Guinea-Bissau. En ven i Afrika blev også den 10-12-årige grinebider og mesterkok Manuele.
Foto: Foto fra bogen

Guinea-Bissau. En ven i Afrika blev også den 10-12-årige grinebider og mesterkok Manuele.

Bøger

Mindebog om eventyrlysten oversætter beretter om det ækvatoriale Afrika

Smuk mindebog tager udgangpunkt i oversætteren Mone Hvass' breve og fotos.

Bøger

Det er ikke hvem som helst, der tre år efter sin død får en mindebog med egne tekster og fotos, men hovedpersonen lignede heller ikke de andre dyr i Hakkebakkeskoven.

Mone Hvass (1943-2011) fik naturen ind som datter af lektorerne Else og Hans Hvass, den sidste kendt fra radioens børnetime som uofficiel ’rigszoolog’.

Hun blev litteraturmagister med speciale i Joyce – og som 42-årig hortonom med speciale i agroforestry. 1985-87 arbejdede hun for den svenske ulandsorganisation Orgut i Guinea-Bissau, og glæden ved at lære portugisisk inspirerede endnu et sporskifte.

Brevene

En nær ven tørnede hende på at introducere den senere nobelpristager José Saramogas romaner om Baltasar, Blimunda, den forunderlige Passarola og de andre, og det lokkede hende til at vove pelsen med Portugals endnu mere forunderlige modernist Fernando Pessoa.

Den eventyrlyst blev belønnet. Hun voksede til en eminent oversætter, også fra fransk og tysk, og med både stilistisk raffinement og episk schwung fordanskede hun store romaner som Irène Némirovskis ’Storm i juni’ og Pascale Merciers ’Nattog til Lissabon’ og ’Perlmans fortielser’.

Selv skrev hun godt. Det ser man af de breve og dagbogsblade, der er trykt i denne bog. Hun beretter om projektets planteskole, om livet blandt nordiske kolleger og muslimske indfødte, om lokal natur og gastronomi – og om vilkår så primitive »som at bo på Anholt« i 1800-tallet: øffende grise overalt, mudderveje, færgefart i udhulede træstammer, alskens hardship fra giftigt kryb til gul feber.

I centrum står venner som den 10-12-årige grinebider og mesterkok Manuele, portugisiske kolleger og landsbyens lattermilde kvinder. Der er også fine breve fra et år ved universitetet i Évora med spejderagtigt feltarbejde for den truede korkeg.

Levede med mod og skønhed

Bøger af denne art appellerer begribeligvis især til hovedpersonens venner, men alle kan nyde de lune glimt fra et (for os) fremmed hjørne af det ækvatoriale Afrika, støttet af Mone Hvass’ farvefotografier.

Desværre hører man ikke ret meget om den indsats, der var mest vendt ud imod offentligheden: hendes oversættelser, men der er fine prøver på hendes arbejde med stoftrykkeren Gudrun Krabbes mønstre.

Bogen, tilrettelagt af Neel Dich Abrahamsen, må være en af årets kønneste, lige til præmiering af Forening for Boghåndværk. Sådan vidner den helt ud i satsbilledet, ligesom de smukke fotos fra Mone Hvass’ hjem, om et menneske, der kom til at inspirere andre ved at leve sit liv med mod, stil og skønhed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce