Udsnit. Skulpturen 'Fuglen' gentager arkitekturens og bøgernes hovedsagelig sort-hvide palet. Espergærde Bibliotek.
Foto: Foto fra bogen

Udsnit. Skulpturen 'Fuglen' gentager arkitekturens og bøgernes hovedsagelig sort-hvide palet. Espergærde Bibliotek.

Bøger

Kasper Heiberg-biografi er fantastisk og eksemplarisk

Biografien er så god, at den burde være standard for alle kunstnerbiografier.

Bøger

Kasper Heiberg ville ifølge forfatteren Peter Laugesens ord lære os at se.

Det er al ære værd. Men forfatteren til bogen, Kira Kofoed, er klar over problemerne. Heiberg var offer for en naiv idealisme på andres vegne.

Kunstneren ønskede at komme ud af det elitære og ned i det fælles, sociale rum og påvirke beskuerne til at tage sig tid til at se nyt og gå nye veje gennem kunsten.

Men intet kunne være mere elitært og svært, når publikum ikke gider, ikke er blevet taget med på råd og ikke har samme kunstopfattelse som kunstneren.

Til gengæld for sit arbejde med at lære os at se, gennem kunstneriske indgreb på offentlige pladser og bygninger, blev Heiberg udsat for latterliggørelse af kolleger på den toneangivende Eks-skole i København, udsat for hård modstand fra offentlige instansers side og for massiv ligegyldighed over for bevarelsen af hans værker fra eftertiden.

LÆS OGSÅ

Desuden døde han af kræft i en relativt tidlig alder. Men han udførte alligevel et hav af værker og skitser, der alle sammen har enestående æstetiske og teoretiske kvaliteter.

Så der er alt i alt solid basis for, at denne kunstner kan leve op til standard-van-Gogh-mytologien for moderne kunstnere og få en biografi, hvor han kan fungere som en Jesusfigur, der siger de forløsende ord og lader det være op til sine disciple at forkynde evangeliet efter sin tidlige død.

Forbilledlig biografi
Men hvis vi nu skal igennem en kunstners liv og værk for at begræde det tabte og forstå det hele, så er denne biografi en af de bedste, jeg nogensinde har læst. Dens debatterende og perspektiverende tilgang bør være standard for alle kunstnerbiografier fremover.

Bare det, at forfatteren tør sige ligeud som det er, at kunstneren er fanget i et dilemma i forhold til den offentlighed, han konfronterer, er virkelig forløsende.

I denne bog kommer både kunstneren og offentligheden til orde. Men ikke nok med det. Kira Kofoed tør have en mening, og hun tør sige sin mening om begge parter.

Hun er først og fremmest på kunstværkets side. Hun tager sig tid til at gennemgå alle kunstnerens værker, og hun peger på alle de steder, hvor de virker og er enestående. Eller kunne være det. For det meste må hun begræde, at de er skændet og har mistet gennemslagskraft, fordi de er blevet flyttet eller ikke er ordentligt vedligeholdt.

Heibergs mærkværdige ideer
Når Hobro Kommune i første omgang forkaster et forslag til en udsmykning af Heiberg, og byens Kunstsammenslutning kommer med en skarp reaktion, mærker man, at her tales ikke bare om en by, men også om et helt land.

Hobro ønskede at udvikle sig i en positiv retning. Men de blev bange for det fremmedartede og mærkværdige ved Heibergs ideer, skønt det var grundigt gennemtænkt og på højde med internationale strømninger i kunsten.

Ved at sige nej sagde man ja til primitivitet og snæversynethed, skrev sammenslutningen.

Hobro kom på andre tanker og godkendte et revideret projekt.

Nu mangler vi, at Heibergs øvrige værker sættes ordentligt i stand.

Forskellighed
Heiberg arbejdede i mange år i Paris og kom under indflydelse af de strømninger, der var i kunsten i tiden, helt fra 1930’ernes Bauhaus, hvor Heibergs far, arkitekten Edvard Heiberg, underviste, til minimalismen og Groupe de Recherche d’Art Visuel.

Han skiftede maleriet, og dermed en vis indtægt, ud med studiet af hverdagens objekter som bølgepap, sengefjedre og stole. Han begyndte at udvikle bemalede skulpturer, blandt andre sammen med billedhuggeren Willy Ørskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Senere mestrede han større indgreb over for hele arkitektoniske strukturer som undervisningsinstitutioner, biblioteker og offentlige pladser.

Undervejs gennem Heibergs forskellige faser viser forfatteren sin styrke, der ligger i hendes umådelige tålmodighed over for værkerne.

Kunst og bølgepap
Et stykke malet bølgepap kan faktisk forstås som stor kunst, hvis man bare gider læse sig igennem bogen og kigge godt på de fremragende fotografier. For der ligger en ukonventionel nysgerrighed, en avanceret filosofi og en hel farveteori bag.

Bogens forfatter holder både Heiberg og os kærligt i hånden, når hun viser os vej gennem værkerne. Når Heiberg konkluderer, at »kun få mennesker har set rent hvidt« så forstår læseren, at på trods af hvad man nok tror, så kan man aldrig bestemme en farves tone, når den står alene.

Det er kun i forhold til andre toner og farver, at en farve kan defineres.

Det var et kunstnerisk projekt for Heiberg at vise os andre, hvad en farve kan være, sat af som pletter, linjer og flader, i lys eller i skygge, halvgennemsigtig eller med sløret kontur , når den mødte andre former og farver. Derved kunne Heiberg lære os at se.

Han kunne berige os i vores hverdag, ofte på trods af vores egne ideer om, at hvid er hvid og rød er rød og bølgepap skal smides ud, når der er brugt. Så iscenesætter Heiberg et lille mirakel og viser os, hvad det vil sige at se, når øjet skal vandre over den bølgede overflade og se både skygger og farver skifte karakter.

'Pioner i farver'

Som sagt er biografien fantastisk og eksemplarisk. Det skyldes også en næsten fuldendt grafisk tilrettelæggelse udført af Anne Rohweder, der har et professionelt kendskab til kunstnerens arbejde med i bagagen.

Det er også på højde med de bedste træk i den internationale museumsverden, når godt forskningsarbejde følges op af udstillinger, som da KØS, Museet for kunst i det offentlige rum, lod forfatteren kuratere den første store udstilling om Kasper Heiberg, der blev afholdt i 2013 under titlen ’Pioner i farver’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Selv om hverken biografien eller udstillingen når alle med sit budskab, kunne de rullende restaureringsværksteder, som Heiberg havde planer om skulle køre rundt i hele landet, nå mange flere.

Det kunne være til gavn for alle forsømte kunstværker og for nationen med sådan nogle landsdækkende kunstformidlende og -bevarende karavaner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce