Uro. »Hvad ser Dinesen, når erindringerne presser sig på?«, spørger Tom Buk-Swienty i første bind af sit værk om Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, som livet igennem opsøgte ekstreme situationer, indtil han begik selvmord som 49-årig.
Foto: Rungstedlundfondens Billedarkiv i Det Kongelige Bibliotek, Center for Kort og Billeder

Uro. »Hvad ser Dinesen, når erindringerne presser sig på?«, spørger Tom Buk-Swienty i første bind af sit værk om Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, som livet igennem opsøgte ekstreme situationer, indtil han begik selvmord som 49-årig.

Bøger

Tom Buk-Swienty skriver fængslende bog om Karen Blixens far

Minutiøs biografi om Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen.

Bøger

»Den, der vil arbejde, han føder sin egen Fader«, lyder et berømt citat af Søren Kierkegaard, som giver mening også i forhold til Karen Blixen og hendes far, officeren, godsejeren, forfatteren og politikeren Wilhelm Dinesen.

Hun mistede ham tidligt, som knap 10-årig, da han begik selvmord i marts 1895, angiveligt uden at efterlade noget brev, der kunne begrænse gætterierne om hans grunde til at gøre det.

Han blev hendes store forbillede og spejlbillede – og hun genoplivede ham på en måde ved selv at blive så fantastisk berømt, at hendes egen udødelighed kom til også at omfatte ham. Født blev Wilhelm Dinesen af sin datter, som Karen Blixens far.

LÆS OGSÅ

Men det er ikke som sådan, vi lærer ham at kende i den store dokumentariske fortælling, 'Kaptajn Dinesen – Ild og blod', som Tom Buk-Swienty har skrevet.

Der møder vi kaptajn Dinesen, før han blev til Karen Blixens far. »Jeg lærte Wilhelm Dinesen at kende på Dybbøl Banke«, fortæller Buk-Swienty i forordet.

Det var, da han skrev på sin bog om det danske nederlag i 1864, 'Slagtebænk Dybbøl' (2008), at han stødte på det velskrivende øjenvidne Dinesen som ophav til de interessante krigserindringer om slaget, 'Fra ottende Brigade' (1889).

Wilhelm Dinesen blev ikke kun en vigtig kilde og et fikspunkt for Buk-Swientys bestseller om det store nationale nederlag, men også en varig fascination – og derfor genstand for en stor og minutiøs biografi på over tusind sider, hvoraf første bind foreligger nu.

Den rastløse, ridderlige mandetype
Fascinationen er fuldt ud forståelig, for Wilhelm Dinesen var ikke kun én krigsveteran iblandt mange, men en ener med en særlig uro og vildskab i sig, med et kolossalt mod og med et mærkeligt, mærkeligt livsforløb.

Næsten på samme tid, som Henrik Ibsen både hyldede og hudflettede den heroiske idealisme i sine dramaer, levede Wilhelm Dinesen den ud, for fuld udblæsning. Allerede anakronistiske aristokratiske idealer brager sammen med frihedslængsel og radikal individualisme i Dinesens skikkelse.

Det er ikke tilfældigt, at man kan læse om ham som en figur i en Blixen-fortælling, for han er i mangt og meget en model for den rastløse, ridderlige mandetype, som hun dyrkede – og et eksempel på den særlige legering af liv og litteratur, som Blixen og hendes slægt har været så leveringsdygtig i.

Wilhelm Dinesen blev født i 1845 ind i en velhavende familie med både militære og litterære traditioner og voksede op på Katholm Gods ved Grenaa.

Som 9-årig blev han sendt på militær forberedelsesskole og som 17-årig på officersskole for at blive klar til den løbebane, der skulle føre ham ind i fire krige: den dansk-tyske i 1864, den fransk-tyske 1870-71, den franske borgerkrig i 1871 og den russisk-tyrkiske krig i 1877-78.

Han havde en enestående evne til at være på pletten, der hvor tingene skete, og de store historiske kollisioner fandt sted.

Han var simpelthen vidne til nogle af de største historiske begivenheder i 1800-tallets anden halvdel, i Danmark og i Europa, og han formåede at skrive levende om dem. Efter alt at dømme kom han også for tæt på.

»Pelsen slap, andre ting tog skade«
»Kuglerne turde ikke røre mig!«, skrev Wilhelm Dinesen til en ven, få dage efter at han havde overlevet Stormen 18. april 1864, hvor hans ottende brigade, der gik til modangreb på prøjserne, var blevet decimeret.

Mange år senere, da han så tilbage på slaget, og adrenalinkicket var aftaget, lød evalueringen anderledes: »Pelsen slap, andre ting tog skade«.

Oplagt er det, at disse »andre ting« omfatter Dinesens eget sind. Formentlig ville den senere diagnose 'posttraumatisk stresstilstand' have været relevant i den utilpassede Wilhelm Dinesens tilfælde, set i lyset af hans mærkværdige adfærd efter krigen.

I de efterfølgende 15 år opførte han sig som det, franskmændene kalder en 'fugueur' – en person, der fra tid til anden rammes af en ubændig og uforståelig trang til at stikke af fra det hele. Dannelsesromanen var 'knækket' for Dinesen, der ikke rigtig kunne vende hjem efter at have været ude.

Idyllen i Danmark var tilsyneladende ubærlig for ham, og derfor opsøgte han enten nye ekstreme situationer eller forsøgte at komme så langt væk som muligt.

Han beskrev sig selv som »sjælesyg«, da han efter at have overværet Kommunardopstanden i Paris flygtede over Atlanten og levede som jæger blandt indianere i Wisconsins skove.

Driften til at komme væk var altså langtfra kun eventyrlyst.

Nøglen til et gådefuldt sind
»Faders Gud – Det Store i Livet«, kaldte Karen Blixen og hendes bror, Thomas Dinesen, deres fars besættelse af det ekstreme. Selv dyrkede de, på forskellige måder, den samme religion.

Det er Dinesens overskridende erfaringer, især ved fronten, som Tom Buk-Swientys beretning fokuserer på, og som han genfortæller med stor detaljerigdom og scenisk effekt og bulder og brag i surround-sound.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som i sine tidligere krigsbøger har Tom Buk-Swienty stort held med at gøre læseren samtidig med begivenhederne, ikke mindst ved hjælp af skønlitterære greb som dialog, indre synsvinkel og bevidsthedsgengivelse.

De større perspektiver i skildringerne – analytiske eller historiske – kan godt fortabe sig, men ved hjælp af virkemidlerne gør biografien det muligt at leve sig ind i den mærkelige verden, der blev Wilhelm Dinesens.

Som en nøgle til et sind, der i bund og grund er gådefuldt.

Det andet fokus, som Buk-Swienty anlægger, er det slægts- og herregårdshistoriske – med vægten lagt på de forventninger, som Wilhelm Dinesen skulle leve op til.

Han havde en enestående evne til at være på pletten, der hvor tingene skete

I 1864 kæmpede han sammen med sin far, A.W. Dinesen, og han modtog ligesom ham Æreslegionens Ridderkors. Wilhelm Dinesen gik sine egne vegne, men gjorde det på baggrund af stærke traditioner.

Og det er jo ikke mindst dét, der er interessant ved Dinesen-familien, at uroen og modet – men også traumerne – overleveres igennem generationerne.

Samtidig har Buk-Swienty en fin fornemmelse for oplevelsen af krigene fra den tilbageblevne families perspektiv – og særligt den ængstelse, familien må have følt, da Wilhelm Dinesen meldte sig, på fransk side, i den fransk-tyske krig 1870-71.

Her kunne de kun følge slagets gang, med mange dages forsinkelse, i notitser i den lokale avis uden at vide, om deres søn var i live.

En genfødsel

Detaljerigdommen er betydelig i Buk-Swientys belysning af Wilhelm Dinesens familieforhold, men der er ikke så meget nyt i den.

Jo, måske at den forholdsvis effektivt punkterer myten om, at Wilhelm Dinesen var ulykkeligt forelsket i sin stærkt ombejlede kusine, komtesse Agnes Frijs: »ingen samtidige kilder underbygger, at der har været et amourøst forhold mellem dem, ej heller, at Wilhelm skulle have været hverken lykkeligt eller ulykkeligt forelsket i sin kusine«.

Det har ellers været en god historie, som Karen Blixen har spundet et spændende 'Vinter-Eventyr' over, nemlig 'Ib og Adelaide'.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ulykkelige kærlighed har huseret som én teori om Dinesens selvmord, ligesom krigstraumer, kønssygdomme og depression ofte har været nævnt.

Der er næppe kun én faktor på spil – det er der sjældent – men det bliver spændende at følge, hvad Tom Buk-Swienty har fundet ud af i andet bind af 'Kaptajn Dinesen – Ild og blod', som skal udkomme til næste år.

Der får vi at se, hvordan han vil samle trådene i Dinesens brogede og meget særprægede skæbnemønster. Og om det lykkes ham at trække Wilhelm Dinesen ud af Karen Blixens kolossale skygge – og dermed føde ham på ny.

Med dette første bind er han godt på vej.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce