Litteratur. Undersøgelser viser, at negativt ladede ord optræder ekstra hyppigt i bøger cirka ti år efter begivenheder som Første Verdenskrig og energikrisen i 1970'erne.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Litteratur. Undersøgelser viser, at negativt ladede ord optræder ekstra hyppigt i bøger cirka ti år efter begivenheder som Første Verdenskrig og energikrisen i 1970'erne.

Forskere: Efter kriseår skriver forfatterne triste bøger

Britiske forskere har søgt i Googles millioner af digitaliserede bøger.

Bøger

Når samfundsøkonomien er i krise, smitter det af på forfatterne.

Cirka ti år efter en økonomisk nedgangsperiode kan det aflæses i ekstra mange sortsynede bøger. Det fremgår af et studie, som forskere har gennemført på University of Bristol. De britiske forskere hævder, at de kan aflæse tendensen i litteraturen ved at se på, hvor ofte bestemte ord har optrådt i bøger i bestemte historiske perioder.

LÆS OGSÅ

Studiet er et af de seneste, hvor forskere inden for humaniora bruger big data som baggrund for deres undersøgelser. På University of Bristol har de undersøgt forekomsten af bestemte ord i godt 5 millioner af de i alt 30 millioner bøger, som Google har digitaliseret og gjort søgbare.

Mere sorg end glæde
Studiets hovedforfatter, professor Alex Bentley, mener ifølge avisen The Telegraph, at studiet viser, hvordan den globale økonomiske tilstand var en del af de erfaringer, vi på det følelsesmæssige plan delte i det 20. århundrede.

Eksempelvis har forskernes undersøgelser vist, hvordan mere negativt ladede ord optræder ekstra hyppigt i bøger cirka ti år efter begivenheder som Første Verdenskrig, den store depression og energikrisen i 1970’erne.

LÆS ANMELDELSE

Forskerne har fundet deres resultater ved at tælle forekomsten af bestemte ord, som afspejler en form for sindsstemning. Optællingen viste, at ord med forbindelse til tristhed eller ulykke langt oversteg antallet af ord, der forbindes med glæde. Forskerne har også analyseret tyske bøger efter de samme principper, og resultatet har været det samme.

En af undersøgelsens medforfattere, økonomen Paul Ormerod, siger til avisen: »Resultaterne peger klart på, at litteraturen har et formål, i modsætning til hvad den postmoderne litteraturteori siger. Den informerer folk om betingelserne for at være menneske, og indholdet tilpasser sig tidens betingelser«.

Den danske videnskabsteoretiker David Budtz Pedersen mener imidlertid, at man skal træde varsomt, når det gælder konklusioner på baggrund af big data . Han er i øjeblikket ansat som post.doc. på Københavns Universitet, hvor han som forskningsleder også interesserer sig for brugen af netop big data .

»Det lyder for mig lidt grandiost, hvis de britiske forskere mener, de med big data kan vise, at litteraturen har et formål. Det har litteraturen helt sikkert, men det kræver nok lidt mere tolkning eller nogle bedre forklaringsmodeller, end big data i sig selv kan gøre det ud for. Men hvis man kan se nogle strukturelle mønstre i den måde, litteraturen bliver skrevet på, eller hvordan bestemte begreber bliver brugt, og man derefter kan få de resultater til at stemme overens med en samfundstendens, så har man måske noget, der begynder at blive interessant«, siger David Budtz Pedersen.



Men der skal efter hans mening endnu mere til, hvis det skal være rigtig forskning.

»Derudover kræver det stadig en klassisk humanistisk tolkning. At man opstiller en hypotese. At man ved noget om samtiden og om de historiske forhold, som jo ikke vil fremgå af de store datamængder«. Store tal som snusfornuft

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan man ikke sige, at det nærmest bare er sund fornuft, at en udvikling i samfundsøkonomien vil afspejle sig i litteraturen?»Jo, og noget af attraktionsværdien vedbig data er for mange, at det er en videnskabeliggørelse af sund fornuft. Men en ting er data. Noget andet er, om disse datamængder i sig selv gør det ud for nye forskningsresultater. Et modefænomen som big data følger nogle samfundstendenser, hvor man helst vil have anvendt forskning, som er langt billigere end grundforskning, der undersøger fænomenerne mere grundlæggende og derfor typisk går langsommere og er dyrere. Det nye paradigme kan ikke undvære det gamle«.

LÆS OGSÅ Kan man overhovedet bruge big data?»Ja, hvis man stiller de rigtige spørgsmål. Her på Københavns Universitet er vi i gang med et projekt, hvor bl.a. Frederik Stjernfelt undersøger, hvordan begrebet oplysning opstod i Europa, og hvordan begrebet bredte sig gennem netværk, bøger, forfattere og oplysningsfilosoffer. Her bruger vi også Googles søgninger. Men data herfra indgår i et større idehistorisk projekt, hvor vi også ser på de historiske omstændigheder og oplysningsfolkenes biografi. Det kan man så sætte ind i en debat om, hvad oplysningstiden var. På den måde kan man godt bruge de data som et supplement til et forskningsprojekt«, siger David Budtz Pedersen. Han understreger, at tallene i Googles søgninger jo ikke i sig selv er forskning, men han ved godt, at ikke alle er enige i den konklusion. »Spørgsmålet om, hvornår noget overhovedet er viden, er også en del af debatten om big data«, siger han.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce