Jeg-fortæller. Llambías leger med fortællerollen og den selvbiografiske genre, men glem det: Det er stoffet, han håndterer, som er det vigtige.
Foto: SIMON FALS

Jeg-fortæller. Llambías leger med fortællerollen og den selvbiografiske genre, men glem det: Det er stoffet, han håndterer, som er det vigtige.

Nærgående trilogi er noget nær enestående

Sidste bind i Pablo Llambías' trilogi er både interessant som form og indhold.

Bøger

Tredje bind af Pablo Llambías særlige form for bekendelsesprosa fortsætter ad samme spor, som kendes fra ’Monte Lema’ og ’Hundstein’. Det skrivende jeg lider fortsat af angst og selvhad og leger stadig med forholdet mellem virkelighed og fiktion.

Men det interessante er ikke, om de 350 ’sonetter’, som (knæk)prosaen rummes i, virkelig er skrevet af Forfatterskolens rektor og forfatter Pablo Llambías, eller om han digter.

Det, der gør ’Sex Rouge’ spændende, er de overvejelser, den skrivende har om sin egen psykiske tilstand. Er jeg psykisk syg og bør medicineres, eller er det ’bare’ mit kunstnersind, som plager mig?

Llambías leger med fortællerollen og den selvbiografiske genre, men glem det: Det er stoffet, han håndterer, som er det vigtige. Hans nærgående trilogi er noget nær enestående.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce