Arkivtegning: Mette Dreyer
Bøger

Klumme­skribent: I dag kan der være så meget spændende at foretage sig, at det også føles, som om intet rigtig er spændende længere

Kedsomhed var med til at tage livet af Flauberts Madame Bovary. I dag kan kedsomhed blive den moderne læsers redning.

Bøger
FOR ABONNENTER

Her den anden dag gik jeg og lyttede til Knud Romers radioprogram på 24syv, det handlede om bøger og bestsellere. Så fortalte en af gæsterne, forlagsredaktøren Sune De Souza Schmidt-Madsen, at han, når han får et nyt manuskript, lægger vægt på, at det skal være umuligt at lægge fra sig.

Det studsede jeg lidt over. At kede sig som læser lød som det værste, der kan ske, men redaktøren lagde også vægt på, at en forfatter ikke må blive doven. Og selvfølgelig giver synspunktet mening, når det handler om at få lavet og solgt nogle bøger.

Men for mig som læser er det kedelige og det dovne ikke mine fjender, og for nogle forfattere kan kedsomheden ligne en drivkraft. Hør for eksempel, hvordan Jørgen Leth keder sig: »Jeg keder mig ad helvede til. Jeg flyver over det caribiske hav i den smukkeste solnedgang, og jeg keder mig. Jeg er bange for ensomheden i haiti. Ingen beslutninger duer. Jeg har glemt mine solbriller. Mine rejsetasker er for små. Min håndbagage plager mig. Jeg gider ikke«. Hos Leth er kedsomheden cool.

For sortseeren Dostojevskij var kedsomheden en »dyrisk og udefinerbar lidelse«, og Gustave Flaubert delte den op i en almindelig og en moderne slags. Den første kender vi, når vi venter på nogen eller noget, der ikke dukker op. Den anden har at gøre med, at hele verden føles tom og uden indhold. I den første mangler man noget, man begærer, i den anden mangler selve begæret.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce