I september 2016 omlagde LiteraturHaus på Møllegade sin ledelsesstruktur. Det medfører store ændringer i husets profil og indhold.
Foto: Nanna Navntoft

I september 2016 omlagde LiteraturHaus på Møllegade sin ledelsesstruktur. Det medfører store ændringer i husets profil og indhold.

Bøger

Reportage fra LiteraturHaus: »Vi tænker på huset som et kunstnerisk laboratorium«

I en årrække blev den tidligere metodistkirke på Nørrebro i København drevet som litteraturhus af én mand. Nu er huset omlagt til et andelsprojekt, der med en ny og ung kunstnerisk ledelse er i fuld gang med at støve af i krogene.

Bøger

»Den væg har jeg lige malet – vi kalder den fødselstunnellen«, fortæller Ariane Veiergang entusiastisk, mens hun fører hånden hen over en skrigende lyserød væg. Vi står i gangen på LiteraturHaus – eller måske: i livmoderen på det nye LiteraturHaus, der netop nu befinder sig i en rivende udvikling. Ariane er en af de kreative kræfter bag.

Foto: Nanna Navntoft

Det er en af de der kolde og klare martsdage. Solen er ved at gå ned over et febrilsk myldrende Nørrebro. Den lille enklave Møllegade emmer også af aktivitet, men på en engageret, langsommelig måde. I kælderlokalet er der pejs, gamle genbrugsmøbler og et stort åbent køkken – meget hjemligt. Ariane serverer kaffe, men den glemmer vi hurtigt. I stedet begynder hun at fortælle, mens vi vandrer rundt i den gamle kirke.

»Kælderen her er ugentligt scene for en litterær salon med både etablerede og uetablerede forfattere – typisk tre oplæsere hver gang. Der er altid folkekøkken inden, og det hele er drevet af frivillige«.

Vi står længe i ’fødselstunnellen’ og taler om badeværelserne, for de fortæller, som hun siger, husets historie: »Det er en ret fantastisk historie. Huset blev bygget i 1892 og fungerede som metodistkirke indtil starten af 1990’erne, da det blev opkøbt af en homoseksuel norsk mand. Han gjorde kirken til sit hjem, og transformerede den til et kæmpe queerpalads«.

Foto: Nanna Navntoft

Og hvornår blev det så til litteraturhus?

»Efter den tidligere ejers død var huset i et par år hjemsted for en gruppe christianitter og teaterfolk, inden Paul Opstrup købte det, og efter tysk forbillede omdannede det til litteraturhus i 2005. Han har drevet det som enmandsforetagende i 11 år. Og ja, så er der jo indsat ny kunstnerisk ledelse her i september 2016«, siger hun – tydeligt begejstret over det sidste.

I efteråret omlagde huset sin ledelsesstruktur. Det blev til en vaskeægte solidarisk andelsforening – »med fælleseje og det hele«, som hun siger.

Det fungerer sådan, at andelshaverne vælger bestyrelsen, som så udpeger den kunstneriske ledelse, forklarer hun. Siden september har den bestået af fire unge kvinder. Det hele er stadig nyt, det er tydeligt. Fra april bliver fire til to, når den kunstneriske ledelse overdrages til Ariane og norske Henny Hagerup, der til gengæld investerer al deres tid i projektet.

Nye tiltag på tværs

Vi bevæger os op på balkonen. Ovenpå er der en kvist, men den vil hun helst ikke vise frem. »Vi bruger det bare til opbevaring, det er helt smadret«, fortæller hun med tydelig ærgrelse i stemmen.

»Oprindelig ville vi etablere nogle skrivepladser for forfattere, hvor de kunne komme og arbejde, men det blev desværre ikke godkendt af brandmyndighederne«.

Fra balkonen er der udsigt til det tidligere kirkeskib. Et kor har sikkert huseret her engang, men som det står nu, ligner det mest bare et loftsrum med flyttekasser og stakke af gamle bøger. Men også her er der store visioner.

»Det er et rum, vi aldrig har brugt, men nu er vi i gang med at etablere et fast udstillingssted, en art white cube. Det er et af de projekter, der fylder rigtig meget«.

Den første udstilling hedder ’Holy Matter’ og lever i den grad op til de hellige rammer.

»Det bliver en udstilling, der på tværs af genrer undersøger kunstens og litteraturens forhold til tro. Eksempelvis er der tilknyttet poesioplæsninger med Olga Ravn, Mirian Due og Ida Marie Hede«, fortæller hun.

Er det tværæstetiske noget, I gerne vil være med til at fremskynde?

»Ja! At få andre kunstformer ind i huset, og bringe det i samarbejde med litteraturen, det har vi stort fokus på. Det handler grundlæggende om at gøre huset til et mere levende sted«, siger hun, mens vi bevæger os ned i salen.

Ariane Veiergang viser rundt i LiteraturHaus, der er i fuld gang med en større makeover.
Foto: Nanna Navntoft

Ariane Veiergang viser rundt i LiteraturHaus, der er i fuld gang med en større makeover.

Et par caféborde med lilla velourduge står i midten af det støvede lokale.

»Der er meget på listen over projekter«, konstaterer hun, mens hun svinger armen rundt i den mennesketomme sal.

»Det er jo virkelig slidt. Vi er i gang med at søge penge til en gevaldig make-over«.

I får ikke driftsstøtte?

»Vi får ingen driftsstøtte, nej, det har huset aldrig fået. Vi søger støtte til hvert enkelt projekt – hver gang!«. En tydelig træthed tegner sig i ansigtet, inden hun fortsætter med et ambivalent smil.

»Vi arbejder på at få en fast driftsstøtte, men det er også en balancegang, for vi vil jo også gerne være uafhængige, som vi er nu. Det er svært, for med driftsstøtte vil de jo formentlig også have noget indflydelse, bestemme lidt, du ved. Lige nu finansierer vi driften ved at leje det ud til private arrangementer«.

Det er jo ligesom et ekstra hjem. Meget af tiden går altså også med at betale regninger og vaske op.

Et litterært fællesskab

Tilbage i kælderen taler vi videre om visionerne bag den nye struktur.

Hvad skal man lægge i, at I nu er en andelsforening – ud over det rent formelle?

»Det er med til at brede viften ud, så flere får indflydelse på husets profil og indhold. Det skal være mere åbent og inkluderende – et litterært mødested! Der skal være plads til de etablerede forfattere, men vi tænker det også som en slags kunstnerisk laboratorium, som et sted, hvor der er plads til, at spirende forfattere kan udvikle sig og blive opdaget«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Huset har for tiden 25 frivillige tilknyttet. At skabe et stærkt frivilligt fællesskab er noget, de har arbejdet hårdt på, forklarer hun. Den anden kunstneriske leder, Henny, er dukket op i mellemtiden. Hun kommer ud fra kontoret, hilser og begynder så at rydde op i køkkenet. »Det er jo ligesom et ekstra hjem. Meget af tiden går altså også med at betale regninger og vaske op«, siger hun med et skævt smil.

I aften holder Gertrude Stein Selskabet åbent møde i kælderlokalerne. På gaden udenfor er folk begyndt at stimle sammen omkring Møllegades Boghandel, hvor der også er planlagt et litterært arrangement. 20 meter længere nede ad gaden ligger ark books, endnu en boghandel. De tre arbejder blandt andet sammen om afviklingen af de litterære gadefester Lyse Nætter, der er løbet af stablen de seneste tre somre.

Hvordan er samarbejdet med de andre litterære foretagender i gaden?

»Det er godt, virkelig godt! Vi har stort fokus på det, og det skulle gerne blive endnu mere vidtrækkende. Vi hjælper hinanden, arbejder på tværs og skaber noget sammen. Møllegade skal opfattes som det litterære knudepunkt i København. Vi har endda et fælles hashtag, #moellegadelitt«, siger hun smågrinende.

»Alt skal gentænkes og genopfriskes«, skriver I på jeres hjemmeside. Det lyder lidt som en kritik af den måde, huset hidtil har fungeret på?

»Det skal ikke ses som en kritik, men huset bar måske lidt præg af at være et enmandsforetagende – det blev drevet meget alene, og det gjorde måske, at det blev lidt støvet. Vi følte, at fornyelsen krævede yngre kræfter med andre forbindelser, med en anden tilknytning til litteraturen«.

Kort sagt: mere aktualitet og et større udblik – det er intentionen

I skriver også, at I vil være et uafhængigt sted med højt til loftet. I betragter ikke jer selv som en institution med et særligt litteratursyn?

»Vi vil gerne have et stort råderum, beslutte i fællesskab og undgå en hierarkisk styring af stedet. Vi forsøger at undgå at blive en institution, men selvfølgelig er vi mennesker med forskellig smag og holdning til litteratur og kunst, men altså, intentionen er, at gøre det så åbent og forskelligartet, som vi kan. Litteratursalonerne hver torsdag er et godt eksempel. Det spænder virkelig bredt«.

Foto: Nanna Navntoft

Mere politik, mere debat

I jeres manifest skriver I, at litteraturen kan ændre verden. Betragter I jer selv som idealister?

»Ja!«, siger hun uden at tøve. Hun holder en pause, griner lidt og indskyder så:

»Som jeg sagde, prøver vi at undgå et bestemt litteratursyn, men det er nok umuligt. Det, at tro på, at litteraturen kan ændre verden, er jo også et litteratursyn. Vi vil gerne være mere samfundsvendte og har blandt andet en seminarrække om revolutionær skrift på tegnebrættet. Det nye LiteraturHaus bliver mere politisk«, fastslår hun, inden hun selv samler tråden op: »Kort sagt: mere aktualitet og et større udblik – det er intentionen«.

Den hyggelige atmosfære med ild i pejsen og poesi i højtalerne må ikke blive en sovepude, understreger hun.

»Vi vil gerne hele tiden være opsøgende og invitere til debatterende deltagelse og faglige fællesskaber, uden at det bliver universitært. Vi forsøger at nå mange andre målgrupper end de akademiske«.

For tiden arbejder ledelsen på en seminarrække om mellemøstlig kunst og litteratur, der efter planen skal forløbe hen over efteråret. Her samarbejder de blandt andet med Nasim, et netværk af akademikere og studerende med interesse i Mellemøsten, og med Trampolinhuset, et mødested for asylansøgere og aktivister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kommer til at handle om oprør og regime i Syrien, om borgerkrig i Libanon, om den moderne islamiske filosofi, om feminisme i egyptisk litteratur og om den iranske revolution«, fortæller hun.

Er det en del af den nye vision, at arrangementerne forløber over en længere periode?

»Ja, tidligere har det hovedsagelig været enkeltstående arrangementer, og så har der været rigtig mange koncerter. Det er desværre mere krævende at skaffe midler til de litterære arrangementer. Det er ærgerligt, og det vil vi gerne ændre på med den nye struktur. Der kommer mange flere og fyldigere litterære arrangementer«.

Hun er tavs, tænker sig om et øjeblik og indskyder så: »Vi er ved at udtænke ny forretningsmodel og har drømme om at få flere folk ind – lidt ligesom de planlagte skrivepladser. Det kunne være forlagsvirksomhed – eller alt muligt andet«.

Hun kigger hen over bordet, indbyder nærmest til, at jeg samler tråden op og byder ind med forslag. Det hele er åbent!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce