E-bøger klarer sig, men der skal bare en bestseller til: Så stiger salget af papirbøger, viser ny undersøgelse.
Foto: Miriam Dalsgaard

E-bøger klarer sig, men der skal bare en bestseller til: Så stiger salget af papirbøger, viser ny undersøgelse.

Papirbogen klarer sig bedre end forventet

Bogen blev dømt ude, og e-bogen inde, men bogen klarer sig bedre end forventet, viser britisk undersøgelse

Bøger

I Storbritannien, USA og Irland går salget af papirbøger op. I Australien, Spanien og Italien ned, og tendenserne er ikke klarere, end at en enkelt bestseller kan rokke ved hele statistikken.

Det er således tilfældige udsving, der præger bogsalget, mere end det er den trend om nedtur for print, man hidtil har talt om.

Det viser ifølge The Guardian en ny opgørelse fra det britiske analyseinstitut Nielsen, som følger bogsalget i en lang række lande.

2016-tallene, der er offentliggjort op til den aktuelle bogmesse i London, afslører, at den fysiske bog har mere modstandskraft end forventet, og at rygterne om dens snarlige død ikke er mere vederhæftige, end at en enkelt sællert kan præge statistikken.

I Brasilien blev salget af bøger således fordoblet i forhold til året før i  2014. Men året efter, da folk var færdige med at tygge sig igennem især en meget populær kogebog, faldt salget med næsten ti procent.

Irland kunne til gengæld notere sig en stigning på 10 procent fra 2015 til 2016, men direktør hos Nielsen, Hazel Kenyon, tilskriver det 100-året for påskeopstanden, som udløste en lang række jubilæumsbøger.

Og når bogsalget i Storbritannien og USA går frem, handler det om 'politisk turbulens' vurderer Hazel Kenyon: For eksempel har det britiske Brexit fået briterne til boghandleren for at læse op op på, hvad der sker.

Også selvhjælpsbøger kan stadig få folk til at betale for en bog, og USA's stigning i bogsalget har blandt andet med selvhjælpsbøger at gøre, vurderer Nielsen.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce