stemme. Selvom bogen har mange forfattere, er den skrevet med en stemme som vi genkender fra mange års debatter og bøger: Det er en Lars Olsen-bog.
Foto: LARS KRABBE (arkiv)

stemme. Selvom bogen har mange forfattere, er den skrevet med en stemme som vi genkender fra mange års debatter og bøger: Det er en Lars Olsen-bog.

Bøger

Den danske klassekamp bliver forenklet i ny debatbog

'Klassekamp fra oven’ opererer desværre kun med én homogen overklasse.

Bøger

Titlen på denne bog er en tabers slogan: ’Klassekamp fra oven’. Det var Frank Jensen, som i kampen mod Helle Thorning-Schmidt sagde k-ordet: Han hævdede, at Danmark var præget af en klassekamp fra oven.

»Rød front, Frank! Vi er mange, der tror, du er inde på noget af det rigtige«, skrev forfatteren Bent Vinn Nielsen i Information.

Men de var åbenbart ikke mange nok i Socialdemokratiet, for Frank Jensen tabte, og Helle Thorning-Schmidt blev formand.

Hun sagde i sin sejrstale, at det var på tide, Socialdemokraterne slap fri af gamle dages betontænkning. De skulle være moderne, og den røde fane har siden hængt på halv. Nu kommer så næsten ti år senere en bog, som uden henvisning til Frank Jensen gentager hans indsigt:

»Alt i alt tegner indkomst- og formuefordelingen nogenlunde det samme billede: Overklassen stikker af fra det brede lag og lever efterhånden i en helt anden verden«, skriver forfatterne til bogen ’Klassekamp fra oven’ i indledningen.

Skrevet på vrede

Der er fem forfattere til bogen: Journalisten Lars Olsen, professor Jørgen Goul Andersen, Niels Ploug fra Danmarks Statistik og Lars Andersen & Sune Enevoldsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men bogen er skrevet med en stemme, som vi genkender fra mange års debatter og bøger: Det er en Lars Olsen-bog.

Arbejdsfordelingen mellem forfatterne synes klar: Olsen har sandsynligvis skrevet bogen, som de fire andre har leveret dokumentation til. Lars Olsen skriver i en karakteristisk stil: Hans bøger er som meget lange journalistiske artikler. Han veksler mellem dokumenterende passager, hvor han gengiver tal og tabeller og nedslag i den sociale virkelighed, hvor han gengiver konkrete menneskeskæbner i den danske velfærdsvirkelighed.

Denne bog er egentlig en opdatering af den bog, som Lars Olsen med flere af forfatterne udgav i 2012 om det danske klassesamfund: Bogen viser, hvordan det danske samfund kan inddeles i sociale klasser, og hvordan indtægt, formue, uddannelse og livsmuligheder fordeles mellem klasserne. Og så er den skrevet på vrede over, at der gælder forskellige regler i forskellige klasser.

Det er et nationalt motto, at det skal kunne betale sig at arbejde, men moralen gælder åbenbart ikke for overklassen, hvor mange bliver rige af meget høje lønninger eller bare på afkast af deres penge: »Den største trussel mod arbejdsmoralen er imidlertid ikke for høje overførselsindkomster, men de mange let tjente penge i toppen af samfundet«.

Lever i forskellige moralske verdener

Lønninger for visse topledere er ifølge forfatterne så meget højere end for resten af befolkningen, at der ikke er nogen rimelig sammenhæng mellem arbejdsindsats og indtægt. Det er sagt og skrevet mange gange før, men det bliver det ikke forkert af. Og forfatterne dokumenterer det overbevisende.

Det fører ikke kun til økonomisk ulighed, men betyder også, at befolkningen lever i forskellige moralske verdener og bosætter sig i mere og mere ensartede kvarterer. Forfatterne viser også, hvordan arbejderklassen, som de definerer bredt, er langt mere plaget af utryghed og uvished end overklassen. De har ikke grund til at stole på udviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er jo ikke, fordi overklassen vil resten det ondt, at man kan tale om klassekamp fra oven. De danner bare ifølge forfatterne samfundet i deres eget billede. Det viser sig ved den massive satsning på akademisk uddannelse og den systematiske nedprioritering af erhvervsuddannelserne.

De placerer deres egne børn i privatskoler, hvilket betyder, at de ikke er med til at løfte deres mindre privilegerede klassekammerater i den kommunale skole. Igen er det sagt og skrevet før, men Olsen & co. dokumenterer, hvordan den såkaldte klassekammerat-effekt virker i praksis: Arbejderklassens børn bliver ofte løftet af at gå i skole med akademikerbørn.

Overklassen som en homogen gruppe

De lokale analyser i bogen kobles til en stor tese, som heller ikke er ny: at vores samfund bygger på, at vi lever i den samme virkelighed, udveksler erfaringer og forstår de andres situation. Det samfund, som vi alle principielt hylder, risikerer vi således at undergrave i praksis.

Meget i denne bog er både rigtigt og redeligt analyseret. Men der er også påfaldende mange gentagelser fra tidligere bøger. Det annonceres i indledningen, men det ophæver ikke oplevelsen af, at gamle travere får en tur mere i manegen – selv case-historier gentages fra gamle bøger.

Desuden er klasseanalysen forenklet: Vi ved fra Erik Jørgen Hansen og Gitte Sommer Harrits’ undersøgelser af sociale klasser i Danmark, at overklassen ikke bare er én harmonisk gruppe med samme principper og interesser.

Meget politisk konflikt bestemmes af kampen mellem de forskellige overklasser, som har forskellige mål. Men forfatterne til ’Klassekamp fra oven’ opererer kun med én overklasse, som om det var en homogen gruppe med samme interesser. Det virker polemisk effektivt, men analytisk er det utilstrækkeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er gode ting i bogen, og Lars Olsen har en rigtig god sag, men det er ikke i sig selv nok til, at det også bliver en rigtig god bog.

Men som forfatteren sagde: »Rød front, Lars, vi er mange, der mener, du er inde på noget af det rigtige«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce