Michael Falch beretter blandt andet sit forhold og mangel på samme til faderen, der endte med at drikke sig ihjel.
Arkivfoto: Niels Hougaard

Michael Falch beretter blandt andet sit forhold og mangel på samme til faderen, der endte med at drikke sig ihjel.

Bøger

Michael Falch skriver enormt godt om sine unge år

Der er ikke gjort plads til Michael Falchs senere karriere som ikonisk sangskriver i 'Til grænsen', og det er kun godt. De til tider ustrukturerede beretninger om ungdommelige eskapader er enormt velskrevne og vedkommende.

Bøger

Det blev så ikke til den moderne ’Lykke-Per’, meget frit efter Henrik Pontoppidan, som Michael Falch havde drømt om, men et mindre projekt om hans egen ungdom i Tønder – og mange andre steder i Danmark.

Bogen står sig smukt, for manden skriver simpelt hen godt.

Man forstår, at han begyndte at læse sammenlignende litteratur i København efter studentereksamen – men det blev så heller ikke til noget i længden.

Ægteskabet med den dejlige Linda holdt i 33 år, de fik tre børn, og så sluttede det også.

Med stor ildhu og begejstring kaster den unge Michael Falch sig ind i tidens og fællesskabets arme, men på et eller andet tidspunkt holder det op. Han er nået ’til grænsen’ af sine forhåbninger og drømme – eller han befinder sig på grænsen af, hvad man kan som pænt menneske.

Faderen til en af hans klassekammerater kalder ham for »djævelens yngel«. Det gør indtryk.

Med afstand til den drikfældige fader

Det er en ganske enkel og spændende beretning om et liv i den sydligste provins af Danmark, Tønder, hvor Fugleøen ligger mellem Galgestrømmen og Vidåen. Af såkaldt god familie er han – og lige så romantisk hans forældres ægteskab er, lige så blindede er de af deres heftige indbyrdes opgør – slagsmål, druk, sociale nedture, temporære opture, og så ned ad slisken igen.

En fader er måske et idol for nogen, men Falchs fader ophører med at være det den dag, da Falch egenhændigt kan skubbe ham omkuld, og repressalierne udebliver.

Først i dag kan sønnen gennemskue, hvad der skete med hans far: Hans far troede, alkohol kunne lindre store indre spændinger og modsætninger, men han døde vel af druk, slet og ret. Engang havde han butik midt i byen og var formand for Tønder Handelsstandsforening, så lukkede butikken, og familien måtte igen flytte.

Men ikke Falch. Han er allerede flyttet, mentalt og fysisk. En vis selvovervurdering – nogenlunde selverkendt – sidder i ham midt i ensomheden og de mange kompenserende foranstaltninger. Musik … piger.

Radikalisering, som i sluthalvfjerdserne, hvor Marx og Marcuse og sorte bøger sidder i bogreolen, og druk og hash skiftes ud med kærlighed og kildevand – han og Linda flytter sammen, de går ens klædt, de holder hånd dag og nat, de er udenfor, men ensomme gange to, og til studenterfesten må Falch gribe ind og frelse sin far fra selvmord. Ganske nøgternt fortalt.

Der er også store øjeblikke – som da han en nytårsaften, helt alene, møder en flok festmennesker på gaden og har samleje med en helt ukendt og tilfældigt oprømt kvinde.

Ungdommens tvetydige overskrifter

Hvert kapitel har sin egen ligefremme og symbolsk overskrift: ’Faster og husbestyrerinden’ (om hans mærkelige lyst til at massere den gamle husbestyrerindes bryster i al uskyldighed, han er tolv år), ’Gedden’ – om den kæmpestore, modbydelige, udødelige gedde i Galgestrømmen, som kapitlet imidlertid ikke handler om – det er et om nazisten, marskandiser Hecht, som hilser tyskerne velkomne 9. april 1940 og hejser swastika. Der var ganske mange nazister i Tønder – eller fundamentalister, som Michael Falch ikke kan lide.

En fader er måske et idol for nogen, men Falchs fader ophører med at være det den dag, da Falch egenhændigt kan skubbe ham omkuld

Så han går i den modsatte grøft og bekender sig en overgang til den venstreorienterede ungdomsfundamentalisme.

Han tager ikke skridtet fuldt ud – han vil også være intellektuel og respekteret, selv om han går i solbriller og er langhåret og overfladisk.

Et kapitel hedder ’Narren’ – det handler uskyldigt om datidens skolekomedier af Shakespeare, og hvor brillant han dog selv var – som narren i ’Helligtrekongersaften’. Stik den ind! – og stik dig selv.

Jeg synes, det er en ganske imponerende bog i al sin ufuldkomne, men alligevel elegant strukturerede fortællelyst.

Også god, fordi der ikke er ét ord om hans senere karriere og succes som sangskriver og musiker og forfatter og skuespiller, og stadig selvoptaget søgende sjæl.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce