Forsiden på A.S. Madsens oversættelse
Foto: ingen

Forsiden på A.S. Madsens oversættelse

Bøger

Guds egne ord

Bøger

Alverdens muslimer har i disse dage fået læst teksten et par dage i træk. Først midt i december slutter den årlige gennempløjning af hele Koranen.

For fasteperioden er tiden, hvor det er påbudt islams rettroende at stopfodre sig med Allahs bud. Når den hellige måned i det muslimske måneår kommer til sin ende, burde klodens over en milliard muslimer inklusive de 150.000 her til lands endnu en gang have tygget sig igennem profeten Muhameds åbenbaringer.

Det religiøse hovedmåltid fylder over 900 sider i den danske anretning garneret med klassisk arabisk originaltekst og rigeligt med fodnoter.

Selve ordet 'koran' kommer af 'al-Quran', som betyder 'oplæsning' eller 'lektie'. Og det er præcis sådan, muslimer får Guds ord serveret i moskéerne under ramadanen.

Det er dog også tilladt selv at lytte til kassettebånd, læse indenad eller mumle sig igennem de 30 dele, djuz, af Koranen i løbet af de 30 fastedage.

Vigtigst er det at forstå, lære og efterleve alt det, ærkeenglen Gabriel på Allahs vegne hviskede profeten i øret for over 1.350 år siden.

Koranen er i bogstavelig forstand Allahs ord for muslimer på tilsvarende vis, som Jesus er Vorherres kødelige søn for de kristne, og Moses er jødernes chefprofet og modtageren og formidleren af Jahves Ti Bud.

Alle tre monoteistiske religioner har dog én og samme Mester tilfælles, hvad enten han hedder Allah, Vorherre eller Jahve. Koranen, Det Ny Testamente og Det Gamle Testamente overlapper da også hinanden på flere punkter.

Allerede i Muhameds egen levetid slog islam rod i store dele af den arabiske verden. Og efter at hele Koranen var blevet nedskrevet en snes år efter profetens død i 632 e.Kr., stormede den ny religion i de næste århundreder som en orkan gennem ørknerne i Mellemøsten og udraderede flerguderiet og de fleste af stammerne og nomadernes andre trosretninger.

Dog ikke kristendommen, som på verdensplan i dag dyrkes af ca. to milliarder troende. Jødedommen overlevede også, og i vore dage tæller de mosaiske trossamfund kloden over 15 millioner medlemmer.

De nøjagtige tal opgøres i 2000 Encyclopaedia Britannica Book of the Year. Kristne: 1.974.181.000, muslimer: 1.155.109.000, jøder: 14.913.000.

Bud fra oven
Som ca. 40-årig blev Muhamed for første gang kontaktet af Allah. Det var, mens den kommende religionsstifter mediterede i en hule i bjerget Hira nær sin hjemby, Mekka.

Han havde i længere tid søgt ensomheden til selvransagelse. Pludselig en nat forkyndte Herren gennem sin sekretær Gabriel:

»I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges navn. Forelæs i din Herres navn, som skabte. Skabte mennesket af en klump blod. Forelæs, thi din Herre er al æres Herre. Som lærte ved pennens hjælp. Lærte mennesket, hvad det ikke vidste«.

Så var alvoren og tonen ligesom slået an, og den næste snes år modtog profeten en lind strøm af fyndord fra oven. Den sidste melding lød:

»Og frygt den dag, da I skal vende tilbage til Allah. Så skal enhver sjæl gengældes med det, den har fortjent sig, og de skal ikke lide uret«.

I denne weekend er muslimerne i ramadanens gennemgang af Koranen kun nået til nogle af de mere generelle skriftsteder som f.eks. 2. dels vers 154 og 155: »O, I som tror, søg hjælp i udholdenhed og bøn, thi Allah er med de udholdende«.

»Og sig ikke om dem, der er blevet dræbt for Allahs sag, at de er døde. Nej, levende (er de), men I forstår det ikke«. I del 3, vers 13 hedder det: »Sig til dem, der er vantro: I vil visselig blive overvundet og samlet sammen i helvede. Og slemt er hvilestedet«.

Om en uges tid byder del 9 på mere konkrete ledetråde i de rettroendes krig med de vantro til alle tider. I vers 20 i A.S. Madsens danske oversættelse af den hellige bog hedder det:

»(I vantro), hvis I søgte en (afgørelse ved) sejr, så er afgørelsen visselig kommet til jer. Og hvis I afholder jer (fra yderligere kamp), så vil det være bedre for jer. Men hvis I vender tilbage (til kamp), så vil Vi vende tilbage (med straf), og jeres hær skal ikke nytte jer noget, selvom den er nok så talrig, og (vid), at Allah er med de troende«.

Længere henne i 10. del, vers 56 får de 'vantro', som så mange andre steder i Koranen, endnu en gang hældt en skidtspand i hovedet: »Sandelig, de værste dyr for Allahs åsyn er dem, der er vantro [utaknemmelige], og som ikke vil tro«.

Det er denne type citater fra Koranen, som verdens mest eftersøgte terrorist, saudiaraberen Osama bin Laden, terrororganisationen al-Qaeda, talebanerne i Afghanistan og andre muslimske ekstremister i disse år misbruger i forsøget på at retfærdiggøre deres lokale terrorregimer og terrorangreb mod bl.a. USA og til at hverve nye bandemedlemmer i opgøret med Vesten og de 'vantro'.

For tre dage siden ringede den afghanske talebanleder mullah Omar til BBC i London og forkyndte, at USA ville blive udslettet i løbet af kort tid.

De værste blandt de 'vantro' er ifølge Koranen dog hyklerne. Altså de, der kun udadtil og af navn bekender sig til islam. Og dem er der ifølge terroristernes bagmænd rigtig mange af i de muslimske lande.

Himmelsk sprog
Men ekstremisterne udlægger Koranen, som Fanden læser Bibelen, hævder de skriftkloge i mere moderate, muslimske kredse.

Et af problemerne er, at Muhamed modtog åbenbaringerne fra Allah og ærkeengelen på »det oprindelige himmelske sprog«, klassisk arabisk. Det var det sprog, profeten og hans omgivelser talte i Mekka i 600-tallet.

Det er også Koranens officielle sprog, og på dette sprog skal teksten kaperes, hvis man er en sand og rettroende muslim. Uanset nationalitet og modersmål i øvrigt.

Og hvad end man hedder Abdul Wahid Pedersen og er dansk imam, Muhammad Ali og er tidligere verdensmester i sværvægtsboksning eller Yusuf Islam alias 1970'ernes tilbedte rocksanger Cat Stevens. Nu kendt som 'the Cat that got the Koran'.

Men kun de færreste af de godt én milliard muslimer spredt over hele Jorden kan overhovedet læse eller forstå almindeligt, moderne arabisk, for slet ikke at tale om oldarabisk.

Desuden er omkring halvdelen af de nuværende ca. 250 millioner arabiske muslimer analfabeter. Der er endog tvivl om, hvorvidt Muhamed selv kunne læse og skrive.

Dertil kommer, at det klassiske arabisk med den indbyggede rummelighed og tvetydighederne i selve teksten i tidens løb har været genstand for utallige indbyrdes modstridende fortolkninger, som har skabt adskillige større og mindre muslimske hovedretninger, fraktioner og sekter.

I virkeligheden ved de fleste ikke, hvad der egentlig står i Koranen, selv om mange muslimer har terpet den fra barnsben. I koranskolerne, også de danske, lærer børnene at messe den udenad i syngende tonefald.

»Men det er ikke alle, der ved, hvad det er, de kan udenad«, siger den radikale politiker Naser Khader i sin bog 'Ære og skam' fra 1996. »Jeg kunne den selv udenad som syvårig, men jeg forstod ikke indholdet. For mig var det en slags digte eller sange«.

Abdullah Yusuf Alis engelske koranoversættelse fra 1934 betragtes af kendere som en af perlerne i den europæiske muslimske tradition. Han skriver i sit forord:

»Det er enhver muslimsk mand, kvinde eller barns pligt at læse Koranen og prøve at forstå den efter bedste evne. Hvis én af os opnår en vis forståelse af Koranen - enten gennem studium og nærmere overvejelseeller gennem den erfaring og de prøvelser, som livet bringer os både åndeligt som konkret - er det hans/hendes pligt efter bedste evne at instruere andre og med dem dele den glæde og fred, der følger med kontakten til den åndelige verden. Koranen bør - ligesom enhver anden religiøs bog - læses ikke blot med tungen, stemmen og øjnene, men med det ypperste, vort intellekt, hjerte og samvittighed kan opbyde. Det er i denne ånd, jeg ønsker, mine læsere skal tage Koranen i hånd ...«.

Manipulation
Den arabiske litteratur rummer over 20.000 bøger med udlægninger af og kommentarer til Koranen, og de muslimske teologer fastholder, at teksten principielt er uoversættelig.

A.S. Madsens oversættelse, eller fortolkning, er da også spækket med buede og kantede parenteser, som henholdsvis tydeliggør og forklarer den arabiske tekst. Suppleret med et hav af fodnoter.

Så alt i alt åbner åbenbaringerne rig mulighed for manipulation med troende, naive og svage sjæle. På samme måde som præsteskabet især kunne forføre, dominere og styre de kristne menigheder, dengang Bibelen kun fandtes på latin.

I Danmark findes der ingen autoriseret oversættelse af Koranen, men de fleste dansksprogede muslimer anvender den tidligere folkeskolelærer Abdul Salaam Madsens oversættelse.

Den udkom første gang i 1967 og er senere udsendt i flere reviderede udgaver af Nusrat Djahan Moskéen. I lighed med andre oversættelser er også den danske sideløbende udstyret med de arabiske originaltekster.

På Det Kgl. Bibliotek findes en eksklusiv samling værdifulde, håndskrevne og håndkolorerede hellige islamiske skrifter indsamlet under den verdensberømte, danske ekspedition til 'det lykkelige Arabien', det nuværende Yemen', i 1760'erne og beskrevet af Thorkild Hansen i hans historiske roman 'Det lykkelige Arabien' fra 1962 og i førstebibliotekar Stig Rasmussens videnskabelige bog om 'Den arabiske rejse' fra 1990.

Den arabiske samling indeholder også flere fornemme udgaver af Koranen, hvoraf den ældste daterer sig over 1.000 år tilbage. Det var dengang, vikingerne stadig gjorde sig i runer på træ og sten.

På kamelknogler
Da rygtet gik i Mekka og omegn, at Muhamed var i direkte kontakt med Gud, begyndte hans venner i Quraishstammen, familie og tilhængere at nedskrive hans åbenbaringer på forhåndenværende pergament, læderstykker, stentavler, palmegrene, bræddestumper, skulderblade fra kameler m.m., som blev opbevaret rundt om i private hjem og videreformidlet i forskellige kopier på Den Arabiske Halvø.

Først 20 år efter profetens død tog den tredje kalif, Uthman ibn Affan, initiativ til for alvor at samle og ordne de 114 stenograferede åbenbaringer i kapitler, surer, med tilsammen 6.616 vers, ayyat, i én stor bog. Hvilket var på tide, for da var mange af dem, der havde lært teksten udenad, omkommet i krig eller døde på anden måde.

Kaliffen pålagde en af Muhameds egne skrivere, Zayd bin Thabit, at tage sig af dette arbejde. Denne privatsekretær havde allerede året efter chefens død samlet de nedskrevne brudstykker og kopieret teksten på ensartede blade, de såkaldte suhuf.

Det var sket på ordre fra den første kalif, og skriveren havde kun nølende udført hvervet, for han havde ikke hørt profeten selv sige noget om, at åbenbaringerne skulle samles.

Ikke desto mindre blev de det, men i løbet af årene var palmebladene blevet spredt eller gået til, og ordene mere eller mindre forvansket under viderekopiering. Så endnu en gang blev Zayd sat i gang med sammen med tre andre skrivere at udarbejde en stribe kopier af originalteksten fra Allah, Gabriel og Muhameds mund.

Disse kopier, mushaf, blev rundsendt til tidens vigtigste arabiske byer såsom Mekka, Damaskus, Kufa og Basra med ordre fra højeste jordiske myndighed om, at alle andre korantekster skulle destrueres.

Den tredje kalifs mushaf fik på den måde det blå stempel som standardversionen af profetens åbenbaringer. Så det er den, der ligger til grund for alle senere mangfoldiggørelser og inddelinger af Koranen, hvorefter den længste sura, 'Koen', er på 286 vers, og de korteste på tre.

Den eneste form for logik i bogens opbygning er stort set, at de længste surer kommer først, og de korteste bagest i bogen.

To af de originale mushaf fra midten af det 7. århundrede er i dag bevaret i Istanbul og Tasjkent.

Hulter til bulter
Koranens udsagn, forordninger og fortællinger kommer altså noget hulter til bulter, hvis man læser bogen fra ende til anden.

Den er på vers og indeholder ikke som Bibelen en historisk udredning om familieforhold og hændelser fra Adam og Eva, Abraham og Moses og frem til Jesus, selv om de alle er med på Koranens rolleliste.

Jesus accepteres dog ikke som Guds søn, men kun i en birolle som en blandt mange profeter forud for den sidste i rækken, profeten.

Muhamed modtog da også sine åbenbaringer sådan hen ad vejen, alt efter hvad han og hans voksende tilhængerskare havde behov for at lære, vide og tilegne sig, i takt med at gruppen blev større og udviklede sig til en rigtig menighed, der skulle danne forbillede for alle senere muslimske menigheder og egentlige statsdannelser.

»De første åbenbaringer var korte, klare og præcise og affattet i et smukt og poetisk sprog, der appellerede til tilhørerne, der gentog dem og lærte dem udenad. Det universelle budskab om monoteisme, skabelsen, Dommedag og et liv efter døden var tilsat lokal kolorit og blev underbygget med argumenter og eksempler fra tilhørernes egen velkendte dagligdag«, siger Aminah Tønnsen i forbindelse med sin oversættelse og fortolkning af Koranen, der ligger på nettet på http://www.islamstudie.dk/koranendansk.htm.

Langt de fleste af Koranens 77.639 ord kom til Muhamed, mens han stadig opholdt sig i Mekka, hvorfra han blev fordrevet af magthaverne i 622. Allah og Gabriel svigtede ham dog ikke, så efter immigrationen til Medina stod han de næste ti år og indtil sin død stadig i direkte kontakt med det himmelske.

Men der er forskel på ordrerne, beskederne og informationerne til profeten i henholdsvis Mekka og Medina, selv om eksperterne ikke er helt enige om, hvorfra nogle af kapitlerne stammer.

Før fordrivelsen, Hidjra, koncentrerede åbenbaringerne sig hovedsageligt om etik og religion i et opgør med generationers uvidenhed, overtro, afgudsdyrkelse, blasfemi, umenneskelighed, magtbegær og umoral. Herom handler hovedparten af Koranen.

Efter fordrivelsen koncentrerede Herren og hans tjener sig om mere praktiske gøremål i forbindelse med oprettelsen af et retssamfund.

Det indebar regler og love for handel, arv, ægteskab og skilsmisse foruden forordninger angående omsorg for samfundets svage: enker, pigebørn, forældreløse, fattige, slaver og dyr.

Også regler for den sociale adfærd mennesker imellem var der brug for. Druk, hor, tyveri, vold, mord, fanatisme, hasardspil og økonomisk udbytning fordømmes gentagne gange, og strafferammerne rummer alt fra tæsk og pisk over afhugning af hænder og anden lemlæstelse til stening til døde.

Koranen danner således basis for islams hellige lov, sharia, der ikke sondrer mellem religiøse og verdslige spørgsmål. Bare spørg det tidligere Talebanstyre i Afghanistan og flere nuværende regeringer i Mellemøsten. Såsom dem i Saudi-Arabien, Iran og Sudan.

I et forholdsvis moderat muslimsk og sekulariseret land som Egypten blev en større gruppe bøsser forleden idømt op til 12 års fængsel ved en shariadomstol efter anklager for homoseksuelle udskejelser.

Misforståelser
Adskillige både fundamentalistiske og mere vestligt orienterede muslimske nationer ligger da også konstant i konflikt med de internationale konventioner om menneskerettigheder. Hvad enten de har underskrevet dem eller ej.

I Koranens 4. del, vers 16 beskæftiger Allah sig med hor: »Og de af jeres kvinder, som gør noget usømmeligt, mod dem skal I kalde fire vidner fra jeres egne rækker, og hvis de bevidner (det), så skal I lukke dem inde i jeres huse, indtil døden rammer dem, eller Allah åbner en vej for dem«.

Ikke desto mindre fastslår Aminah Tønnsen fra Islamisk-Kristent Studiecenter i en kronik i dagbladet Information: »Koranen tillader f.eks. hverken selvtægt og æresmord eller dødsstraf for blasfemi, apostasi (i denne sammenhæng: udmeldelse af islam, red.), homoseksualitet, prostitution eller hor«.

Moderate muslimer gør konstant opmærksom på, at der ifølge Koranen selv ikke er nogen tvang i islam, som det anføres i bl.a. 3. del, vers 257: »Der må ikke være tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen ...«.

Det konstateres også, at islam på ingen måde undertrykker kvinder. Mænd og kvinder er ligeværdige ifølge Koranens bogstav, og de skal støtte hinanden i ægteskabet, som deres natur og konstitution tillader det.

Ingen af parterne ejer eller bestemmer over hinanden. Brudekøb og tvangsægteskaber er direkte forbudt, og intet sted i den hellige skrift nævnes der noget om tørklæder. Dog om en klædning hen over skulder og hoved til kvinder.

Ovenstående eksempler fra dele af den islamiske hverdag nu om dage henregnes derimod til årtusindgamle traditioner fra de arabiske lande uden sammenhæng med islam. Alligevel fremgår det ordret af Koranens 2. del, vers 229, at når det f.eks. kommer til skilsmisse, »har mændene en vis forrang« over kvinderne.

Når muslimske ekstremister går i 'hellig krig', jihad, mod de 'vantro' har det ifølge mere nøgterne fortolkere ikke belæg i Koranen. Den definerer jihad som »at yde sit yderste«, og det vil f.eks. sige, at det er tilladt »at kæmpe til sit yderste«, hvis man bliver angrebet og/eller forsøgt fordrevet fra hus og hjem.

Generelt er det ikke en rettroende muslim tilladt selv at gå til angreb.

Himmel eller helvede
Samlet beskæftiger Koranen sig i lighed med Bibelen med menneskets oprindelse, Jordens og himlens struktur, universet og befolkningen. I modsætning til Bibelen indeholder den dog ikke noget om arvesynd.

Den giver et overblik over troen og kritiserer flere nationer. Den analyserer metafysiske problemer og refererer til mange andre besynderligheder inklusive talmystik.

F.eks. nævnes 'paradis' og 'helvede' hver 77 gange i Koranen, mens 'engle' og 'djævle' hver især optræder 88 gange.

Desuden kan 'hav' tælles 32 gange, og 'land' 13 gange. Det svarer tilfældigvis til det nøjagtige forholdstal mellem hav og land på Jorden, hvilket Muhamed og hans samtidige næppe selv kendte til.

Hensigten er imidlertid ikke at give en indføring i metafysik, filosofi, historie eller andre videnskabelige områder, men at fjerne misforståelser om virkeligheden og give mennesket den sande realitet, for at gøre menneskene bekendt med resultaterne af deres konflikter.

Og at gøre mennesket bevidst om, hvad deres handlinger vil resultere i. Om det ender med en plads i paradiset eller helvede.

Et emne bliver taget op og diskuteret, indtil det er relevant for det centrale tema. Men når emnet først er præsenteret, bliver detaljerne ignoreret. Og prædikenerne bliver aldrig relateret til profetens færd.

Men Koranen styrker også det åndelige og sociale fællesskab med rammeregler for bøn, faste, almisse og pilgrimsfærd, for 'urbogen' er og bliver for de fleste muslimer primært en lovprisning af den ene og sande gud.

Alle 114 surer, på nær den niende, begynder da også med ordene: »I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges navn«.

Koranen er ufejlbarlig og uforanderlig. Der kan ikke føjes noget til eller trækkes noget fra, og det hedder sig, at man engang i Egypten måtte brænde flere tusinder splinternye eksemplarer af Koranen på grund af en enkelt lille trykfejl.

De fem 'søjler' i Koranen og islam drejer sig om, at der kun er én Gud, at man skal bede fem gange om dagen, at man skal give til de fattige, at man skal overholde fasten i ramadanen, og at man mindst én gang i sit liv skal valfarte til den helligste af alle hellige byer, Mekka.

Til gengæld har de 'vantro' og menstruerende kvinder at holde nallerne fra Koranen. For man skal være ren, tahir, for bare så meget som at tage Guds ord i sine hænder. Men for mange muslimer drejer Koranen sig slet ikke om bogens utallige ordensregler.

»Når man læser Koranen, er formålet ikke først og fremmest at få oplysninger om, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt - det er den for vanskelig til for den gennemsnitlige muslim. Muslimer, både praktiserende og ikke praktiserende, læser Koranen og hører den på kassettebånd blive reciteret af en veltalende sheik for at høre »den uforlignelige skønhed og styrke« i Koranens ord«.

Sådan mener Naser Khader og hundreder af millioner muslimer med ham.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce