Uvejr. 2012 har været præget af en tendens til at skrive spændingsromaner, frem for rene krimier.
Foto: Harvey Macaulay

Uvejr. 2012 har været præget af en tendens til at skrive spændingsromaner, frem for rene krimier.

Spændingsromanen vinder terræn igen

Den stort anlagte, episke spændingsroman er på vej frem, melder forlagene.

Bøger

Danskerne elsker stadig krimier, og de historiske romaner har også i år fyldt op under danskernes juletræer.

Men en anden genre er på vej frem på reolerne, viser forlagenes og boghandlernes foreløbige vurderinger af julesalget: Det gælder spændingsromanen.
Mere fremtid i spændingsromanen

Både Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Indeks Retail, der opgør salget for store boghandlerkæder som Bog & idé, kan melde om fremgang for genren, der lægger sig tæt op ad krimien, men som adskiller sig ved blandt andet at gå mindre op i gåden om, 'hvem der gjorde det', og mere op i episk spænding.

»Spændingsromanen er helt klart på vej op«, siger salgsdirektør i Gyldendal, Jan Schmidt.

LÆS OGSÅ

»Ikke forstået sådan, at krimien er død, for den genre sælger stadig. Men det er, som om der er lidt mere fremtid i spændingsromaner efterhånden«.

Et eksempel er Harry Potter-forfatteren J.K. Rowlings voksenroman, 'Den tomme plads', der foreløbig er solgt i 38.000 eksemplarer. Og i en liga for sig, som Jan Schmidt siger om julens uden sammenligning største sællert, findes Jussi Adler Olsens femte roman i serien om Carl Mørk, 'Marco Effekten'.

Som Adler Olsens forgængere sprænger den alle lister.
Forfattere vil mere

Også på Lindhardt og Ringhof har salgschefen bemærket en markant fremgang for spændingsgenren:

»Vi ser, at spændingsromanen er på vej frem. Det er ikke nødvendigvis krimien, der løber med det hele længere«, siger salgschef Joel Havev fra L&R.

»Der er sket en forskydning i og med, at forfatterne ikke nødvendigvis skriver sig op imod krimigenren længere. De vil noget andet og mere, bevæger sig over mod spændingsgenren og trækker for eksempel på historiske og samfundsmæssige referencer. Vi ser helt nye forfattere, der ønsker at udvide feltet for, hvad en spændingsroman er«, siger Joel Havev med forlagets debutant Mads Peder Nordbo og hans nordiske rune- og mytologiroman 'Odins labyrint' som eksempel.



»Anmeldelserne var ikke overvældende, og de kunne antyde, at det ikke gik. Men en ting er anmeldere, et andet slutbrugere, og de har taget ham til sig. Forfatteren har også været god til at markedsføre bogen på Facebook«, siger salgschefen.

Også Michael Katz Krefelds konspirations-thriller 'Sort sne falder' har fyldt i forlagets julesalg ligesom Leif Davidsens spændingsromaner.
Flydende grænser

De tre store boghandlerkæder, Bog & idé, Boghandleren og Bøger & Papir, har også mærket, at danskerne vil have spænding, men salgsopgørelserne skelner ikke mellem spænding og krimi, fortæller produktchef Mette Thorsager Pedersen.

Og forskellen på de to genrer er da også flydende, siger specialist i spændings- og kriminallitteratur, Politikens anmelder Bo Tao Michaëlis.

LÆS OGSÅ

»Krimien beskæftiger sig med gåden og med at finde ud af, hvem morderen er, mens gåden ikke er så væsentlig for spændingsromanen. Den beskæftiger sig mere med, hvordan hovedpersonen for eksempel forfølges, eller hvordan en konspiration opklares«, siger han.

»I krimien er der en kriminel gerning, der skal opklares, mens spændingsromanen måske har en hovedperson, der forfølges eller pludselig rodes ind i en større intrige. Og i krimien ved læseren som hovedregel ikke, hvem gerningsmanden er. I spændingsromanen ved læseren ofte mere end hovedpersonerne om intrigen«.

Konspirationer og globale intriger
Også Bo Tao Michaëlis har bemærket, at spændingsromanen har optur. Den nordiske kriminalromans succes synes stadig ingen ende at have, understreger han, men læsernes interesse er på vej i retning af »flamboyante spændingsromaner« med store, globale konspirationer og »hemmelige, lurende netværk«.

»Den nordiske kriminalroman har været kendetegnet af socialrealisme og afspejlet genkendelige træk i den skandinaviske dagligdag – med børn, der skal hentes i daginstitutioner af politimænd med dårlige ægteskaber«, som han siger.

LÆS OGSÅ

»Men den menneskelige faktor er ved at blive fortrængt af konspirationer og globale træk«.

Herhjemme har Bo Tao Michaëlis bemærket tendensen hos forfattere som Michael Katz Krefeld, Jens Henrik Jensen og Jussi Adler Olsen, hvis sidste roman han opfatter mere som spændings- end som kriminalroman.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce