Forfatteren med det skarpe blik portrætteres i ny Netflix-dokumentarfilm.
Foto: Netflix

Forfatteren med det skarpe blik portrætteres i ny Netflix-dokumentarfilm.

Bøger

Her er 5 gode bøger af Joan Didion, hvis du fik blod på tanden af ’The Center Will Not Hold’

Netflix-dokumentaren ’Joan Didion: The Center Will Not Hold’ har fornyet interessen for Joan Didions forfatterskab. Her er 5 veje ind i hendes univers.

Bøger

Joan Didion er en af essaygenrens skarpeste iagttagere af samfundsmæssige og menneskelige impulser. Hun gør det både i medrivende romaner, filmmanuskripter og essays og er kendt for sit helt særegne litterære blik på tilværelsen.

1: Slouching Towards Bethlehem, 1968

Her iagttager Joan Didion Amerikas kulturelle identitet og skriver alt fra kærlighedserklæringer til John Wayne til den febervildelse, som Californien var ramt af i 1960’erne og 1970’erne. Titlen på den berømte essaysamling, ’Slouching Towards Bethlehem’, er hentet fra digtet ’The Second Coming’, der er skrevet af digteren W.B. Yeats i 1919, og hendes koncise og poetiske sætninger tager fat i kraven på læseren. I ’Slouching Towards Bethlehem’ indleder hun essayet ’On Self respekt’ med sætningen »Én gang i en tør årstid skrev jeg med store bogstaver på tværs af to sider af en notesbog, at uskyld slutter, når vrangforestillingen om, at man kan lide sig selv fjernes«. Denne sætning er så sigende for Didions fascination af undergangen i mennesker.

2: The White Album, 1979

’Slouching Towards Bethlehem’ betragtes som en form for forgænger til ’The White album’, der skildrer samme epoke og kredser om emner som Manson-morderne, The Doors, Black Panther-bevægelsen og de fortabte børn i San Franciscos Haight Ashbury-kvarter. Dem, der på godt og ondt drog til Californien for at blive væk og for at lade sig rekruttere til frigørelsen og forvildelsen.

3: Miami, 1987

’Miami’ er et udforskende og samfundskommenterende puslespil, der forsøger at forme Miamis politiske dna. Hun skildrer eksilcubanere og deres forbindelse til CIA og guerillabevægelser i Latinamerika. Bogen er et godt eksempel på, at Didion kan skrive som en bazooka. Man tager sig selv i at bide neglene helt ned under læsningen og tjekker sin telefon for kliklyde og FBI-overvågning.

4: Blue Nights, 2005

Selv om Didion først skrev ’A Year of Magical Thinking’ om sin mand, John Gregory Dunnes, død, vil jeg anbefale, at man læser ’Blue Nights’ først. Bogen handler om tabet af adoptivdatteren Quintana Roo Dunne, der døde, et år efter Didion mistede sin mand. Hun gransker ikke alene sorgen, men også forældreskabet på rørende og ærlig vis.

5: A Year of magical thinking, 2005

Didion har med sine to bøger om tabet af sin mand og datter, der døde inden for blot et år, dannet skole, hvad angår at skrive om sorg. Hun går nærmest akademisk til værks som sorgens forsker her og trækker på videnskaben, poesien og minderne og sit forhold til dem, hun har mistet.

Selv om de to bøger umiddelbart kan virke nøgternt skildrende, er de hjerteskærende passager om at give slip på dem, der er gået bort, stærke ømme punkter i bogen, man kan mærke på sin egen hud. Didion har evnen til at vise sorgens kerneelementer, imens hun fortæller om sit eget møde med den. Hun giver sorgen videre som et sprog, vi som læsere kan lære at tale.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce