget til mig. Og så ligger der det der håndlavede element. Der er faktisk en berøring«.

LÆS OGSÅ

Lars Kræmmer har en drøm om et samfund, hvor der er mere kærlighed mennesker imellem, og hvor penge ikke fylder nær så meget som i dag.

Det er en utopisk drøm, det indrømmer han gerne. I sådan en verden ville man have mindre travlt med at tjene penge og mere tid til at nyde de små øjeblikke.

»Hvis vi har rigtig meget tid til ingenting, kan vi virkelig smage livet. Jeg tror, vi alle sammen har en forskellig hastighed, der er en eller anden hastighed, der er din. Hvis du kan få lov til at rejse i den hastighed, opfatter du mest muligt«, siger han.

Hver vores tempo
Lars Kræmmers egen hastighed er rolig, og i øjeblikket er han god til at følge den. Nogle taler hurtigt, cykler hurtigt, lever hurtigt - og er glade for det. Men andre har brug for mere tid til at suge dagens mange indtryk til sig. En duft, en berøring, noget småt af stor betydning, som man kun kan opfatte, hvis man giver sig tid til det.

»Det gør en kæmpe forskel, den dag du ligger og skal dø. Og tænker tilbage på dit liv. Hvilke ting der har gjort et dybt indtryk på dig, og de er rigtig gode at samle på«.

Ting kan også være bøger, og med sin nye bog har Lars Kræmmer skabt noget, som bogsamlere sikkert vil have et godt øje til. Hvert enkelt eksemplar er signeret og nummereret og rummer sit eget lille bitte - langsomme - kunstværk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce