Legende. Forfatteren Neal Ashley Conrad har skrevet en bog om Proust i Danmark og forfatterens påvirkning på danske forfattere.
Foto: DANIEL HJORTH

Legende. Forfatteren Neal Ashley Conrad har skrevet en bog om Proust i Danmark og forfatterens påvirkning på danske forfattere.

Bøger

Spændende bog tager os med på sporet af Proust i Danmark

Neal Ashley Conrad Thing har skrevet en lærd bog om den store franskmands færd i lille Danmark.

Bøger

Min farfar, som havde mødt forfatteren, udtalte hans efternavn som pru.

Proust lød for tysk i tiden lige efter Første Verdenskrig. Men i dag udtaler hele verden efternavnet således, at det passer fermt til en astmatisk fransk forfatter.

Synkront med at Marcel Proust og hans romancyklus ’På sporet af den tabte tid’, snart gennemført nyoversat, i dag er en integreret del af vor kultur. Med madeleinekage og ufrivillig erindring i en slynget stil og snedig syntaks. Men sådan har det ikke altid været.

LÆS OGSÅ

Ganske vist blev han oversat til dansk allerede i 1932, men hans gennemslagskraft i dansk litteratur er af nyere dato og hører ret beset til efterkrigstidens modernisme både med hensyn til fiktion og fortolkning.

Minidansk kulturhistorie
Netop i 100-året for da ’Vejen til Swann’ kom på gaden i Paris for første gang, udgiver Proust-kenderen Neal Ashley Conrad Thing et mageløst storværk om just dette og også meget mere, ’Proust i Danmark 1913-2013.

Meget mere er den dividende, at du også bliver ført op to date med international Proust-forskning og får en minidansk kulturhistorie omkring modtagelsen af den store franskmand.

Om, hvem der fra start kunne lide denne galliske skønånd fra verden af i går, hvem der fandt, a la Aldous Huxley, at mandslingen var nedsænket for evigt i erindringens lunkne badevand.

Henrik Pontoppidan var fan fra første færd. Litterater, såsom oversætteren af nogle af bindene Christian Rimestad, litteraturprofessor Paul V. Rubow og hans veninde Margrete Møller var begejstrede.

Helt klart er det mere modernisten end sædeskildreren, som fascinerer danskere

Andre litteraturfolk, Valdemar Vedel og Hakon Stangerup, brændte absolut ikke for hans antiromanromanstil. Mens Jacob Paludan spænder ham forkert for sin vogn fuld af konservativ civilisationslede.

I 1940’erne gør Thorkild Hansen ham til dødspræget svækling lukket inde i eget elfenbenstårn med det herostratiske korkværelse og de sorte gardiner. Men Hansens mytiske misbrug af Proust peger faktisk, uden sammenligning i øvrigt, tilbage til de krigens år, hvor han af visse sorte kræfter blev anset for en doven dandy og, værst af alt, af jødisk byrd.

I min studietid i Paris var der stadigvæk boghandlere, som ikke havde forfatteren, søn af en praktiserende jødisk mor, på deres hylder.

Proust i danske forfatterskaber

Thing går berettiget ikke ned ad dette antisemitiske spor, selv om det er interessant.

Han følger tværtimod sporet af Proust ind i nyere danske forfatterskaber såsom nævnte Hansen, Henrik Bjelke, Jens Christian Grøndahl, Klaus Høeck, Peer Hultberg, Søren Ulrik Thomsen og Kirsten Thorup. Samt en gennemgang af den efterhånden ret så store sekundærlitteratur på dansk om Proust.

Bjørn Bredals vidtfavnende og elegant vuggende gondolfart i Prousts Venedig med og uden mor, ’Begærets by’, Henning Goldbæks visionære værk med briller fra Charles Baudelaire og Walter Benjamin ’Marcel Proust og barokkens genkomst’.

Der er andre gode skrifter om Marcel og pardon, at de ikke alle kan få plads her. Helt klart er det mere modernisten end sædeskildreren, som fascinerer danskere.

LÆS OGSÅ

Så helt vederkvægende minder professor Hans Boll Johansen os om, at Proust også var politisk satiriker og syrligt morsom samt erklæret dreyfussard, parti for den justitsmyrdede jødiske officer Dreyfus.

Bogen, indrømmer forfatteren, har selvfølgelig ikke alt med. Tillad mig lidt dril til sidst. Prousts mest gennemtrængende indflydelse ses i Lise Nørgaards ’Matador’.

Her har vi ikke kun en S(ch)wann fra Damernes Magasin, men adel, arbejdere og bourgeoisi i sociale magtkampe, fremmedartet jødiskhed og problematisk homoseksualitet. Således kommer vi såmænd fra Korsbæk til Paris, der som bekendt ikke er nogen ende på.

Ej heller på den guddommelige og evigt labyrintiske Marcel Proust. PS: Nogle trykfejl.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce