eReolen. Forlagsbranchen frygter, at bibliotekets digitale låneservice vil skade bogsalget.
Foto: Jacob Ehrbahn

eReolen. Forlagsbranchen frygter, at bibliotekets digitale låneservice vil skade bogsalget.

Bibliotekernes digitale udlånsservice skaber debat i forlagsbranchen

Forlagene er bekymrede for, at bibliotekernes tjeneste, eReolen, vil skade bogsalget.

Bøger

Danskernes lyst til at låne e-bøger på biblioteket har aldrig været større.

Og efter flere års tumult omkring eReolen har bibliotekernes digitale udlånsplatform nu så stor succes, at forlagene anser det for et problem.

Den store vending kom, da Gyldendal og Lindhardt og Ringhof i januar på ny satte deres titler til udlån som e-bøger, og derefter blev udlånene fordoblet i forhold til samme tidspunkt året før. I marts nåede de månedlige udlån for første gang tæt på 100.000.

»Når vi ser, at udlånene stiger så kraftigt, bliver vi lidt forskrækkede. Det handler jo om at finde en løsning, som ikke generer det kommercielle marked unødigt, samtidig med at der bliver plads til bibliotekerne«, siger direktør i Gyldendal, Elisabeth Nøjgaard.

Tvivl om hvorvidt udlån bliver ved at vokse

Hos Politikens Forlag deler man bekymringen over væksten, fordi den kommer på et tidspunkt, hvor det kommercielle e-bogsmarked er ved at etablere sig og vokser.

Man er bange for, at folk med det stigende udbud af gratis e-bøger på bibliotekerne holder igen med at købe e-bøger hos de kommercielle udbydere.

»Problemet med udviklingen på eReolen er, at vi ikke ved, om udlånene fortsætter med at vokse«, siger forlagets digitale chef, Jakob Harden.

Den bekymring deler eReolen ikke.

Bestyrelsesformand Jakob Heide Petersen mener, at udlånene på eReolen bare er kommet op på et nyt niveau, og at stigningstakten vil aftage.

»Selvfølgelig kom der mange nye lånere til, da eReolen både fik et meget større og på nogle områder også et kvalitativt bedre udvalg«, siger Jakob Heide Petersen, som også er bibliotekschef i Københavns Kommune.

Risiko for ventetid

Udlånene på eReolen fungerer på den måde, at låneren over nettet går ind på eReolen.

Herfra henter låneren en e-bog eller netlydbog ned til computer, tablet eller mobiltelefon.

Når bogen bliver udlånt, skal biblioteket betale et sted mellem 14 og 18 kr. til forlaget, som sender en del af pengene videre til forfatteren.

På de mest populære titler risikerer man at skulle stille sig i kø, men ellers kan bogen ligge på lånerens apparat på få øjeblikke. Da der er tale om digitale bøger, får man præcis det samme produkt, som hvis man havde købt det i en butik på nettet.

I øjeblikket har forlagene og bibliotekerne en udlånsaftale, som kun løber frem til 1. juli, og de forhandler derfor netop nu om en forlængelse. Det ligger dog allerede nu klart, at forlagene maksimalt ønsker at forlænge aftalen frem til nytår. Alle ønsker at se, hvordan udlånstallene udvikler sig hen over efteråret.

Forlagene har separate aftaler med eReolen, og alle prøver at få så fleksible aftaler som muligt.

Det vil eksempelvis sige, at forlagene uden varsel kan fjerne titler helt fra udlånshylderne.

Eller de kan flytte titler fra den såkaldte klikmodel, som i princippet kan udlånes lige så meget, det skal være, til en licensmodel, hvor lånerne risikerer at skulle stå i kø. Omkring 20 titler har en ventetid på 3-6 mdr.

Det er bl.a. John Williams roman ’Stoner’, Donna Tartts ’Stillidsen’ og Anne B. Ragdes ’Jeg har et tæppe i tusind farver’. En række andre titler har en køtid på tre mdr. og nedefter.

Begrænsninger på de mest populære titler

På eReolen arbejder man bevidst på, at det ikke er de mest populære titler, der skal holde låneaktiviteten oppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De 150 mest populære bøger må efter aftale med forlagene højst udgøre 30 pct. af udlånene. I øjeblikket udgør de under 20 pct. For tre år siden stod seks pct. af titlerne for halvdelen af udlånene.

Flere forlag mener imidlertid, at eReolen på nettet stadig i alt for høj grad ligner en kommerciel butik.

Den eneste forskel er, at her er varerne gratis for kunderne.

»Der er ingen tvivl om, at de digitale udlån ikke kun kannibaliserer forfatternes kommercielle salg af e-bøger. Udlånene kannibaliserer også i en vis grad på deres papirbøger«, siger Elisabeth Nøjgaard fra Gyldendal.

Når vi ser, at udlånene stiger så kraftigt, bliver vi lidt forskrækkede

Politikens Forlag har været et af de forlag, som har været mest tilbageholdende med at lægge nye bøger ud på eReolen, og sådan er det stadig.

Stort set ingen af nyhederne fra 2015 er lagt ind hos eReolen. Lindhardt og Ringhof går lidt mindre drastisk til værks, men eksempelvis er John Williams’ roman ’Butcher’s Crossing’ slet ikke til udlån som e-bog.

»Vi lægger en vedvarende licens eller endda en karenstid på udvalgte titler. Det gælder eksempelvis Harper Lees roman ’Dræb ikke en sangfugl’. Den ligger til udlån på licensmodel, selv om det er en gammel bog, dels fordi den er aktuel i forbindelse med udgivelsen af Harper Lees nye roman, dels fordi at den er ’uerstattelig’ i vores optik. Hvis man ønsker at læse ’Dræb ikke en sangfugl’, låner man ikke bare en eller anden titel, enten stiller man sig i kø hos biblioteket, eller man køber den«, siger Gertrud Smith, digital chef hos L&R.

eReolen er ikke bekymret for udviklingen

Hos eReolen synes man ikke, der er grund til nogen særlig bekymring over udviklingen, og bestyrelsesformand Jakob Heide Petersen siger, at man på bibliotekerne faktisk slet ikke går særlig meget op i udlånstallene.

»Det vigtige for os er, at vi har fået flere til at læse e-bøger. I øjeblikket har vi på landsplan 50.000 unikke brugere hver måned, og når vi ser det over et kvartal, er det ikke de samme læseheste, der låner mere og mere. I løbet af et kvartal har vi på landsplan udvidet antallet af unikke brugere fra 103.000 til 142.000, og mange har også opdaget lydbøgerne«, siger Jakob Heide Petersen.

Han er meget tilfreds med, at der synes at være kommet en stor spredning i læsningen, og han understreger, at det heller ikke er bibliotekernes hensigt at fremme en model, som favoriserer en læsning af bestsellerne.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den voksende læselyst via eReolen har ikke kun været en udfordring for forlagene, men også for kommunerne. Flere biblioteker har lagt yderligere begrænsninger på udlånene for at kunne styre økonomien.

I København er det eksempelvis sket ved, at man højst kan låne tre bøger i løbet af en måned.

»Vi skal ikke opfylde alle læsehestenes behov. Hvis folk vil læse mere end tre e-bøger om måneden, må de købe dem, for der skal også være plads til de kommercielle aktører. Og der må gerne være god plads«, siger Jakob Heide Petersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce