Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Anmeldelse: Hvordan kunne Hillary dog tabe valget? Det giver denne bog (et slags) svar på

Det var ikke kun Putin og FBI’s skyld, Hillary tabte til Trump. Hun manglede ganske enkelt et budskab.

Bøger
FOR ABONNENTER

Det siges, at succes har tusind fædre, men fiasko er forældreløs. Men når det gælder den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clintons overraskende og stærkt beklagelige nederlag til Donald Trump, er der særligt to gerningsmænd, der er blevet fremhævet efter valget: Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvis ansatte ifølge de amerikanske efterretningstjenester stod bag hackingen af Det Demokratiske Parti og den efterfølgende lækage, der skadede Hillary Clinton. Og tidligere FBI-chef James Comeys usædvanlige offentlige kritik af Hillary Clintons beslutning om at have en privat e-mail-server, mens hun var udenrigsminister, og hans efterfølgende erklæring få dage før valget om, at FBI genoptog sagen.

Men som alle afgørende historiske øjeblikke var der selvsagt mange flere faktorer involveret i Hillarys nederlag, og en af de centrale var hendes ikke særlig imponerende valgkamp. Den bliver til overmål obduceret i ’Shattered’, der basalt set er en lang historie om kampagnen. Begge forfattere er politiske journalister med et imponerende kildenetværk, men det bliver næsten for meget af det gode.

Der er umådelig mange meget lange passager og forklaringer om de hundred- og tusindvis af taktiske beslutninger, en amerikansk præsidentvalgkamp involverer. Kombineret med et ikke særlig sprudlende sprog gør det ’Shattered’ meget mindre letlæst og sjov end eksempelvis Mark Halperins og John Heilemans bøger ’Game Change’ og ’Double Down’ om præsidentvalgene i 2008 og 2012. Samtidig bliver den konstante kritik og insisteren på at se alle beslutninger og tvivlsspørgsmål i det værst tænkelige lys for Hillary og hendes folk lidt trættende – hun fik trods alt tre millioner stemmer mere end Trump og flere, end nogen republikansk præsidentkandidat nogensinde har fået, så værre var det altså heller ikke.

Men Hillary tabte, og tabte endda til en mand, der helt åbenbart ikke er kvalificeret til embedet som USA's præsident, og ’Shattered’ gør én klogere, betydelig klogere endda, på, hvad der gik galt.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce