Politiken spørger: Hvad betyder det for dig, om folk staver korrekt?

Unge ser ned på dårlige stavere, viser nye undersøgelser.

Bøger

Nye undersøgelser fra sprognævntet viser, at folk, der ikke kan stave, bliver betragtet som 'dumme' af unge facebookbrugere.

»Så vil man ikke nedvurderes i de nye medier, gør man bedst i at stave korrekt«, lød det forleden i Politiken fra Anna Kristiansen, ph.d-stipendiat i sprognævnet.

LÆS MEGET MERE

Vi har spurgt tre personer om, hvad dårlig stavning betyder for dem:

Israa Ibrahim, 17 år, gymnasieelev:

»Det betyder rigtig meget, fordi det gør, at man forstår hinanden bedre. Jeg tænker ikke så meget over stavefejl i en hurtig sms, hvor personen måske har lavet noget andet imens. Men hvis en person laver den samme fejl igen og igen, kan jeg godt finde på at rette dem. Så skriver jeg den samme sætning tilbage og staver ordet rigtigt«.

»Stavefejl er ikke det værste. Det irriterer mig grænseløst, når folk ikke kan sætte komma. En mening kan blive en helt anden, hvis man ikke kan reglerne. Engang skrev en veninde: »Vi har spist far«. Hendes far sendte en sjov besked tilbage, som hun ikke rigtig forstod. Jeg læste sms’en og forklarede hende, at hun manglede et komma efter ’spist’. Det grinede vi ad«.

»Jeg bliver irriteret over stavefejl og forkortelser på Facebook, hvis man f.eks. skriver ’ik’ i stedet for ’ikke’. Det er vigtigt, at man staver rigtigt, når det er offentligt. Til gengæld er det okay, når folk skriver OMG (Oh My God), YOLO (You Only Live Once) eller LMAO (Laughing My Ass Out). Det er jo den måde, min generation snakker sammen på. Det kan man kalde et ’teenagesprog’. Det ville til gengæld være helt forkert, hvis min far skrev ’OMG’ . Grænsen for at bruge det går ved 25 år«.

»Jeg har selv altid haft problemer med nutids-r, men så lærte jeg reglen om at sætte ’spise’ ind i stedet. Det virker hver gang«.

Jens Raahauge, 70 år, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion:

»Det betyder mere, end jeg bryder mig om. Stavefejl kan antyde sjusk, efterladenhed og dovenskab, og det er virkelig pinligt at lave en stavefejl i et brev til skole-hjem-samtalen eller på tavlen. Men når jeg siger ’mere end jeg bryder mig om’, er det jo, fordi der er nogle, der har pokkers svært ved at stave. Hvis man er et ordentligt menneske, går man efter indholdet«.

»Jeg var til et foredrag med Anker Jørgensen, hvor én rejste sig og sagde: »Tidligere hr. statsminister: Det hedder ’synes’ i nutid, ikke ’syntes’«. At rette på det forkerte tidspunkt kan tage duften af alt indhold. Sproget er noget, der skal knytte os sammen. Derfor er det vigtigere, at man lytter efter, hvad folk vil sige, end at de siger det korrekt«.

»Jeg indrømmer gerne, at det generer mig, hvis nogen staver forkert. For eksempel når man bliver så påvirket af engelsk, at man adskiller ord, der ikke skal adskilles. Noget af det fabelagtige ved det danske sprog er netop, at vi kan skabe en kompleksitet ved at sammensætte ord«.

»Meget tidligt fik jeg skrevet ordet ’balance’ forkert, og nu kan jeg aldrig huske, om der er ét eller to l’er. Der er jeg så heldig, at jeg har skrevet meget håndskrift, og derfor sidder ordet i kroppen. Af og til staver jeg det forkert på computeren, men skriver jeg det i hånden, ved jeg, der er ét ’l’«.

Mads Geertsen aka ’Onkel Reje’ på DR-kanalen Ramasjang:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I det store hele betyder det ikke så meget. Jeg er klog nok til at vide, at nogle mennesker er ordblinde eller bare ikke kan stave, men alligevel godt kan være intelligente. Nogle gange kan det dog godt virke sjusket på mig, hvis jeg får e-mail fuld af stavefejl. Men hvis det virkelig er en, der ikke kan stave, tænker jeg faktisk, at det er dejligt, at de ikke holder sig tilbage, selv om de staver som en brækket arm«.

»Jeg har en søn på 16, og i hans generation har jeg lagt mærke til, at det med at skrive fylder meget lidt. Da jeg var 16, forsøgte jeg mig med at skrive digte og lange breve til de piger, jeg kurtiserede. Det var en af de strenge, man kunne spille på. Der var det vigtigt ikke at stave forkert«.

LÆS OGSÅ

»Da jeg spillede i bandet Je m’appelle Mads, stavede alle konsekvent vores navn forkert. Der kunne jeg godt finde på at rette det, inden en plakat gik i tryk, men ellers ville jeg normalt aldrig rette andres stavefejl«.

»Jeg kan godt selv fjumre rundt i nogle ord, andre måske synes er lette at stave. Jeg har det altid svært med dobbelt-d. For eksempel kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt ’lyder’ og ’stedet’ skal staves med to d’er, selv om jeg har stavet det tusinde gange før«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce