Bøger

Glyptotekets direktør har skrevet en vidende og velformuleret bog om stor skulpturkunst

Flemming Friborg har begået en både personlig og velformuleret appetizer til Glyptotekets samlinger. Men en god redaktør kunne have gjort bogen endnu bedre.

Bøger

'Tour de force’ om udvalgte værker på Glyptoteket er en museumsdirektørs afsked med en arbejdsplads, som han har været fast knyttet til gennem et kvart århundrede. Ifølge forlydender var Flemming Friborg nået dertil, at han foretrak et forskningsprojekt i fransk kunst ude på KUA frem for engang at skulle søge om forlængelse af sin egen stilling.

Men inden han tjekkede ud på Dantes Plads, nåede han at skrive en overskuelig bog opbygget som »en ikke helt vilkårlig rundtur til steder, tider, historier og kunstnere i alle husets hjørner«. Det vil sige, på sin rundtur i hjørnerne kommer den tidligere direktør også forbi egyptisk, assyrisk, græsk, romersk og dansk kunst, men at den franske afdeling af kunst står hans hjerte særligt nær, fremgår også af de værker, han vælger at stoppe op ved. Auguste Rodin er endda blevet tildelt to kapitler, ét for skulpturen ’Skyggen’ og ét – sammen med en figur af Matisse – for den noget ældre gruppe ’Borgerne fra Calais’.

Som læser får man mange gode informationer, men man er aldrig i tvivl om, at forfatteren ved en hel del mere – og på et højere niveau, end han ønsker at meddele her.

I 1992, det år, hvor Flemming Friborg tiltrådte som inspektør ved Glyptoteket, modtog han Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om tekst og visualitet i nyere æstetisk teori. Heller ikke som museumsansat har Friborg leflet for folkeligheden, måske ikke engang interesseret sig for den. Også offentligt har han været en modstander af de populistiske tiltag, der flytter publikums opmærksomhed væk fra samlingerne – væk fra f.eks. Rousseau, Degas, Gauguin etc., og over i noget, der bedst måles i besøgstal. Men når situationen kalder på det, kan han godt skrive, så lægfolk kan følge med.

Bogens udgiver er Glyptoteket selv. Men man kan godt mærke, at ingen ubønhørlig forlagsredaktør har fået lov til at kigge den vidende forfatter over skulderen og kræve noget mere konsekvens i tekstens oplysninger. De kunstnere, hvis værker omhandles i antologien, er ikke altid udstyret med de fødsels- og dødsår, der indrammer deres liv. Og det er ikke, fordi sådanne biografiske årstal slet ikke optræder i teksten. I forbindelse med Thorvaldsen optræder de ikke bare én gang, men mærkeligt nok hele tre gange, også selv om Thorvaldsen ikke er repræsenteret i antologien med et eneste værk.

Noget lignende gælder for C.W. Eckersberg og Jørgen Roed. Til gengæld har Herman Ernst Freund ikke fået nogen, og han er dog med – med den fantastiske skulptur ’Loke’.

Rodin, der blev født i 1840, var nok fremmelig, men ikke så fremmelig, at han kunne påbegynde et af sine absolutte hovedværker som 5-årig. For billedteksten til ’Borgerne fra Calais’ er udstyret med dateringen: 1845-85. En ærgerlig fejl, men ikke noget, der trækker fra helhedsindtrykket.

Med Friborg som cicerone får man en kortfattet, men vidende og velformuleret introduktion til udvalgte værker i Ny Carlsberg Glyptoteks samlinger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce