'Fugleliv' er et sprogligt charmerende drama

Den populære franske forfatter Véronique Ovaldé introduceres på dansk med 'Fugleliv'.

Bøger

Fransk litteratur har sine berømte hovedstrøg. Et af de mere diskrete sidespor er Boris Vians snurrige surrealisme, som i mange år har sat sig mere markante aftryk i fransk film med titler som Jean-Pierre Jeunets ’Den fabelagtige Amélie fra Montmartre’ og Michel Gondrys Vian-filmatisering ’En nuance af blå’.

Vians melankolske surrealisme lever i litteraturen videre hos den populære franske forfatter Véronique Ovaldé.

Ikke i form af umulige opfindelser eller rødt græs, men som et mildt og skævt smil i mødet med tilværelsens absurditeter og sælsomme grovkornethed.

En surrealisme, som kommer til udtryk i tonefald og livsindstilling snarere end i et udfoldet surreelt billede.

Mellem underlig og forunderlig

’Fugleliv’ udspiller sig som resten af den 42-årige forfatter og forlagsredaktørs bøger i et fiktivt sydamerikansk land, der lugter mere af Chile og Peru end så meget andet. Bogen fra 2011 kiler sig ind mellem den prisbelønnede ’Ce que je sais de Vera Candida’ fra 2009 og ’La Grace des brigands’ fra 2013.

Her er et flettet familiedrama med krimielementer, hvor Ovaldé ubesværet svinger tryllestaven over en historie, der er lige så almindelig, som den er det modsatte. Hverken underlig eller forunderlig, men noget midt imellem.

Den lige så søvnløse som melankolske strømer Taibo bliver sat til at opklare en stribe mystiske indbrud i beskyttede rigmandsvillaer.

I processen falder han hårdt for den forsømte og vegeterende rigmandsfrue Vida. Hun bor med sin macho-mand Gustavo i en arkitektvilla, som slår revner.

En lille bog, der pudser sine fjer, mens man læser, og nok så fornøjeligt flyver videre i fantasien og smager af mere bagefter

Taibo opdager snart, at tyvene, som roder mere, end de stjæler, såmænd er Vidas datter Paloma og hendes kæreste Adolfo. Som i Kim Ki-duks ’Tomme huse’ flytter de oprørske unge ind i tomme huse og lever for en stund de andres liv.

Et sprogligt charmerende drama

Vida, Taibo og Paloma træder frem på skift i en fortælling om kvinder, der på godt og ondt gør sig afhængige af mænd.

På rejser frem og tilbage mellem hovedstaden og den farlige slumby Irigoy falder brikker på plads. Irigoy, hvor det fortælles om indbyggerne, at de stammer fra hunde, og hvor flere af personerne har rod.

Mødet med Taibo bliver Vidas chance for at vriste sig løs fra rollen som trofæhustru. Åh, denne tavse Taibo, som »lugtede af vandfald og sump, af mangrove og ørkenens røde klipper, han lugtede af hestesaddel, han lugtede af Liberty Valance og af chilensk tristesse, han lugtede af lande, man forlader, og patineret læder«. Ikke nogen ildelugtende strømer!

’Fugleliv’ er et sprogligt charmerende drama, hvor Veronique Ovaldé med mild hånd spreder sin magi. En lille bog, der pudser sine fjer, mens man læser, og nok så fornøjeligt flyver videre i fantasien og smager af mere bagefter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce