Læsere klæder sig ud, lader sig tatovere, finder på kageopskrifter og meget andet som hyldest til universet i Siri Pettersens bøger og sender billeder af det til forfatteren. Her såkaldt cosplay, fanleg, med en gruppe voksne udklædt som karakterer fra Ravneringene. Nederst til højre ses Hirka som beskrevet i Odinsbarn.
Foto: DRportrait

Læsere klæder sig ud, lader sig tatovere, finder på kageopskrifter og meget andet som hyldest til universet i Siri Pettersens bøger og sender billeder af det til forfatteren. Her såkaldt cosplay, fanleg, med en gruppe voksne udklædt som karakterer fra Ravneringene. Nederst til højre ses Hirka som beskrevet i Odinsbarn.

Norges fantasydronning trækker genren ud af nørdernes huler

Siri Pettersen blev som barn provokeret af den brutale slutning i en af Astrid Lindgrens bøger. Det satte skub i forfatterdrømmen, og i dag kaldes kaldes hun ’Norges fantasydronning’.

FOR ABONNENTER

Da forfatteren Siri Pettersen for nogle år siden gik til et forlag med det første, digre bind af fantasytrilogien ’Ravneringene’, havde hun allerede fået at vide, at bogen med titlen ’Odinsbarn’ næppe ville interessere ret mange:

»Jeg blev advaret om, at kun få nordmænd læser fantasy og slet ikke norsk fantasy. At den ikke ville blive oversat til andre sprog, at den med sin tykkelse på 600 sider ville være for dyr at indlæse til lydbog, og også at ingen ville være interesseret i at filmatisere den. Men de fik ikke ret i noget af det«, siger Siri Pettersen på et temperamentsfuldt syngende nordnorsk.

’Ravneringene’ er uden sammenligning den største norske fantasysucces nogensinde. I hjemlandet kaldes Siri Pettersen »Norges fantasydronning« af nogle medier, og hendes trilogi om pigen Hirka er indlæst som lydbog, udgivet i mange lande og solgt til filmatisering. Sammen står de tre bøger i trilogien som et værk, der har mange læsere langt ud over den unge aldersgruppe, som sædvanligvis er mest interesseret i at fordybe sig i fantasy:

»Bøgerne bliver læst af flest piger, men også af rigtig mange drenge og af mange voksne. Jeg ved, at de er blevet læst af nogle på 11 år, men også af nogle på 70-80 år. En læser fortalte mig, at hun er 90«.

Da sidste bind, ’Evnen’, udkom i Norge i 2015, skrev Dagbladets anmelder: »Med Siri Pettersen og hendes ’Ravneringene’-trilogi har Norge fået en fantasydronning, som kan trække genren ud af nørdernes huler og ind på bestsellerarenaen, også blandt voksne læsere«.

Seriens tre bøger foregår i hver sin verden. Landskabet i den første verden, Ymslanda, minder på nogle måder om det nordligste Norge for hundredvis af år siden. I Ymslanda er det en myte, at der findes mennesker. Alle i Ymslanda ligner mennesker, bortset fra at de har hale. Her vokser haleløse Hirka op. Hun er menneske, og i Ymslanda ved man, at omgås man intimt med et menneske, så rådner man. Fordi hun er menneske, bliver Hirka udstødt og foragtet.

I bog nummer to, ’Råddenskab’, kommer læserne med ind i en verden, der ligner vores i nutiden. I den tredje bog, ’Evnen’, er Hirka i de mytiske, blinde skabningers verden.

De tre verdener hænger sammen. Man bevæger sig mellem dem ved hjælp af ravneringe, en række stencirkler, som kan minde om de historiske stenkredse Stonehenge i England.

Persongalleriet i ’Ravneringene’ er stort og kræver læserkoncentration, men mange centrale figurer er gennemgående ligesom den rødhårede heltinde Hirka.

’Ravneringene’s hovedperson og heltinde Hirka illustreret af Wictoria Nordgaard.
Foto: Privatfoto

’Ravneringene’s hovedperson og heltinde Hirka illustreret af Wictoria Nordgaard.

Rødhåret ligesom Hirka, men klædt i sort fra top til tå fortæller Siri Pettersen engageret og imødekommende om sit fantasyunivers over en kop kaffe i cafeen og kafferisteriet Supreme Roastworks i Oslo. Det er ikke et tilfælde, at hun har bedt mig møde hende netop her i det lille, men gerne proppede lokale på Grünerløkka, der engang var arbejderkvarter og nu er Oslos svar på Vesterbro. Ikke nok med, at en af indehaverne af Supreme Roastworks for få år siden blev kåret til verdensmester i at lave kaffe. Siri Pettersen er nærmest cafeens husforfatter, eftersom det er her, hun sidder og skriver sine kommende bøger på en Mac. Den førstkommende udgivelse fra hende bliver en børnebog, der udgives både som almindelig bog og e-bog, sandsynligvis til efteråret. Den næste skal være endnu en fantasyserie. Hirka og hendes kære Rime fra ’Ravneringene’ bliver ikke en del af den nye serie, men der kommer andre overlap fra ’Ravneringene’, selv om serierne udmærket kan læses hver for sig, siger hun.

Mange fans lader sig tatovere med ’Ravneringene’s logo. En del får tatoveringerne på håndleddet ligesom norske Hanne på billedet. Privatfoto
Foto: Privatfoto

Mange fans lader sig tatovere med ’Ravneringene’s logo. En del får tatoveringerne på håndleddet ligesom norske Hanne på billedet. Privatfoto

Ylva-lis provokerende død

Siri Pettersen er 45 år gammel og bor i Oslo sammen med sin kæreste. De mødte hinanden, da hun var 19 år, og han var 16. De voksede begge op i en lille by i Troms i Nordnorge, hvor »det er helt mørkt det meste af året«:

»Man kan se de kulsorte fjelde gå direkte ned i et mægtigt hav, der er vilde uvejr, der er fantastisk nordlys, det er et smukt klima. Og jeg havde lyst til, at ’Ravneringene’ skulle være norske, så klimaet i dem er meget nordnorsk. En del af navnene og kulturen i bøgerne er inspireret af nordisk mytologi, men derudover har ’Ravneringene’ ikke noget tilfælles med nordisk mytologi«.

En del af navnene og kulturen i bøgerne er inspireret af nordisk mytologi, men derudover har ’Ravneringene’ ikke noget tilfælles med nordisk mytologi

Selv om hun havde rundet de 40, da hun debuterede som romanforfatter, har Siri Pettersen haft fantasygenren med sig fra barndommen. Som teenager og ung var hun optaget af at deltage i rollespil. Og allerede længe før det, da hun var syv år, kravlede hun billedligt talt ned i en hule under en rosenbusk. En del af hende kom aldrig ud derfra igen, siger hun leende på en dialekt med elementer af nynorsk, hvor ’jeg’ bliver til det robuste ’eg’, og hvor nogle konsonanter er kantede og stærke som fjeld:

»Jeg var syv år, da jeg fik en af Astrid Lindgrens bøger, ’Allerkæreste søster’. Den handler om en syvårig pige, der har fået en lillebror og føler sig sat til side. Men så finder hun et hul i haven under en rosenbusk, kryber derned og kommer til et andet univers, hvor hun møder sin tvillingesjæl Ylva-li. I riget under jorden er Ylva-li dronning, og sammen har de to piger det kjempe kul. De rider på deres heste, og de spiser karameller på skovtur. Vi får at vide, at hvis roserne visner, er alle i det univers døde. Så sker der det, at pigen får en hundehvalp af sine forældre. Da hun derefter går ud i haven, er rosenbuskens rod visnet, og hullet i haven er borte«, siger Siri Pettersen og ser oprigtigt fortørnet ud, da hun fortsætter:

»Sådan slutter bogen! Fordi pigen har fået en puddel, er alt pludselig fint, og så smider man bare en hel verden væk. Jeg elsker den bog, og jeg bar den med mig overalt, og jeg troede, at jeg ejede verdens eneste eksemplar, men slutningen var så rå og brutal, at jeg skrev en tilføjelse. »Åh, nej, Ylva-li var død. Jeg smed mig omkuld og lå og græd. Tænk, Ylva-li var død«, skrev jeg med blyant og barneskrift i min bog. Den slutning provokerede mig så meget, at jeg i min fantasi blev i hullet i haven. Og i og med at jeg skrev en slags ny slutning, ved jeg, at jeg allerede dengang havde behov for at fortælle«.

Anette Meek har strikket ’Ravneringene’-vanter med mange elementer fra serien. Opskriften ligger tilgængelig på nettet på bl.a. norsk og engelsk.
Foto: Privatfoto

Anette Meek har strikket ’Ravneringene’-vanter med mange elementer fra serien. Opskriften ligger tilgængelig på nettet på bl.a. norsk og engelsk.

Gennem opvæksten blev Siri Pettersen formet af blandt andre en mor, der altid har støttet hende og stadig gør det. Det var hendes mor, der fortalte hende, at »alt var muligt«:

»Hun sagde til mig, at man skal gøre sit bedste og arbejde hårdt, men at det kan lade sig gøre at arbejde med det, man har lyst til. Fra hende fik jeg selvtillid. Der har været en fantastisk gave. Desværre tror jeg, at mange andre får det modsatte med sig«.

’Odinsbarn’ tog ti år

Ud over at være glad for at skrive elskede Siri Pettersen også at tegne. Så i første omgang blev hun grafisk designer og senere også tegneserieforfatter. I 2002 vandt hun Bladkompagniets tegneseriekonkurrence med den politiske og humoristiske ’Anti-klimaks’, der udkom som tegneseriealbum i 2004. Da var hun så småt begyndt at skrive på romanen, der skulle blive første bind i ’Ravneringene’:

»I næsten ti år puslede jeg med ’Odinsbarn’, men jeg tog det ikke så alvorligt i de første mange år. Det var mere et projekt, jeg havde i skrivebordsskuffen og tog frem en gang imellem. Jeg kunne ikke nå at fordybe mig i det, fordi jeg på det tidspunkt arbejdede så meget som webdesigner. På et tidspunkt spurgte jeg mig selv: ’Skal det her blive til en bog?’. ’Ja’, svarede jeg. ’Så er du nødt til at arbejde på den’. ’Hvordan får du tid til det?’ spurgte jeg mig selv. Svaret var, at jeg måtte tage fri. Jeg tog orlov i to-tre måneder, hvor jeg gik helt ind i arbejdet med bogen, og det fortryder jeg ikke et øjeblik. I den periode indså jeg, at det jo var en rigtig bog, jeg var i gang med«.

I orloven skrev hun sit første udkast til ’Odinsbarn’ igennem en gang til. Fire-fem gennemskrivninger i alt blev det til, før hun følte, at ’Odinsbarn’ var færdig og kunne sendes til et forlag. Undervejs hjalp det hende, at hun begyndte at læse bøger om struktur og plot i historiefortælling:

»I dag arbejder jeg helt anderledes, end jeg gjorde, da jeg begyndte på ’Odinsbarn’. Jeg skrev ikke et eneste ord af ’Råddenskab’ og ’Evnen’, før jeg havde lagt strukturen. Alle tråde, alle scener var lagt ud , før jeg begyndte at skrive. Det fungerer for mig at arbejde sådan. Jeg ved, at andre kan skrive uden at lave det forarbejde, men jeg trives med at skabe strukturen på forhånd«.

Da ’Odinsbarn’ endelig udkom, engagerede mange læsere sig hurtigt i fortællingen om modige, 15-årige Hirka, og anmelderne tog ualmindelig godt imod bogen. ’Odinsbarn’ blev af kritikerne sammenlignet med fantasy skrevet af bl.a. George R. Martin (’En sang om is og ild’ alias bøgerne bag tv-serien ’Game of Thrones’) og Philip Pullman (’Det gyldne kompas’). Siri Pettersen kunne sige sit lønarbejde op og lever nu af at skrive. Hendes tegneserie ’Anti-klimaks’ var antikapitalistisk. Det omfangsrige og medrivende eventyr i ’Ravneringene’ er både det og dertil indirekte en kritik af alle former for undertrykkende systemer og magthavere. Med Hirka i centrum:

Hirka er opvokset med løgne og ulovligheder og har derigennem fået en ængstelse og en skepsis over for, hvordan verden fungerer

»Hirka er opvokset med løgne og ulovligheder og har derigennem fået en ængstelse og en skepsis over for, hvordan verden fungerer. Først og fremmest er hun kendetegnet ved at have vanvittig meget integritet. Når hun kommer i situationer, hvor hun kan vælge at gøre noget rigtigt eller noget forkert, så bliver det aldrig et vanskeligt valg for hende.

De mange fans’ kærlighed til og indlevelse i ’Ravneringene’ lyser ud af de ting, de skaber. Her har Eidi Helen Stickler malet Hirka og ulven.
Foto: Privatfoto

De mange fans’ kærlighed til og indlevelse i ’Ravneringene’ lyser ud af de ting, de skaber. Her har Eidi Helen Stickler malet Hirka og ulven.

Hirka er nødt til at gøre det rigtige. Uanset hvad konsekvenserne er, og uanset hvor svært det er«.

Et tema går igen i alle tre bøger på forskellig måde, siger Siri Pettersen: Hvem styrer samfundet, og hvem giver dem ret til det?

»I ’Odinsbarn’ handler hierarkiet om religion. I ’Råddenskab’ handler det om, hvorvidt man har penge og de rigtige papirer. Og i ’Evnen’ er hierarkiet nærmest et kastesystem. Hver af bøgerne præsenterer forskellige klassesamfund, fordi det tema interesserer mig«.

Nuancerede romanfigurer

Siri Pettersen har skrevet ’Ravneringene’ med bevidsthed om, at trilogien ikke skulle være endnu en af mange fantasyserier, hvor det gode kæmper mod det onde. Heldigvis, siger hun, er flere og flere forfattere optaget af at nuancere billedet af, at inden for fantasy er de rene mennesker oppe imod de rene monstre.

Hendes egen ’Odinsbarn’ kan godt narre læsere til at tro, at der findes en slags monstre: de blinde, som også kaldes de ligfødte. De behandles, som var de en form for dyr, og de opfører sig sådan. De er nøgne, de har kløer, og man skal frem til seriens andet bind, 'Råddenskab’, før man forstår, at de blinde er et folk som alle andre med både sprog og kultur.

Hirka som ravnefødt i Iselig Kvile Størksons streg. Siri Pettersen får fanart tilsendt fra alle de lande, hvor bøgerne er udkommet. En del af det kan ses på facebooksiden The Raven Rings.
Foto: Privatfoto

Hirka som ravnefødt i Iselig Kvile Størksons streg. Siri Pettersen får fanart tilsendt fra alle de lande, hvor bøgerne er udkommet. En del af det kan ses på facebooksiden The Raven Rings.

Siri Pettersen smiler en smule drilsk, da hun når frem til at fortælle, hvordan læsernes blik på de blinde ændres endnu en gang i den tredje bog ’Evnen’, som netop er udkommet på dansk:

»Her finder man ud af, at de blinde er overbeviste om deres egen suverænitet i forhold til alle andre. Mit håb har været, at man som læser ender med at respektere de kulturelle forskelle i et omfang, så man ikke er helt sikker på, hvem man skal holde med, men at man forstår Hirka, når hun siger, at alle skal have lige ret til den ressource, der hedder Evnen. Hirkas teori er, at Evnen langsomt dør, hvis ikke den går i omløb. Man kan ikke holde på den. Den skal flyde mellem verdener og kulturer for at forblive levende. Det er meget socialistisk«, ler Siri Pettersen.

En kritiker har skrevet, at Siri Pettersen med ’Evnen’ har skrevet sig ind i »empatiens tidsalder«. Det er et udtryk og et skudsmål, hun gerne tager imod:

»Anmelderen skrev, at Hirka erkender, at vi alle sammen er afhængige af hinanden. Den idé kan jeg godt lide at tro på. Hvis der findes noget som helst, der kan redde os, så må det jo være evnen til at sætte os ind i andre. I den forbindelse er sprog og historie ekstremt vigtigt. Tag flygtningedebatten som eksempel. Det sprog, der bliver brugt om flygtninge, og den manglende historiske viden, flygtninge omtales med ... der er ingen tvivl om, at højrefløjens dehumaniserende sprog om flygtninge er skadelig for flygtninges situation«, siger Siri Pettersen.

Og det lyder faktisk ikke langt fra noget, Hirka kunne have sagt med andre ord i et af eventyrets lande.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce