Perfekt. Så god er den nye bog af E.L. James. Som optakt kan vi sige, at bogen kom på Christian Greys fødselsdag. Ifølge E.L. James' fantasi blev han født i Detroit 18. juni 1983, altså 32 i dag, tillykke. Her er et billde fra filmen.
Foto: Focus Features

Perfekt. Så god er den nye bog af E.L. James. Som optakt kan vi sige, at bogen kom på Christian Greys fødselsdag. Ifølge E.L. James' fantasi blev han født i Detroit 18. juni 1983, altså 32 i dag, tillykke. Her er et billde fra filmen.

Fans elsker allerede »perfekt« ny 50 Shades-bog

Fjerde bog i E.L. James spankingserie er etteren om igen fortalt fra et mandligt perspektiv.

Bøger

Det her er historien om, at de små også kan vinde.

E.L. James er ikke en feteret forfatter, der får ros af kritikerne eller medaljer af litterære udvalg.

Til gengæld kan hun sælge bøger. Faktisk har hendes trilogi, der startede i 2011 med '50 Shades of Grey', solgt 125 millioner eksemplarer på verdensplan.

De erotiske bøger handler om den unge rigmand med stærk hang til smækkesex Christian Grey og hans eventyr med den unge, blege og smukke jomfru Anastasia Steele (det hedder hun altså).

I nat udkom så en fjerde bog i serien. Det er sådan set historien forfra, men ikke set fra Anastasias synsvinkel, men fra Greys.

Op mod midnatslanceringen var der ekstrem spænding i diverse fan-fora og på de sociale medier.

Blød mand-ish

Lige fra udgivelsesøjeblikket blev bogen læst og simultankommenteret.

I dryp kom der sætninger fra den mystiske Grey, som læserne kom længere og længere ind på livet af.

Han er søn af en narkokotynget prostitueret, som blev mishandlet af sin alfons. Det samme skete for den unge millardær med grå øjne.

Som barn finder Christian sin mor tævet ihjel, et traume, som skinner igennem i de første tre bøger og som er roden til hans hang til dominerende sex.

Mørket i Greys sind er et sted, som mange fans længe har sukket (det gør fans en del lige i den her serie) efter en løndør til.

Og der er guf fra første side i genfortællingen af Grey og Steeles historie oplevet fra det mandlige synspunkt. Ikke bare sexguf, det har der været masser af i forvejen. Også følelser.

»Jeg vil nyde det her øjeblik«, siger Grey.

»Jeg pisker hende igen og igen... da jeg når til 18, stopper jeg. Jeg er åndeløs, min håndflade svier, og min pik er stiv«, citerer engelske the Mirror.

Ifølge avisens anmelder viser det, at det betyder lige så meget for Grey, som det betyder for Ana, at de har sex. Ja, at de i det hele taget har et forhold.

Han er altså ikke bare en kold skid, der skal have noget på den dumme.

På den samme måde viser han samfundssind, da han har sex med Anastasia for første gang. Som altså er hendes første gang nogensinde.

»Woah. Jeg er ansvarlig for hendes første knald og første orgasme. Jeg må hellere sørge for, at det bliver godt«, tænker Christian ifølge Mirrors gengivelse.

Rig på en god måde

Vi lærer også i bogen, at Christian Grey faktisk arbejder. Ikke alene er han milliardær, self made, naturligvis, men han tjener pengene på en god måde. Han distribuerer mad til verdens sultne med lige så stor lyst, som han går til den i smækkerummet.

»Hvad tager den her kvinde? Det er en perfekt bog«, skriver en Twitter-bruger i sin begejstring over det nye perspektiv på verdensfænomenet, som E.L. James har frembragt.

Ifølge nyhedsbureauet AP, der har været bogen igennem, byder den ikke på meget nyt:

»Greys selvhad bliver vakt til live i forudsigeligt vulgærsprog og forudsigelige klicheer, men han indser, at han bliver draget til Ana som »en natsværmer mod en flamme«.

Trods den forventelige skepsis fra anmelderne er 'Grey' i øjeblikket den mest forudbestilte bog i verden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce