217 steder fordelt over hele Danmark bliver gjort til verdens centrum i korte beskrivelser og enkelte fotos. Her er det et møde mellem Vesterhavet og mennesket på Hald Strand set med fotografen Tine Hardens blik.
Foto: Tine Harden

217 steder fordelt over hele Danmark bliver gjort til verdens centrum i korte beskrivelser og enkelte fotos. Her er det et møde mellem Vesterhavet og mennesket på Hald Strand set med fotografen Tine Hardens blik.

Bøger

Søren Ryge anmelder: Kludetæppe af en bog er en skøn hyldest til Danmark

Ny bog med 217 små tekster af kendte og ukendte er et sprogligt maleri, der virkelig kommer ud i hvert eneste hjørne af vort lille land uden at gøre noget bedre og smukkere og vigtigere end andet.

Bøger

Ambitionen er tårnhøj: Vi vil lave en bog, som i ét hug viser hele Danmark, fra Nørrebro til Vorupør, Skagen til Padborg, steder, historie, mennesker, kultur med k. Ikke et ord om udkant og ghettoer, etnicitet og velfærd. Ingen tåredryppende barndomme, kun den rene vare, her og nu, 217 forskellige steder i Danmark beskrevet af 217 forskellige mennesker. Alle danmarkskanoner i ét brag.

Det lyder livsfarligt, hvis det skal blive til en sammenhængende bog, men nu er den her, lyser som et frækt Dannebrog på skrivebordet, og jeg har læst og læst og atter læst, indtil jeg blev træt i hovedet, træt af ord, træt af DK – så er det sagt!

Det er nemlig ikke en fotobog, selv om der er fremragende fotos. Det er 217 tekster i varierende længder, fra fire linjer til tre sider, men i gennemsnit en side, og jeg har haft det lidt som en dansklærer, der skal læse 217 stile, og har endda gjort notater om hver enkelt og givet karakterer, som jeg dog holder for mig selv – lidt endnu.

Emnet for stilen har været følgende: Skriv en kort tekst om det sted, du bor eller har en særlig tilknytning til. Det skal være et sted, som alle kan se og besøge, og det skal foregå i nutiden. I øvrigt er der frit slag.

Herefter har de to dansklærere (bogens redaktører) via et sindrigt puslespil fundet frem til 4-500 danskere, der har udmærket sig ved at være i stand til at skrive et anstændigt dansk. Vil I være med? De 200 sagde ja og blev plottet ind på et danmarkskort med knappenåle. Herefter var der stadig en række uopdyrkede områder tilbage, og så tog man en omgang mere og fik dem fyldt ud.

Man skal bladre om bag i bogen for at finde det fulde navn og titel; den slags plejer at være irriterende, men her fungerer det som en slags ’Kender du typen’-gætteleg

Hvorefter de 217 danskere hver især har gjort sig stor umage, for hvad skal man dog finde på at skrive om Ringkøbing, Mandø, Christiansfeld og Kolind, som ikke er skrevet før? Det afgørende har været at få en god idé – selve skriveriet har for de fleste været det mindste.

Resultatet er derefter. Et kludetæppe, en rodebunke, et megapuslespil af ord, og det siger sig selv, at den slags unddrager sig enhver normal anmeldelse. Men jeg kan berette, at jeg begyndte fra en ende af og syntes, det var vældigt spændende og underholdende med så vidt forskellige tekster, og at det var en fin pointe, at forfatterens navn ikke står ved hver tekst, kun initialerne. Man skal bladre om bag i bogen for at finde det fulde navn og titel; den slags plejer at være irriterende, men her fungerer det som en slags ’Kender du typen’-gætteleg. At man lige får lov til at gætte, om det er en forfatter, en journalist eller en designer, der har skrevet. Et par gange kunne jeg ligefrem gætte personen ud fra sproget. Vældig sjovt!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alt fra 'patetisk' til 'skidegodt'

Jeg læste et par timer den første aften, og mit humør var til fem hjerter. Dagen efter læste jeg resten af bogen, og det dalede til fire. Ikke fordi teksterne blev dårligere, men fordi jeg simpelthen kørte træt i de konstante skift i sprog og form og indhold, og der blev lidt for mange af de stile, der hylder det udvalgte sted som det bedste sted i verden. Jeg tror, at bogen har mindst 50 varianter af udsagnet om, at dette er Danmarks, verdens og livets centrum, og derfor var det et lille mirakel, da jeg kom til Stenbjerg, en lille prik ved Vesterhavet tæt på Svinkløv, og der bare står disse fire linjer:

»I Stenbjerg løber de fleste stier og veje ned til Stenbjerg Landing, til havet og forsvinder i det, for et par dage efter at dukke op lidt syd for Aberdeen, våde, men ved godt mod«.

EKM står der som signatur, og ja, det er en ægte forfatter, der har skrevet dem, Eske K. Mathiesen, manden med de mange fine digtsamlinger. De øvrige 216 bidragydere vil jeg ikke nævne, fordi det er dybt uretfærdigt at give enkeltkarakterer i så broget en forsamling, og nogen ville måske blive kede af det. Derimod er mine omfattende notater (217 linjer) nok en udmærket pejling. Bare ét ord pr. historie: en skrøne, kedelig, perfekt, perle, turistet, dårlig, smukt, naturvejleder, poetisk, skidegodt, alt for faglig, interessant, patetisk, super, ???, gider ikke læse færdig, øv, den vil jeg se, o.s.v. Det er ikke en fantastisk bog, ikke en dårlig bog. Der er simpelthen karakterer fra 0 til 13 (efter den gamle skala, red.), og netop derfor kan den anbefales til alle. Ikke som ferielæsning – ikke til en weekend i sommerhuset, men som en bog, der ligger på natbordet eller badeværelset eller er med i bussen, og hvor man snupper en side eller fem ad gangen.

Stof til eftertanke

De fleste vil nok læse selektivt. Om de steder, de selv kender. Det gjorde jeg og blev skuffet, for det er altså ikke lokalhistorie. Det er et sprogligt maleri, en kollage af Danmark og danskere, og det gode ved den er, at den virkelig kommer ud i hvert eneste hjørne af vort lille land uden at gøre noget bedre og smukkere og vigtigere end andet. Meget er forudsigelig hyldest, en del er overraskende, og med mellemrum dukker de små perler op, som man lige skal læse højt for konen eller hunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan havde jeg det, da jeg kom til Mandø, den lille ø mellem Fanø og Rømø, og teksten var et fint digt, hvis rim og rytme var en direkte kopi af Henrik Ibsens legendariske digt om Terje Vigen, som min far kunne udenad og deklamerede højlydt, hver gang han så noget hav.

Hvilket skal være mine sidste ord: At når en enkelt side i en bog kan få mig til at hive Ibsens samlede værker ned fra reolen (har ikke rørt dem i 40 år) og sidde i et kvarter og læse det højstemt melodramatiske digt ’Terje Vigen’ højt for hunden med den allerstørste fornøjelse og smil på læben, så er det en god bog. Tak!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce