Gruen. Der er ingen splattereffekter i Emily St. John Mandels science fiction-roman 'Station 11'.
Foto: Dese'Rae L. Stage

Gruen. Der er ingen splattereffekter i Emily St. John Mandels science fiction-roman 'Station 11'.

Bøger

Splatterfri og rørende science fiction-roman er et lille mesterværk

Prisvinderromanen 'Station 11' er velskrevet romankunst af den fineste skuffe.

Bøger

Den canadiske forfatter Emily St. John Mandels fjerde roman, undergangsvisionen ’Station 11’, modtog dette års Arthur C. Clarke Award og var finalist til National Book Award samt en række andre anerkendte priser. Det forstår man godt.

’Station 11’ er romankunst af fineste slags, velskrevet, vedkommende og original, og nu fås dette rørende og vise lille mesterværk om civilisationens overlevelse i en postapokalyptisk tid også på dansk.

Ved begyndelsen af ’Station 11’ dør skuespilleren Arthur i Toronto af et hjertestop på scenen under opførelsen af ’Kong Lear’. Samme aften bryder en dødbringende influenzaepidemi ud, og på kort tid udslettes størstedelen af Jordens befolkning.

Med dette udgangspunkt udfolder romanen kalejdoskopisk en række skæbner, der tilsyneladende har meget lidt eller intet tilfælles, men som alligevel kommer til at berøre hinanden.

Fjerlet om gruen

Vi følger blandt andet skuespilleren Kirsten, der 20 år efter katastrofen rejser rundt i områderne ved den tidligere grænse mellem USA og Canada sammen med teaterkompagniet Den Omrejsende Symfoni.

De opfører Shakespeares værker, hver gang de når frem til en beboet enklave af overlevende, og spreder på den måde begejstring og vedligeholder samtidig menneskehedens viden om Shakespeare i en tid, hvor det for de fleste alene handler om overlevelse. Men overalt lurer også faren.

Religiøse fanatikere opkaster sig til diktatoriske profeter, og kampen for ikke at gå til grunde er hård i en verden, hvor al moderne teknologi er fortid, hvor elektricitet, rindende vand og benzin kun eksisterer i erindringen.

Fjerlet, præcist og sanseligt om gruen uden på noget tidspunkt at henfalde til vulgære splattereffekter

Mandel skriver fjerlet, præcist og sanseligt om gruen uden på noget tidspunkt at henfalde til vulgære splattereffekter.

Hendes lavmælte pen tegner i stedet ømme portrætter af personer, der kæmper for fællesskabet og det medmenneskelige. ’Overlevelse er ikke nok’, som der siges med henvisning til science fiction-serien ’Star Trek’.

Det bliver bogens opbyggelige pointe, at mennesket ejer evnen til mere end blot at overleve.

Netop som det alt sammen føles ubærlig tungt, kaster Mandel en livline gennem sorgen og døden – både til læseren og de overlevende – i form af en grafisk roman tegnet af en tidligere hustru til skuespilleren Arthur.

Værket hedder ’Station 11’ og er en underskøn tegnet fortælling om en rumstation fortabt i fjerne galakser, og den bliver i romanen symbolet på menneskets evne til at skabe og dele.

Ja, livet er kort og banalt, men det er også stort og værdifuldt. Og frelsen er en del af det menneskelige, apokalypse eller ej.

Elsker du litteratur? Hver fredag aften går Politikens podcast Bogfolk i luften. Lyt til seneste afsnit her:

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce