Arkivtegning: Anne-Marie Steen Petersen
Bøger

5 hjerter: Ny bog står som stærkt fagligt bidrag til pædagogikkens idéhistorie

At børn udvikler sig, er et eksistentielt faktum, men hvad er et barn egentlig, og hvilken rolle skal familie, kirke og stat spille i dets udvikling? Mens det før var filosoffer, der behandlede disse spørgsmål, kommer svarene i dag fra OECD og EU, lyder det i en ny bog om pædagogikkens idehistorie.

Bøger
FOR ABONNENTER

Det kan være svært at forestille sig, men voksnes ideer om, hvad et barn er, har skiftet voldsomt gennem tiden.

I reformationens Danmark, hvor den lille katekismus var det primære lærestof, blev børn betragtet som medfødt arvesyndige, der derfor skulle oplæres i den rette tro.

Med oplysningen voksede nye opdragelsestanker frem. Den engelske filosof John Locke præsenterede ideen om, at menneskets bevidsthed var en tavle, der fyldes af omverdenens indtryk. Det betød, at børnene ikke længere var ufuldkomne kristne, men tomme tavler klar til indprentning.

I 1762 præsenterede den franske filosof Jean-Jacques Rousseau en anden banebrydende tanke: Ikke blot var børnene formbare, men hele deres tilværelse, barndommen, havde sågar en værdi i sig selv. Børnene bar på en egen kim til udvikling, som de voksne skulle lede og fremme, men også værne om.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce