Virkelighedens Agathe Christie (tv.) forsvandt i 1926 fra Jordens overflade i ti dage, hvilket siden er blevet et af tidens største mysterier. Her ses hun i sit hjem i Wallingford, Berkshire i London i 1972.
Arkivfoto: AP

Virkelighedens Agathe Christie (tv.) forsvandt i 1926 fra Jordens overflade i ti dage, hvilket siden er blevet et af tidens største mysterier. Her ses hun i sit hjem i Wallingford, Berkshire i London i 1972.

Bøger

Ny krimiroman giver et bud på gåden om Agatha Christies forsvinden, men er ikke vanvittigt troværdig

Underfundig, om end lidet troværdig roman gætter med på krimiforfatterens egen gåde.

Bøger

Her taler moderne krimilitteratur med egne rødder: Hovedpersonen er ingen ringere end Agatha Christie, hvis krimiklassikere op gennem første del af det 20. århundrede udfordrede alverdens små grå hjerneceller med mordgåder, ingen alligevel kunne løse, før hendes detektiver, Miss Marple eller Hercule Poirot, afslørede svaret på de sidste sider.

I 1926 forsvandt virkelighedens Agatha Christie fra Jordens overflade i ti dage, og mysteriet har udløst både spillefilm og gætterier.

Andrew Wilson giver et bud og lader den berømte forfatter møde en satan af en læge, som mener, at hun bærer rundt på samme ondskab som sine romanfigurer, og truer med at lemlæste hendes datter, hvis ikke hun begår et mord.

Måske ikke vanvittig troværdigt, at den begavede krimiforfatter skulle undlade at melde det til politiet, men køb den bare: Der ligger en underfundig historie og venter med skildringer fra dengang, hvor mænd horede udenom, og kvinder skulle skamme sig.

Som tidligere krigssygeplejerske kunne virkelighedens Christie sin medicintaske, og Wilson lader hende mixe en snedig gift, mens han selv som forfatter prøver kræfter med forbilledets evne til at snurre rundt med os, hver gang vi tror, at vi har gættet alt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce