Læsehest. Charlotte Wraae på 43 år elsker krimier. Især Jussi Adler Olsen. »Han er bare god. Jeg har også set filmene, men de er jo ikke helt lige så gode som bøgerne«, siger hun.
Foto: ASTRID DALUM

Læsehest. Charlotte Wraae på 43 år elsker krimier. Især Jussi Adler Olsen. »Han er bare god. Jeg har også set filmene, men de er jo ikke helt lige så gode som bøgerne«, siger hun.

Bøger

Fabrikkens nathold har fantasy og krimigåder i høreværnet

Kampagne har fået tidligere ikke-læsere på plastfabrik til at læse flere bøger om ugen.

Bøger

Når det er sidst på aftenen, går en dør op, og natholdet kommer ind i den store produktionshal ved JSB Plast i Ringkøbing.

En gruppe på cirka 12 mennesker fordeler sig ved hver sin maskine, lukker motorlarmen ude med et solidt høreværn og går i gang med nattens arbejde på fabrikken, der producerer skumkomponenter til roterbladene på vindmøller.

Der bliver ikke talt meget på tværs af stationerne, kun når medarbejderne holder pause sammen tre gange i løbet af natten. Tidligere var det derfor radiostemmer i høreværnene, der fik tiden frem til klokken syv til at glide lidt lettere på natholdet.

Men i dag er flere og flere medarbejdere begyndt at høre indtalte lydbøger. Og i pauserne har medarbejderne fået noget nyt at tale om.

»Jeg havde næsten ikke talt med Charlotte før«, siger eksempelvis Susanne Jensen på 52 år, mens hun peger på sin sidemand, Charlotte Wraae på 43 år. Charlotte har været med i læseprojektet i længere tid og lytter til to bøger om ugen. Og hun har netop anbefalet sin kollega at gå i gang med Sara Blædel.

I stedet for at fokusere på en konkurrence, hvor det gælder om at læse mest, [ville vi] hellere få mange til at læse lidt

Konkurrence mellem kommune

Ringkøbing-Skjern blev udvalgt som modelkommune i forbindelse med Kulturministeriets kampagne ’Danmark Læser’. Det vil sige, at kommunen dyster mod 11 andre kommuner om at få sine borgere i gang med at læse, og hvordan Ringkøbing-Skjern har klaret sig bliver afgjort i maj måned, hvor landets bedste læsekommune bliver kåret.

LÆS BAGGRUND

Konkurrencedelen har nu ikke været det vigtigste på JSB Plast. Langtfra faktisk.

Det forklarer bibliotekar på Skjern Bibliotek og tovholder på modelkommunens læseprojekt Bodil Hejlsvig til arrangementet ’Bog, bajer og bio’, der markerer afslutningen på læseprojektet for JSB Plast.

»Ja, eller ’Bog, bajer og film’, for vi er jo på fabrikken af hensyn til dem, der skal direkte på natarbejde, når vi er færdige«, byder hun velkommen, da klokken bliver halv syv, og deltagerne har sat sig til at spise om det aflange bord i virksomhedens ene mødelokale.

Der er rigtignok øl på bordet, men det er dåsecolaerne, der er rift om og helst dem med sukker.

Hellere få flere til at læse lidt

Selv om Kulturministeriet oplæg lød på læsekonkurrence i kommunen, har JSB Plast valgt at vinkle projektet anderledes. Interne konkurrencer mellem afdelingerne og et kapløb med en anden lokal virksomhed i læselyst og -mængde var ikke det, der motiverede Bodil Hejlsvig og læseambassadørerne, der har stået for at vælge, hvilke læseoplevelser, de ville tilbyde medarbejderne.

»Vi ville hellere arbejde med, hvordan man kunne få litteraturen ind i en produktion som her ved JSB Plast, og så ville vi, i stedet for at fokusere på en konkurrence, hvor det gælder om at læse mest, hellere få mange til at læse lidt«, siger Bodil Hejlsvig.

I aften er omkring 20 af virksomhedens i alt 120 ansatte mødt op for at diskutere litteratur, og tre af de tilstedeværende er mænd.

»Det er åbenbart pigerne, der har mest lyst til at læse«, siger Bodil Hejlsvig med et grin, men bliver modsagt af Trine Kildemoes, der udover at arbejde ved JSB Plast, er natholdets ambassadør under kampagnen.

»Det er næsten halvt om halvt om natten«, indvender hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1,5 millioner danskere læser ikke

Der kan dog godt være noget om det, når bibliotekaren stiller spørgsmålstegn ved mændenes fravær.

Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at 40 procent af den voksne befolkning i Danmark aldrig eller sjældent læser en skønlitterær bog, svarende til 1,5 millioner mennesker.

Ud fra de tal har kulturministeriet lavet en ny undersøgelse for at identificere ikke-læseren. 1.575 mennesker i alderen 18-74 år, der hører til gruppen, der aldrig eller sjældent læser, er blevet spurgt til deres læsevaner og andre forhold. De har fordelt sig i tre segmenter, de motiverede, de ikke-interesserede og de travle familier, der hver har sine grunde til, at der sjældent bliver åbnet en bog.

Trine Kildemoes på 39 år var selv en af ikke-læserne, indtil hun blev ambassadør.

»Jeg tror, at jeg har læst en bog for seks-syv år siden, men ellers skal vi helt tilbage til skoletiden«, siger hun om sine tidligere læsevaner.

Da bøgerne indtog hendes arbejdsplads, blev det pludselig meget lettere at komme i gang. Hun har altid haft lysten til at læse men er blevet ved med at udskyde projektet, fordi hun ikke har følt, at hun havde tid til læsning.

Bogen er bedre end filmen

Nu er hun kommer gennem mere end tyve bøger på tre-fire måneder. Hovedsagelig lydbøger, men engang imellem snupper hun også en e-bog på mobilen.

»På telefonen er siderne ikke så lange«, joker hun hen over bordet i lokalet, hvor der er blevet spist færdigt og ved at blive gjort klar til visning af filmen ’Den Hundredeårige’.

Rundt omkring ligger eksemplarer af bogen bag filmen i stakkevis. Medarbejderne har læst den og skal i dag diskutere, hvad der sker, når man omsætter en bog til film.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og som hos de fleste andre fans af litteraturen, er der bed enighed om, at filmatiseringer stort set aldrig lever op til bogen bag, da rulleteksterne kører og lyset i lokalet igen bliver tændt

»Jeg tror slet ikke, at jeg havde set filmen færdig, hvis ikke jeg havde læst bogen først«, siger Trine Kildemoes, inden hun går i gang med at genfortælle bogen for dem, der ikke nåede at blive helt færdige.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce