Den lille prins er eksistentialist in spe, han er i det hele taget en filosof, hvis tanker kan trækkes i mange retninger.

Den lille prins er eksistentialist in spe, han er i det hele taget en filosof, hvis tanker kan trækkes i mange retninger.

Bøger

Den lille prins del 8: »Menneskene mangler rødder, det gør det hele meget besværligt for dem«

Saint-Exupérys og den lille prins’ ønske om genfortryllelse af verdenvar ikke populært i efterkrigstiden. Men vi kan vist godt blive enige om, at verden trænger til genfortryllelse nu.

Bøger

Hvis man kommer for sent med at rive en baobab op, så slipper man aldrig nogen sinde af med den.

Måske er det farligt at lægge så stor afstand til ’det moderne’? Måske er det for meget med al den moraliseren i ’Den lille prins’?

Er Antoine de Saint-Exupéry på vildspor, når han lader en blomst i ørkenen få en klassisk replik: »Menneskene (...) mangler rødder, det gør det hele meget besværligt for dem«?

Den lille prins er barn af sin tid. Antoine de Saint-Exupéry skrev før og under Anden Verdenskrig, han havde Otto Spenglers fornemmelse af Aftenlandets Undergang, Knut Hamsuns sans for den elementære drift, André Bergsons lyst til livsspringet, Stefan Zweigs længsel efter Verden af i går. Den skrivende pilot tegnede med en Magrittes absurdisme og en Picassos eller en Savador Dalis surrealisme. Den lille prins er eksistentialist in spe, han er i det hele taget en filosof, hvis tanker kan trækkes i mange retninger, sådan som det ikke mindst var tilfældet i 1930’erne og 1940’erne. Heltemod kan udfoldes på begge sider af en grænse.

Man kan godt vælge at lyse ’Den lille prins’ i modernistisk band. Den nostalgiske følelse, som gennemtrænger bogen, dens lidt mystiske helhedstænkning, dens kapitalismekritik, meget har mindelser om noget, der har været tabu i efterkrigstiden, fordi det viste sig farligt i mellemkrigstiden. Den lille prins har da også haft sin ørkenvandring sammen med Saint-Exupérys forfatterskab, hvis heroiske stræben og ubehag ved den triste, moderne, voksne verden har stået i vejen, syntes nogle, for fremskridtet.

Men Antoine de Saint-Exupéry bekæmpede nazismen både som pilot og som forfatter. Det var en tysk pilot, der skød ham ned over Middelhavet i juli 1944, og den frygteligste fare, der truer den lille prins’ verden, baobabtræerne, er læst af mange som symbol på nazismen: »Den breder sig over hele planeten og gennemborer den med sine rødder. Og hvis planeten er for lille, eller hvis der er for mange baobaber på den, så sprænger de den i stykker«.

Et mareridt, de baobaber. Men et mareridt om mere end bare nazisme. En rædselsvision om en ny verden, hvor alting gøres op i tal og penge, og ingen kan skelne en kvælerslange fra en blød hat. Sådan en verden havde Antoine de Saint-Exupéry bare ikke lyst til at leve i, ligesom Stefan Zweig ikke havde lyst til at leve i verden af i morgen.

I dag, godt tres år efter at ’Den lille prins’ udkom i New York, kan vi vel godt blive enige om, at verden trænger til genfortryllelse?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce