»Hvis man ikke har det mantra, at man gerne vil forandre sig selv og sine måder at tænke på og være på, ja, så giver det jo ingen mening at læse«.
Foto: Morten Holtum

»Hvis man ikke har det mantra, at man gerne vil forandre sig selv og sine måder at tænke på og være på, ja, så giver det jo ingen mening at læse«.

Bøger

HVAD MENER DU ... med, at 'En anden kanon' ikke er en kanon, Hans Otto Jørgensen?

Forfatteren har igen lavet en lærebog med forfatterskaber, som ryger ud i glemslen. Men ’En anden kanon’ er ikke en kanon, siger Hans Otto Jørgensen, der er ugens interviewperson i vores 'Hvad mener du'-serie.

Bøger

Hvad har fået dig til at lave en litteraturkanon?

»Jeg har ikke lavet nogen litteraturkanon. Det her er en mulig anden kanon, fordi jeg tror, at man har læst alt for smalt alle steder og bare udråber nogle få værker til at være det. Litteraturen er langt mere mangfoldig end som så. Der er hele tiden unikke værker af både etablerede og mindre etablerede forfattere, der falder ud i glemslen, og det er ofte ikke de dårligste værker«.

Hvorfor opererer ’En anden kanon’ med perioden 1840-1978?

»Det kan jeg ikke svare entydigt på. Jeg synes, det er svært, selv om det bare er en mulig kanon, at kanonisere dem, der stadig lever. Så det er en præmis, at de ikke er skrivende mere«.

I de sidste 20 år har man været frygtelig optaget af at kanonisere, og det har virket indskrænkende

Skriveøvelser er en del af bogen. Hvordan kan det være?

»I min undervisning har jeg haft stor glæde af at give skriveopgaver for at stimulere forståelsen af, hvad der er på færde i en given tekst. Jeg tror ikke, at man kan lave en færdig læsning af en given tekst på noget tidspunkt. Jeg tror, en tekst kan nærme sig læseren. Og det at give en skriveopgave kan forløse et nyt blik i en tekst«.

En anden kanon’ vil bl.a. forny måden, der læses og undervises i litteratur på. Hvad er problemet nu?

»Man kan være bekymret for, at man, hvis man læser det samme år efter år, bare repeterer, hvad man fandt ud af sidste år. Så kommer læreren til at stå som en autoritet, der har svarene, og undervisningen bliver til en gættekonkurrence, hvor eleverne tror, at de skal finde ud af, hvad læreren mener er rigtigt. Hvis man skal den undervisningsstrategi til livs, er det vigtigt, at man læser noget, man ikke har læst før«.

Er det forkert at tænke litteratur i kasser?

»Næh, det tror jeg ikke. Men det er galt, hvis man bruger de samme kasser hele tiden. Jeg synes, det er interessant at prøve forskellige kasser af, for systematisering i sig selv er inspirerende at arbejde med«.

Du skriver, at det er vigtigt ikke kun at læse kanoniserede værker – og så laver du selv en kanon?

»Jamen jeg har ikke lavet en kanon, det er bare et forslag mellem alle mulige andre. Den hedder ikke ’Den anden kanon’. I de sidste 20 år har man været frygtelig optaget af at kanonisere, og det har virket indskrænkende, fordi det har været spændt for en vogn, der hedder danskhed.

Og den danskhed er i sidste ende kun opbyggelig for en samfundsborger, der retter ind. Jeg vil gerne have en samfundsborger, der kan tænke selv«.

Du ønsker, at litteraturen forandrer verden?

»Hvis det ikke var, fordi litteraturen kunne forandre verden, hvorfor skulle man så gå i gang med at læse den? Hvis man ikke har det mantra, at man gerne vil forandre sig selv og sine måder at tænke på og være på, ja, så giver det jo ingen mening at læse. Det må være et minimum, ellers kan man lige så godt gætte krydsogtværs eller læse en krimi«.

Færdiggør denne sætning: Den perfekte kanon …

»... findes ikke. Fordi den altid er på vej hen imod rigiditet. Man er altid nødt til at skubbe til den og gøre noget andet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce