litt-talk. Indimellem må man op at stå under to dages litteraturarrangement.
Foto: Martin Lehmann

litt-talk. Indimellem må man op at stå under to dages litteraturarrangement.

Bøger

Læren fra Vallekilde: Skriv for helvede

11 danske forfattere gav råd på den tredje Litt Talk på Vallekilde Højskole.

Bøger

Vi er nået lidt forbi frokost lørdag, da 27-årige Camilla Wandahl stiller spørgsmålet, som forklarer, hvorfor salen på Vallekilde Højskole er propfyldt hele weekenden.

»Hvor mange af jer er allerede forfatter eller har en drøm om at blive forfattere« spørger hun.

Ude på de stive højskolebænke rækker omkring halvdelen af tilhørerne hånden i vejret. Rigtig mange af dem er en del yngre end Camilla Wandahl, men der sidder også en del, som uden problemer kunne være hendes forældre.

Forfatterdrømmen har ingen alder.

De mange tilhørere er kommet for at følge den efterhånden årlige Litt Talk på Vallekilde Højskole, hvor kendte og mindre kendte danske forfattere giver et inspirerende indblik i aspekter af deres egen forfattervirksomhed. Det kan være deres skriveproces, deres inspirationskilder eller fortællingen om, hvordan de blev forfattere.

Hver af årets 11 forfattere får 20 minutter til rådighed, og feltet spænder vidt. Fra den erfarne digter Søren Ulrik Thomsen, som kan have adskillige år mellem sine udgivelser, til ungdomsbogsforfatteren Camilla Wandahl, som kan bidrage med erfaringen om, hvordan man får skubbet en karriere i gang med raketfart. Hun fik sin første bog udgivet for fem år siden, og roman nummer 16 er på vej. Tre bøger om året.

LÆS OGSÅ (februar 2013)

I sit indlæg forklarer hun, at kreativitet og effektivitet på ingen måde er hinandens modsætninger. Efter at hun på energisk vis har givet fif om begge emner, bliver hun spurgt, om hun tror, hun kan fortsætte i dette tempo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Måske kan jeg ikke blive ved med at skrive tre bøger om året, men så må jeg nøjes med en. Og det er vel også o.k.«, siger hun.

37-årige Kenneth Bøgh Andersen kan ikke prale af helt samme raketstart på sin forfatterkarriere. I dag er han ganske vist kendt for sine filmatiserede bøger om superhelten Antboy, men det tog ham faktisk syv år at få et ’ja tak’ fra et forlag.

»Frem til 10. klasse havde jeg aldrig tænkt på at skrive, men pludselig fik jeg lyst til selv at finde på. Det gik op for mig, hvor fedt det var at skrive. Jeg kunne bare tænde computeren og gå i gang med at skabe nye verdener, blive gud, bare med den forskel, at jeg ville få penge for det. Okay, det var måske så ikke den eneste forskel«, tilføjer han med et smil.

»Du driver os til vanvid!«
Som ung ambitiøs forfatter finder han imidlertid hurtigt ud af, at hvis han skal overleve med sin drøm i behold, skal han væbne sig med tålmodighed. Det tager otte måneder, før han får sit første svar fra et forlag. Et afslag. I mellemtiden har han skrevet en ny bog, og mens forlaget overvejer den, gør han endnu en tredje klar. Han udsætter de følgende år forlaget for en spærreild af manuskripter, så de til sidst indleder det sidste afslagsbrev sådan her: »Kære Kenneth – du driver os til vanvid!«.

Forlaget vil ham det imidlertid godt, og de henviser ham til et andet forlag, som er så heldige at få forfatteren inden for døren, da han netop er klar med en historie, der kan udgives, og Kenneth Bøgh Andersens historie bliver en variant over den klassiske fortælling om, hvor meget man skal igennem, før man får succes, men ellers stritter bidragene på Litt Talk i alle retninger.

Merete Pryds Helle taler om, hvordan man får overført læsningens magi til nye digitale medier. Kristian Bang Foss taler mest om sit forbillede Joseph Conrad og sine egne tricks med at få teksten til at blive ved, selv om det hele i virkeligheden kunne fortælles ret kort.

Nielsen, der også har været kendt som Claus Beck-Nielsen, jonglerer med begreberne fiktion, virkelighed og sandhed, mens Maria Helleberg siger, at al litteratur i virkeligheden er en form for autofiktion, fordi de fiktive historier i et vist omfang bygger på noget, forfatteren har selv har oplevet, men måske ikke lige netop på den måde, som fremgår af romanen. Men før tilhørerne når at fordøje bare en brøkdel af, hvad de har hørt, møder kulturminister Marianne Jelved op og minder om, at der faktisk sidder nogle ude i den anden ende af det litterære system. Læserne.

For Jelved er det en provokation, at 40 pct. af danskerne ifølge en undersøgelse aldrig læser. Det er af den grund, hun har igangsat kampagnen ’Danmark Læser’.

I en samtale med ministeren siger journalisten Monica Krog-Meyer, at hun selv begyndte med triviallitteratur af værste skuffe, for slet ikke at tale om krigstegneserier, hvor det fra britiske bombefly føg med replikker som »Tag den, Fritz«.

»Ikke ti vilde heste kunne have fået mig til at læse ordentlig litteratur. Alligevel er jeg i dag vild med at læse god litteratur«, siger hun som et argument for, at folk vel finder vej til litteraturen, uanset om der bliver igangsat en læsekampagne til 20 mio. kr.

»Det er et godt eksempel. Jeg synes, man bare skal gå i gang og få talt med andre om det, man læser. Det er jo i det øjeblik, man skal tale med andre om det, man har læst, at man får styr på det«, siger Jelved. Man har ret til et frikvarter

»Hvad så med krimier«, spørger Monica Krog-Meyer, og Jelved giver et af sine skæve smil, før hun svarer. »Jeg læser selv krimier, og jeg ser dem da også i fjernsynet. Det er stort set det eneste, jeg ser i fjernsynet. Det er afslapning. For mange år siden så jeg ’Dallas’, selv om jeg var en progressiv dansklærer. Dengang gav jeg mig selv tilgivelse ved at sige, at mit private frikvarter begynder hver søndag kl. 17. Jeg ved, hvad det gør ved mig, og jeg ved, hvad det er for en tekst. Slut. Det har man altså lov til«. En af tidens populæreste romanforfattere, Hanne-Vibeke Holst, afleverer et indlæg, som både fortæller hendes egen forfatterhistorie, og som giver nogle svar til alle dem ude på højskolebænkene om, hvad det er, man skal tage sig i agt for som forfatter. I sit oplæg fører hun en fiktiv samtale med en ung digterspire, der spørger, hvad man nu stiller op, hvis inspirationen udebliver.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Verdens dårligste undskyldning! Skriv, for helvede. Så kommer inspirationen«, lyder svaret. Senere på Litt Talk fremgår det, at Søren Ulrik Thomsen har et lidt andet syn på inspirationen. Han mener, at der skal være en overvægt at inspiration, når man som forfatter går i gang, og han er helt på linje med sin nu afdøde digterkollega Thorkild Bjørnvig, som han citerer for udsagnet om, at første strofe i et digt er en guds gave, men at anden strofe er et fandens arbejde. Det citat falder i god jord hos tilhørerne, der også ser tilfredse ud, da Hanne-Vibeke Holst fortæller om, at man som ny forfatter først og fremmest skal have sin egen stemme, skriveriets X-faktor, som betyder, at man aldrig må lefle for tidens mode eller smagsdommernes tilfældige luner, og på dette sted i sit indlæg lader Holst sin unge protegé stille følgende, retoriske spørgsmål: »Du er doomet, hvis du slikker røv?«. »Lige præcis. Vær oprigtig og ærlig i alt, hvad du skriver«, lyder svaret fra Hanne-Vibeke Holst til den unge digterspire, der, som hun selv siger, nemt kunne være hende selv. Der bliver lyttet uhyre opmærksomt under hendes velsmurte indlæg, hvad der måske kan skyldes, at man netop på Vallekilde har set, hvad det kan føre med sig, hvis talentet fra skriveholdet kan bære. En af eleverne på sidste års skrivehold har for eksempel på den hårde måde lært, at man sagtens kan komme i store vanskeligheder, selv om man ikke lefler for nogen og er endog meget oprigtig i det, man skriver. Hans navn er Yahya Hassan.













Foto: Martin Lehmann

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce