Racist. Harald Nielsen anklages i Politiken for at have været racist. Forlaget forsvarer udgivelsen, og litteraturforskere ser ingen problemer ved udgivelsen - tværtimod.

Racist. Harald Nielsen anklages i Politiken for at have været racist. Forlaget forsvarer udgivelsen, og litteraturforskere ser ingen problemer ved udgivelsen - tværtimod.

Litteraturforskere om Harald Nielsen-bog: Racist eller ej - vi bliver klogere af diskussionen

Forlaget Munch og Lorenzen genudgiver portrætbog om en mand, der kaldes både antisemit og racist.

Bøger

Harald Nielsen var en dansk, nationalkonservativ forfatter, som ikke bare var kendt for sine bøger, men også for at være antisemit.

I dagens Politiken kalder anmelder Hans Hertel Harald Nielsen for racist og holocaustfornægter, ligesom han beskriver, hvordan forfatteren var en slags galionsfigur i konservative, højreradikale og nazistiske kredse i 1930'erne og 1940'erne.

Manden, der overlevede sin skæbe' hedder portrætbogen om ham, og forlaget Munch og Lorenzen har netop valgt at genudgive i det, forlaget kalder en »udvidet og forbedret udgave« - som i Politiken får fire hjerter.

LÆS ANMELDELSE

Og Harald Nielsen var muligvis racist, erkender Christian Egander Skov, der er en af folkene bag forlaget og ansvarlig for udgivelsen af portrætbogen, som oprindeligt er udgivet i 1981 og skrevet af Nina Bjørneboe.

»Bogen er relevant at udgive igen, fordi Harald Nielsen var en central figur for nationalkonservatismen, som også f ylder en hel del i vores offentlige debat i dag«, siger Christian Egander Skov og fortsætter:

»Så er Harald Nielsen også antisemit. Det kan man så vælge at kritisere, men hvis man læser Harald Nielsens tekster og tænker, han har ret i de dele, så er det fordi, man er antisemit«.

Opgør med kulturradikalismen

Blandt litteraturforskere er der enighed om, at en bog som Nina Bjørneboes portræt af Harald Nielsen skal udgives, hvis nogen finder det relevant.

Det siger blandt andre Kasper Støvring, der underviser og forsker i kulturkritik på Syddansk Universitet.

Han kender bedst Harald Nielsen som litteraturkritiker, siger han, og på grund af hans virke som litteraturkritiker er et portræt af Harald Nielsen relevant at genudgive.

»Der har eksisteret en slags kulturradikal hegemoni herhjemme, som har knæsat en bestemt opfattelse af, hvad litteratur er. I samme ombæring er konservative forfattere som Harald Nielsen blevet skubbet i baggrunden«, siger Kasper Støvring.

På den måde kan genudgivelsen bidrage til en pluralistisk forståelse af litteraturen.

»Det gør os klogere, end hvis al litteratur er set ud fra et kulturradikalt frigørelsesperspektiv«, siger han.

Og selv om Harald Nielsen var antisemit, og Politikens anmelder kalder ham racistisk, så er det relevant af genudgive en bog om ham.

»Man skal passe på med at slå med den moralske hammer, når en forfatter har politiske holdninger, man ikke kan lide«, siger Kasper Støvring.

Forfatter: Vi skal forstå antisemitismen

For selv om nogle af de ting, Harald Nielsen stod for, var vanvittige og frygtelige, så risikerer vi at blive dummere, hvis vi ikke sætter os ud over det, og lytter til forfattere med markante og til tider afvigende holdninger.

Forfattere som T. S. Eliot, Ezra Pound og Louis-Ferdinand Céline var ifølge Kasper Støvring eksempler på forfattere, der er værd at lytte til, selv om de også var kendte for afvigende politiske holdninger.

»Man kan også argumentere, at genudgivelsen af Nina Bjørneboes bog kan give et indblik i, hvordan en antisemit som Harald Nielsen tænker og ser på verdenen. Hvis den kan det, så er det en kilde til indsigt«, siger Kasper Støvring.

På Roskilde Universitet er litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard enig i, at det ud fra et litterært perspektiv giver mening at genudgive en portrætbog om Harald Nielsen.

»At sådan en bog udgives og anmeldes, viser, at vores litterære offentlighed virker. Så må dem, der vælger at udgive den, stå til ansvar for udgivelsen og indgå i diskussionen«, siger han.

Det er ifølge ham den efterfølgende debat, der kan sørge for, at alle perspektiverne kommer frem - og det er netop formålet med litteraturen og debatten, at vi i sidste ende bliver klogere, siger Lasse Horne Kjældgaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce