Fred. Tidligere i år har Salman Rushdie givet udtryk for, at fatwaen ikke længere påvirker hans daglige liv. Arkivfoto: Jens Dresling

En af de mest skelsættende begivenheder i moderne litteraturhistorie begyndte med en bogafbrænding i den britiske industriby Bradenford.

Muslimer i byen var rasende over, at den indiskfødte forfatter Salman Rushdie i bogen ’De sataniske vers’ gjorde grin med deres religion. I januar 1989, fem måneder efter at romanen var udkommet, marcherede en sammenbidt flok gennem byen og brændte bogen af.

I februar var bogen blevet en verdenssensation, og Radio Teheran blændede op for en udsendelse, der kom til at ændre forholdet mellem Vesten og den muslimske verden for altid.

LÆS OGSÅSeidenfaden genanmelder 'De Sataniske Vers'

I udsendelsen, der i øvrigt faldt på valentinsdag, udstedte ayatollah Khomeini en fatwa, en dødsdom, over Rushdie og alle, der havde nogen forbindelse med udgivelsen af den fornærmende bog.

Forvandlede alt
Radiotalen blev startskuddet til et liv i skjul for Salman Rushdie. Og først nu – mere end 20 år efter fatwaudstedelsen, har den i dag 63-årige Salman Rushdie ladet forstå, at han er parat til at fortælle sin egen version af, hvad der foregik i den isolerede osteklokke, som hans liv forvandlede sig til med fatwaen.

LÆS OGSÅHistorien om en bog, der udløste en kulturkrig

Et liv, der krævede, at han altid var under beskyttelse og aldrig kunne bevæge sig frit. Selv ikke Rushdies forsøg året efter på at bekende sig til islam kunne få ayatollahen til at tilbagekalde fatwaen.

»Om han så bliver den mest fromme mand, man har set i en generation, står fatwaen ved magt«, fastslog Khomeini.

Salman Rushdie har senere beskrevet dette som et »absolut lavpunkt« og trukket sin meddelelse om, at han var angrende muslim, tilbage.

Dolket af fanatiker
I 1998 lovede Iran, efter voldsomt internationalt pres, at landet ikke ville søge at eksekvere dødsdommen mod Salman Rushdie og satte dermed formelt en stopper for knap ti års diplomatisk krise om ytringsfriheden.

Den iranske dødsdom kom til at koste Rushdies japanske oversætter livet, da han blev dolket af en fanatiker.

Hans norske forlægger blev skudt, og i Tyrkiet mistede 37 mennesker livet i et brandbombeangreb rettet mod den mand, der havde vovet at oversætte ’De sataniske vers’ til tyrkisk.

Utallige er de offentlige debatter, artikler og bøger om affæren, der for altid vil definere Salman Rushdies forfatterskab.

Boede på mere end 30 adresser
De ydre omstændigheder er kendt: I løbet af de knap ti år, hvor truslen var størst, blev Salman Rushdie beskyttet af britisk politis Special Branch og boede på mere end 30 forskellige adresser.

Han har af og til deltaget i litterære arrangementer, men det har altid været under skærpede sikkerhedsforanstaltninger og med meget kort varsel.

Salman Rushdie flyttede senere til USA, hvor han nu bor i New York under Secret Services beskyttelse.

Parat til at fortælle historien
Hvad der foregik bag muren af bodyguards og sikkerhedsvagter, er ikke noget, Salman Rushdie har været parat til at løfte sløret for før nu.

»I lang tid havde jeg ikke lyst til at fortælle den historie. For det første var jeg en del af den og ikke nødvendigvis som en person, man kan lide. Jeg var endelig kommet ud af den historie, og det sidste, jeg ønskede, var at bringe mig selv ind i den igen«, sagde han ved et arrangement til det litterære magasin Granta.

Salman Rushdie har tidligere klaget over, at han til tider føler, at hans tilværelse er, som om »jeg er fanget i en dårlig Rushdie-roman«, men han føler nu, at det er tid til at fortælle hans historie.

»Jeg vågnede bare op, og så var jeg klar til at fortælle den. Måske er det tid nu«, siger Salman Rushdie, der i et interview tidligere på året sagde, at fatwaen ikke længere påvirker hans daglige liv.

På kant med Naipaul
Beretningen kommer, ifølge Salman Rushdie, til at tage form som en »dokumentarisk roman« og vil blandt andet basere sig på hans egne dagbogsnotater fra tiden under fatwaen, men i sit researcharbejde har Salman Rushdie også set på andres tekster om affæren.

Under fatwaen var Rushdie på kant med flere forfatterkolleger, der tøvede med at støtte ham, heriblandt V.S. Naipaul, der kaldte Khomeinis dødsdom over Rushdie »en ekstrem form for litteraturkritik«.

Forfatteren har i det seneste år arbejdet med at »udgrave« tekster fra dengang, og det har, ifølge ham selv, været en overraskende proces.

»Jeg troede, det ville være ubehageligt, men det var det ikke. Måske er jeg bare parat«.

Århundredets vigtigste biografi
Britiske litteraturkritikere forudser allerede, at Rushdies bog kan blive endnu mere solgt end ’De sataniske vers’.

»Det kunne blive en af de mest betydningsfulde biografier i det 21. århundredes litteraturhistorie«, vurderer kritiker Tom Gatti i The Times.