TRAGISK. Sylvia Plaths ikoniske roman om lillebypigens møde med storbyen, om sindssygdommen og drømmene, der brast, bliver nu genudgivet på dansk i en opdateret udgave. Arkivfoto

TRAGISK. Sylvia Plaths ikoniske roman om lillebypigens møde med storbyen, om sindssygdommen og drømmene, der brast, bliver nu genudgivet på dansk i en opdateret udgave. Arkivfoto

Bøger

Sylvia Plaths 'Glasklokken' sitrer af smerte

Smertelig at læse, men ikke uden galgenhumor og selvironi, romanen om 19-årige Esthers sammenbrud under sindets glasklokke.

Bøger

Det ville vel være optimalt som læseoplevelse, hvis det var muligt at læse denne bog, ’Glasklokken’, uden at vide, at dens forfatter, Sylvia Plath, begik selvmord 1 måned efter, at den kom ud i 1963.

Den udkom sågar under pseudonymet Victoria Lucas, og i et brev til moderen kalder hun endog sin roman om den 19-årige Esthers sammenbrud for et bestillingsarbejde. Plath var frem for alt poet og ikke prosaist.

Det er også som betydningsfuld amerikansk digter, hun har indskrevet sig i litteraturhistorien. Og når jeg nævner dette med hendes selvmord og denne bog, er det, fordi man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at læse den for biografisk og et forvarsel om hendes tragiske endeligt.

’Glasklokken’ er klassiker med biografisk islæt, men på litterært autonome præmisser og pointer og her opdateret i en læsevenlig, nutidig og moderne oversættelse. Skal man prøve at putte den i en form for bås, vil jeg sige, at den er en blanding af J.D. Salingers ’Griberen i rugen’ og Ken Keseys ’Gøgereden’.

Esther som den kønne ug-pige tumler rundt mellem piger, som bare vil fyre den af i storbyen og møde fyre

Et portræt af en ung kvinde på vej til sig selv og sin sindssygdom. At blive voksen og følsom, men opdage, at som kvinde er der stort set kun ét valg i 1950’ernes USA: at blive noget underdanigt på en mands kontor a la i fjernsynsserien ’Mad Men’ eller blive hjemme i mandens hus som mor, fødemaskine og kogekone.

Feminint at betræde andre veje og have andre ambitioner kan være farligt og fatalt.

En tid med det hvide snit som mirakelkur

Romanen begynder i juni 1953, da det spiondømte ægtepar Rosenberg umenneskeligt under mccarthyismen blev henrettet i den elektriske stol, og jegfortælleren Esther er ganske rundt på gulvet. Eller snarere føler sig fortabt i New York, hvor hun har vundet en måneds praktikophold på et modemagasin for unge kvinder og samtidig søger ind på et anerkendt skrivekursus.

Men dette ophold i New York bliver mere og mere anstrengt og paranoidt. Fordi Esther som den kønne ug-pige tumler rundt mellem piger, som bare vil fyre den af i storbyen og møde fyre, og så sine egne medbragte flinkeskoleidealer yderligere strammet ind af tidens puritanske sexopfattelse.

Om kvinders cølibat før ægteskabet som eneste form for prævention. Hun får dog en kæreste, en ret så kedelig fætter med et ferieforhold til en lidt ældre pige i bagagen. Så han får ikke Esthers mødom, det gør en anden mere professionel playboy.

Undervejs er hun endt hjemme hos sin mor i Boston med eskalerende depression og livslede. Efter et selvmordsforsøg kommer hun i kløerne på den tids psykiatere med elektrochok og det hvide snit som bedste mirakelkur. Det er rystende, portrættet af disse doktorer i deres kitler og flittige elektroder og knive.

Men skal man tro den kvindelige dr. Nolan, som er lidt flinkere med ægte omsorg end de andre medicinmænd? Her slutter udviklingshistorien i et åbent rum fuld af læger.

De selvmorderiske selvironikere

’Glasklokken’ er skrevet med snært og sitrende smerte, men også med koket småsatirisk galgenhumor og falsk selvironisk naivisme, der får i hvert fald mig til at tænke på en anden selvmorderisk selvironiker i samme by og land.

Nemlig Dorothy Parker, som engang skrev et digt om at begå selvmord på forskellige måder. ’Gas smells awful’, mente hun. Gas lugter forfærdeligt. Det var imidlertid måden for Sylvia Plath, da hun lagde sit hoved ind i gasovnen vinteren 1963.

Men det er bedst at glemme hendes endeligt i de timer, det tager at læse ’Glasklokken’. En skoledannende og enestående kultroman om dengang i 1950’erne, da verden var både ond og ung for Esther med de mange drømme, der blev til mareridt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce