Hymen, mødom, jomfruhinde, blomsten og seneste navn: Kønskransen. Navnene er lige så mange som udseendet, men de ældste betegnelser bunder i myten om, at man er jomfru, hvis man har en hinde.
Foto: Illustration fra

Hymen, mødom, jomfruhinde, blomsten og seneste navn: Kønskransen. Navnene er lige så mange som udseendet, men de ældste betegnelser bunder i myten om, at man er jomfru, hvis man har en hinde.

Bøger

Ny bog om mødommens kulturhistorie: Det er på tide, at vi får sat den kønsdel på kortet

Blomsten, kønskransen, mødommen, jomfruhinden. Den har mange navne, men i myter og litteratur er det altid en hinde, der skal sprænges. Den findes sjældent, men misforståelsen lever og gør unge mennesker utrygge, skriver forfattere til ny bog.

Bøger
FOR ABONNENTER

Rylen flyver skælmsk af kurven i folkeeventyret. Nattergalen synger lysteligt hos Dekameron. »En pige gik i enge« i børnesangen af samme navn, men vi voksne ved nok, hvorfor det bløder.

Litteraturen er bristefærdig af sekvenser med unge jomfruer, der mister den: jomfruhinden, mødommen, hymen, blomsten ...

»Den har mange navne, men der er altid en hinde, og manden skal igennem den. Og bagefter kan han prale af, at det var ham, der rullede stenen væk fra indgangen« ...

Sådan siger forfatter og professor emeritus i retsmedicin Jørgen Lange Thomsen om baggrunden for, at han og jordemoder Gry Stevens Senderovitz nu udgiver en bog, der vil gøre op med billedet af et kvindeligt hul med en spærrende hinde, som skal gennembrydes, spiddes og sprænges, så strømme af kysk blod flyder.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce