Andersen. Der var H.C. Andersen og nu også Benny, som kineserne kan kaste sig over.
Foto: MIK ESKESTAD

Andersen. Der var H.C. Andersen og nu også Benny, som kineserne kan kaste sig over.

Benny Andersen bliver oversat til kinesisk: Fra ostemad til rådden mælk

Benny Andersen bliver den første nulevende digter, der oversættes til kinesisk

Bøger

Jeg spiser dampet bolle. Og om lidt er sojabønnemælken klar.

Hvis man taler om Benny Andersen, kommer man ikke uden om ‘Svantes lykkelige dag’. Digtet med den frisklavede kaffe og ostemadden er et symbol på danskhed og glæden ved hverdagen.

Så hvordan oversætter man digtet til kinesisk og gør meningen forståelig for kineserne? Det er ikke nemt, siger oversætter og forfatter Jimbut Jun Feng.

»Man beholder kaffen, det kan man ikke lave om på, men det er besværligt at oversætte«, siger Jimbut Jun Feng.

Den 84-årige Benny Andersen er den første dansker lyriker, der får oversat en digtsamling til kinesisk. Den udkommer på mandag i Kina og er oversat af Jimbut Jun Feng. Det første oplag er på 3.000 eksemplarer. Samtidig udkommer en cd med 14 digte og sange, som er oversat og udvalgt af forfatteren Xukun Ji.

LÆS OGSÅ

Derfor er Benny Andersen i Kina. Han sidder bag skrivebordet på sit hotelværelse på 11. etage, og gennem vinduet bagved er der udsigt til de høje huse i det centrale forretningskvarter i Beijing. Der er langt til Danmark.

Hans hustru, Elisabeth Ehmer, er rejst med ham herover. Hun sidder på sengen. Xukun Ji og Jimbut Jun Feng sidder på to af stolene i hotelværelset.

Osteproblem
»Der er også ostemadden«, siger Benny Andersen.

Jimbut Jun Feng har lige forklaret, hvorfor det er besværligt at oversætte en tekst som ‘Svantes lykkelige dag’. Når man i Danmark hører om kaffe og rundstykker, er det nogle helt andre billeder, der dukker op hos danskere end hos kinesere.

Men det går ikke at ændre for eksempel kaffe til sojabønnemælk for at fremkalde lignende associationer. Man skal være tro mod teksten, siger Jimbut Jun Feng. Men ostemadden?

»Det var svært«, siger Benny Andersen.

Ost direkte oversat til kinesisk betyder rådden mælk. Og det er jo ikke så godt

»For ost direkte oversat til kinesisk betyder rådden mælk. Og det er jo ikke så godt«, siger Benny Andersen.

I Kina spiser man stort set ikke ost. Men når Xukun Ji, der har boet i Danmark siden 2000, rejste rundt til de kinesiske storbyer, lagde hun mærke til, at der var kommet utallige McDonald’s-restauranter, hvor de unge og veluddannede spiste cheeseburgere.

Det brugte hun i sin oversættelse af sangen om ‘Svantes lykkelige dag’, der også er med på cd’en.

»Ja, der spiser han cheeseburger«, griner Xukun Ji.

»I digtet til bogen har vi beholdt ost, men der spiser de bare osteskiver, for der findes ikke ostemadder i Kina«, tilføjer Jimbut.

Forståelse for det underspillede

Det var Jimbut Jun Feng, der fik ideen til at oversætte Benny Andersen. Han havde før oversat Søren Kirkegaard til kinesisk, men havde ikke overvejet at oversætte digte. Så fik han Benny Andersens ‘Samlede digte 1960-1996’ i gave, og hans kæreste begyndte at tale om, at han burde oversætte den.

»Jeg kiggede på Bennys digte og tænkte, at de kunne godt konverteres til kinesisk«, siger Jimbut.

»Jeg skrev til ’onkel Benny’ – det kalder vi ham, vi kalder jo også Bob Dylan for ‘Uncle Bob’ – og det viste sig, at han var på vej til Kina«, siger Jimbut Jun Feng. Det var i 2010. Benny Andersen var på vej til Shanghai, hvor han skulle optræde på Verdensudstillingen med blandt andet nogle af Xukun Jis sange. De aftalte at mødes.

Jimbut Jun Feng havde dog andre ting, der først skulle afsluttes, så først sidste år begyndte han for alvor på projektet. Han udvalgte og oversatte de 100 digte, der nu udkommer i Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Men vil kineserne kunne forstå Benny Andersens digte? Ja, mener de fire. Der er en menneskelighed og humanisme i dem, som tiltaler kineserne.

Xukun Ji mener også, at dansk ofte er nemmere at oversætte til kinesisk end andre europæiske sprog, hvor det, der er smukt, stort og flot, står beskrevet med store ord, mens kinesere og danskere godt kan lide at underspille og forstår at læse mellem linjerne.

»I Shanghai optrådte vi foran et kæmpe publikum«, fortæller Benny Andersen.

»Jeg spillede med nogle danske og kinesiske musikere, og når sangene blev sunget, kunne vi se og høre, at de 8.000 grinede på de rigtige steder. Så tænkte jeg, den er god nok«, siger Benny Andersen.

Hvad er det så, at han gerne vil opnå med sin kinesiske digtsamling?

»Jeg håber, at bare nogle af dem vil læse den. Hvis bare en promille af kineserne vil læse den, vil det være ganske pænt«, siger Benny Andersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce