-
BOGLISTEN: Bogliste 2.2-8.2
-
DU BESTEMMER: Hvem skal vinde årets IBYEN-priser?
-
ÅRETS FOTOSERIER: Læserne klikkede mest på sig selv
-
PLUS: Debat
27. februarFri entré med Pluskort
Seneste Nyt
- 23. feb. KL. 12.01
- 23. feb. KL. 11.53
- 23. feb. KL. 11.44
- 23. feb. KL. 11.43
- 23. feb. KL. 11.42
- 23. feb. KL. 11.37
- 23. feb. KL. 11.37
- 23. feb. KL. 11.14
- 23. feb. KL. 11.11
- 23. feb. KL. 11.10
Seneste TV
-
00:41
-
23:25
-
02:53
-
01:55
-
01:34
-
02:49
-
01:03
-
02:40
Mest læste
I dag
- 23. feb. KL. 08.48
- 22. feb. KL. 10.04
- 23. feb. KL. 08.20
- 22. feb. KL. 21.55
- 23. feb. KL. 09.46
I går
- 22. feb. KL. 10.04
- 22. feb. KL. 12.35
- 22. feb. KL. 10.57
- 22. feb. KL. 07.54
- 22. feb. KL. 08.25
Seneste uge
- 20. feb. KL. 13.44
- 22. feb. KL. 10.04
- 20. feb. KL. 13.49
- 19. feb. KL. 16.37
- 19. feb. KL. 22.58
Jobannoncer
Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Her er den skjulte historie om krigen i Grønland
To forskere fra Nationalmuseet har rekonstrueret en dramatisk historie fra 1943 om en nazi-desertør og drabet på en ung dansker.
| AF Camilla Stockmann |
Han kom kørende med hundeslæde mod en hytte i Nordøstgrønland en forårsdag i 1943.
Eli Knudsen hed han. En ung snedker fra Islands Brygge, der oprindelig var
taget til Grønland for at reparere hytter, men havde skrevet hjem til sin
mor, at han blev og overvintrede. Det havde han gjort to gange.
Nu var Eli Knudsen blevet udnævnt til korporal som medlem af Nordøstgrønlands
Slædepatrulje, der skulle afpatruljere kysten og rapportere til
amerikanerne. Det var den eneste måde, hvorpå han kunne få lov til at blive
i området efter krigsudbruddet. Hidtil havde han intet mistænkeligt haft at
rapportere.
Nåede aldrig indenfor
Måske var han kørt i forvejen foran sine to danske kammerater fra
slædepatruljen, fordi han ville tænde op i komfuret inde i træhytten
Sandodden Station. Udsigten til fjorden var helt særlig, og han havde lavet
flere malerier og tegninger af hytten, da han havde boet der mellem 1939 og
1941.
Krigen betød, at han var på farten med slædepatruljen, men det var i Sandodden
Station, at han følte sig hjemme i Grønland.
Eli Knudsen nåede aldrig indenfor. Den formiddag, 26. marts 1943, blev han
skudt på ca. 60 meters afstand af hytten med enten maskinpistoler eller
maskingevær, alt efter hvilke af de tyske vidneudsagn man tillægger mest
troværdighed.
LÆS OGSÅBog om danske modstandskvinder er ufokuseret og problematisk
Den tyske kommandant Hermann Ritter, der blev afhørt om hændelsen den følgende
sommer, fortalte, at den unge danske mand havde opdaget tyskerne og forsøgt
at dreje af og få hundeslæden til at fortsætte ud over isen. Danskeren havde
samtidig grebet ud efter sin riffel og var dernæst blevet truffet af et
projektil.
Som man kan læse i afhøringsrapporten, kunne Hermann Ritter desuden huske i
detaljer: at Eli Knudsen faldt af slæden og blev liggende bag en lille
forhøjning af sne. Imens fortsatte hundene ud over isen, idet de slæbte
sårede og dræbte hunde efter sig i skaglerne.
Da tyskerne kom ned til den unge dansker, var han ikke ved bevidsthed.
»Knudsen laa med Ansigtet i Sneen og stønnede svagt«, huskede Hermann Ritter.
Danskeren var blevet truffet i det øverste af højre lunge. Han døde en halv
time senere, og hans lig blev lagt ind i et skur, inden tyskerne igen forlod
stedet. Eli Knudsen blev 29 år.
Forskerduo på sagen
Det danske drab er en af de begivenheder, der fandt sted i Nordøstgrønland
under Anden Verdenskrig, som vi hidtil ikke har haft præcis viden om.
Derimod findes mange tvetydige og modsatrettede historier.
Han kunne lige så godt have ladet ham sulte ihjel. Men han tager en beslutning.
Jens Fog Jensen, forsker
Et par drengebøger udkom i 1950’erne, men hvad der faktuelt skete, da de
nordøstgrønlandske vejrstationer blev angrebet – hvem der bombede, hvem der
satte ild til, og hvem der egentlig stod med maskingeværet, da unge danskere
og tyskere bekrigede hinanden i en af verdens barskeste ødemarker – har man
ikke vidst. Før nu.
Men de seneste år har to forskere ved Nationalmuseet, den tyskfødte historiker
Tilo Krause og den danske arkæolog Jens Fog Jensen, samarbejdet om at
rekonstruere begivenhederne i foråret 1943 ved hjælp af en på disse
breddegrader ny kobling mellem arkæologi og historieforskning:
Dels har forskerduoen besøgt de danske og tyske arkiver og fundet upublicerede
dagbøger, memoirer, breve og gamle radiotelegrammer samt talt med den sidste
overlevende tysker, der var udstationeret i Nordøstgrønland under Anden
Verdenskrig.
Dels har forskerne været på stedet og foretaget arkæologiske undersøgelser af
de nedbrændte vejrstationer, som tyskerne og danskerne efterlod sig i den
nordøstgrønlandske ødemark.
Moderne ruiner
Det var netop her, hvor temperaturen i vinterhalvåret snildt sniger sig ned
til minus 20-30 grader, at de allierede og tyskerne kæmpede om at få adgang
til meteorologiske informationer.
Slagmarksarkæologi i Nordøstgrønland
Historisk arkæologi er mere udbredt i den angelsaksiske forskningstradition.
Med projektet håber arkæolog Jens Fog Jensen og historiker Tilo Krause, at metoden kan få fodfæste i Danmark.
Det hele startede imidlertid tilfældigt. Jens Fog Jensen var i gang med at undersøge nogle forhistoriske bopladser ved Eskimonæs, da han opdagede brandtomten med de gamle sager, som lå uberørt tilbage.
»Alle historier udspiller sig i et landskab, og ved at knytte historierne til landskabet, kan man fortælle dem på en mere interessant måde«, siger Jens Fog Jensen.
De to forskere er netop ved at lægge sidste hånd på deres rapport om de østgrønlandske vejrstationer og regner med at skrive en populærhistorisk bog om deres opdagelser.
For flyvemaskiner spillede nu en hovedrolle i stormagternes krigsførelse, og
vejret var en vigtig, men lumsk medspiller. Fysisk tilstedeværelse i
Grønland var derfor ganske nødvendig for både de allierede og tyskerne under
Anden Verdenskrig.
Til forskerens forbavselse står vejrstationerne i landskabet som uberørte
brandtomter. Her har de fundet våben, klapstole, nudler, kaffebønner, et
pengeskab, meteorologisk udstyr, en gummibåd og afbrændte hundeslæder. Det
og meget mere ligger alt sammen tilbage på jorden og vidner om livet i
Nordøstgrønland under Anden Verdenskrig.
»Var kampene foregået i en europæisk storby, var brandtomterne for længst
ryddet væk. Nu har vi et lag af begivenheder, der knytter sig til nogle
moderne ruiner. Det er memoirepunkter i landskabet, som kan bruges til at
udforske og fortælle historien på ny«, siger Jens Fog Jensen.
Hvad forskerne nu for eksempel ved med relativt stor sikkerhed er, hvem der
skød unge Eli Knudsen. Det gjorde lægen på det tyske hold, dr. Rudolf
Sensse.
»Jeg må vide det, for jeg var skudmanden«, indrømmede Sensse i et brev, der i
1987 blev smuglet ud af DDR og sendt til den vesttyske historiker Franz
Selinger.
»Ich muss es wissen, denn ich war der gunner«.
Brevene fandt Tilo Krause i Franz Selingers arkiv, som historikeren havde
doneret til Militärhistorisches Museum i Dresden.
Slædepatruljen opdager tyskerne
I Militärhistorisches Museum i Dresden fandt historiker Tilo Krause desuden
en dansk dagbog. Dagbogen tilhørte den unge mand Marius Jensen, som også var
medlem af slædepatruljen og altså Eli Knudsens kammerat.
At den danske dagbog ender i tyskernes hænder i begyndelsen af marts 1943, har
vist sig at være indirekte årsag til, at Eli Knudsen bliver dræbt i
slutningen af samme måned. For tyskerne får viden om, hvor danskerne
befinder sig, og tager derfor sydpå.
Men de begivenheder, der fører til en dansk-tysk konfrontation, begynder
imidlertid ganske udramatisk med, at lederen af slædepatruljen, danske Ib
Poulsen, sender Marius Jensen og to grønlandske kolleger, William Arke og
Mikael Kunak, ud for at afpatruljere kysten.
Det er business as usual. De drager af sted fra vejrstationen Eskimonæs, hvor
slædepatruljen holder til, og begiver sig nordpå med tre hundeslæder. Da de
nærmer sig den gamle danske fangsthytte Germaniahavn, stopper de imidlertid
slæderne. De ser røg komme op af skorstenen.
Marius Jensen og hans to grønlandske mænd beslutter sig for at inspicere
hytten, og da de nærmer sig, tager to mænd og en hund flugten over fjeldet.
Marius Jensen trænger ind i hytten, og her – på indersiden af døren – finder
han en uniformsjakke. Med hagekors.
Slædepatruljen har nu for første gang fået bekræftet mistanken: Tyskerne er i
Nordøstgrønland. Det er 11. marts 1943.
Seje folk
Marius Jensen vender slæderne rundt. For han ved, at de skal tilbage til
Eskimonæs og indberette tyskernes tilstedeværelse. Men hundene er trætte,
det er eftermiddag, og det er ved at blive mørkt.
»Og Marius Jensen begår nu sin første store fejl«, siger Tilo Krause.
Han beslutter sig for på tilbageturen at overnatte i hytten Kap Wynn, som er
kun cirka 8 km syd for Germaniahavn. Det nedskriver han i sin dagbog.
Men de to tyskere, der har været i Germaniahavn, er ikke alene. De har blot
opholdt sig i den gamle danske fangsthytte, fordi den fungerer som et fint
udkigssted mod syd og er rarere end den lille skumle Hansa Bugt på den anden
side af fjeldet. Her bor i alt 18 tyskerne i vejrstationen Holzauge, som de
i al hemmelighed har opført i sommeren 1942. De bliver nu alarmeret og sendt
af sted i hold.
Et af holdene har held med at følge slædesporene til Germaniahavn. Tilo Krause
fortæller:
»I hytten har Marius Jensen, William Arke og Mikael Kunak varmet kaffe, da
hundene pludselig bliver urolige. Der går panik i dem, og de flygter ud i
fjeldet. Fem minutter senere står tyskerne i hytten og finder varm kaffe på
bordet og er især glade for appelsinmarmeladen«.
LÆS OGSÅ14-årig skriver rystende
dagbog fra kz-lejr
De finder også dagbogen, som Marius Jensen har glemt på køjen.
»Det er hans anden store fejl. Fra det øjeblik ved tyskerne, at slædepatruljen
har sit hovedkvarter på Eskimonæs. De ved, hvad de enkelte medlemmer hedder,
og præcis hvor de befinder sig«.
Uden hundeslæder må Marius Jensen og de to grønlændere gå tilbage mod
Eskimonæs. Turen, som er på ca. 100 km, klarer de på halvandet døgn.
»De er jo ikke elitesoldater. Men de er eventyrere og nogle vildt seje typer,
når man ser på deres bedrifter«, siger Jens Fog Jensen.
»De flygter over hals og hoved og får ingenting med sig. Så går de lige 100 km
ned til deres venner i snestorm og 20-30 graders kulde. Den slags bedrifter
er der flere af. Og det er ikke noget, de får forfrysninger af«.
En frisk gåtur
Da Marius Jensen og hans to mænd ankommer til Eskimonæs, er Eli Knudsen til
stede på vejrstationen. Den senere dræbte danskers dagbog, breve og
tegninger er netop blevet udlånt til Nationalmuseet af hans familie.
Forskerne vidste ikke, at materialet fandtes. Nu står en fyldt gennemsigtig
plastikkasse på bordet.
»Det er rigtig spændende kildemateriale«, siger Jens Fog Jensen.
Tilo Krause tager Eli Knudsens dagbog frem og læser højt fra siden med den
sirlige skråskrift og datoangivelsen 13. marts 1943.
»Klokken et kom Marius og grønlænderne spadserende hertil«.
Tilo Krause smiler.
»Jeg synes, at det fortæller, at han var en rigtig amagerdreng og havde en
humoristisk tilgang til livet. De tre mænd har været fuldstændig udmattede,
og så skriver Eli Knudsen, at de kom spadserende, som om de var på en lille
frisk gåtur«.
De tre mænd når altså til Eskimonæs. Men de når ikke at forhindre et tysk
angreb. At ingen omkommer, skyldes en anden bizar omstændighed.
En ubehagelig oplevelse
I den tyske lejr er stemningen høj. Man har kedet sig hele vinteren. Nu sker
der endelig noget. Det beskriver chefmeteorologen Gottfried Weiss, som Tilo
Krause har identificeret som en af tyskerne med de stærkeste nazistiske
tilbøjeligheder.
»Når jeg har talt med de tyske kilder, har jeg fået at vide, at det ikke er
noget, man siger højt. Men jeg har fået bekræftet, at der var mindst to
yderliggående nazister på holdet, og at Gottfried Weiss og lægen Rudolf
Sensse var iblandt dem«, siger historikeren.
Den tyske kommandant Hermann Ritter deler ikke de andres glæde ved opdagelsen.
Tværtimod.
Ved at læse i Marius Jensens dagbog gør Hermann Ritter især én ubehagelig
opdagelse. Han opdager, at han kender flere af slædepatruljens medlemmer på
Eskimonæs fra sin tid som ishavskaptajn og fangstmand, og især kender han
nordmanden Henry Rudi godt. Før krigen har de overvintret sammen på
Svalbard. De to er gamle venner.
»Det er et kæmpe problem. Fra det øjeblik har Hermann Ritter det ikke godt
mere«, siger Tilo Krause.
Tysk kommandant får kvaler
Det begivenhedsforløb, der følger, som er dokumenteret i senere rapporter fra
afhøringer og beretninger fra tyskerne, fortæller, at Hermann Ritter er en
mand i vildrede. Han skal bevare autoriteten som kommandant og til en vis
grad tilfredsstille sine mænds kampiver. Men det er ham menneskeligt imod.
De tyske mænd i vejrstationen Holzauge forventer straks, at Hermann Ritter
iværksætter et angreb mod slædepatruljen. Men i Hermann Ritters
radiotelegram, som er afsendt fra den tyske vejrstation til den tyske
overkommando i Tromsø i Norge 13. marts 1943, har Tilo Krause fundet to ord,
som han mener fortæller noget vigtigt.
»Erbitte Befehl«.
»Vær venlig at give ordre«.
De er jo ikke elitesoldater. Men de er eventyrere og nogle vildt seje typer, når man ser på deres bedrifter.
Jens Fog Jensen, forsker
LÆS OGSÅKz-lejr er en slap allegori
for barndom
Tilo Krause forklarer:
»Tyskerne er blevet opdaget. Hermann Ritter ved, at slædepatruljen sidder på
Eskimonæs, og at de nu udgør en sikkerhedsrisiko for ham og hele hans hold.
Hans tyske kolleger presser på for, at de skal angribe hurtigt. Men det er
en beslutning, Hermann Ritter ikke selv har lyst til at træffe. Han har
håbet på, at den arktiske mission betød, at han slap for krigen. Nu ved han
oven i købet, at hans gamle ven sidder på modstandersiden, og han har ikke
lyst til at skyde folk. Derfor skriver han, som han gør«.
Men svaret kommer samme døgn. Hermann Ritter og hans hold beordres til
Eskimonæs for at uskadeliggøre stationen. 19. marts 1943 tager seks tyskere
af sted på de hundeslæder, som de har taget fra Marius Jensen og hans to
mænd ved Kap Wynn.
En af tyskerne har et maskingevær på ryggen. De øvrige er bevæbnet med en
almindelig pistol og en maskinpistol hver.
Angrebet på Eskimonæs
Det er tyskeren Friedrich Littmann, der har maskingeværet på ryggen. Han er
ivrig efter at angribe slædepatruljens mænd.
»Men Ritter holdt os tilbage«.
Det skriver Littmann selv i sine upublicerede erindringer, som Tilo Krause
har fået stillet til rådighed af den tyske historiker Franz Selinger, som
har den i sit privatarkiv i byen Ulm i Tyskland.
I stedet beordrer Hermann Ritter lederen af slædepatruljen, danske Ib Poulsen,
udenfor i et mæglingsforsøg, der – ifølge de to forskere – mest af alt
minder om noget fra en amerikansk western.
Derfor står en dansker og en tysker over for hinanden i aftenmørket 23. marts
1943. Hermann Ritter vil gerne forklare sig og spørger på norsk, om han må
få lov at tale med lederen, hr. Poulsen. Ib Poulsen svarer, at tyskerne må
trække sig tilbage.
Mæglingsforsøget lykkes ikke. Og der opstår ildkamp. Mens de tre
slædepatruljefolk forsvarer sig med rifler, sender tyskerne en kugleregn fra
maskingeværet mod bygningen. De to danskere og nordmanden Henry Rudi, der
har genkendt sin gamle ven Hermann Ritters stemme (»og bliver forbandet
vred«, som han senere fortæller), tager flugten.
Da tyskerne først har holdt hviledag og forsynet sig med mad og ikke mindst
cigaretter, sætter de ild til Eskimonæs. På vejen tilbage til deres egen
vejrstation Holzauge i Hansa Bugt overnatter de på Sandodden Station.
Det er her, at tilfældet vil, at Eli Knudsen kommer kørende alene med sin
hundeslæde et godt stykke foran sine to kammerater.
De danske krigsfanger
De to danske kammerater, som ankommer efter drabet på Eli Knudsen, er Peter
Nielsen, der er blevet kaldt tilbage fra sin post længere nordpå, og Marius
Jensen – manden, der har glemt sin dagbog i køjen og derfor har ledt
tyskerne på sporet af slædepatruljen. Da de to ankommer til Sandodden
Station, ser de Eli Knudsens hundeslæde og et par hunde, der stadig er i
live, og aner ikke uråd.
De åbner døren til hytten og træder lige ind i fem maskinpistolløb.
Peter Nielsen og Marius Jensen har mistet deres kammerat og bliver nu taget
som krigsfanger. De bliver derfor bragt med tilbage til Germaniahavn, hvor
de bliver bevogtet.
Men drabet på Eli Knudsen bliver et vendepunkt for Hermann Ritter. Han er
mentalt færdig med krigen.
»En ting er, at han har ødelagt Eskimonæs – en fin videnskabelig station. Som
fangstmand bekender han sig til den uskrevne regel, at man aldrig ødelægger
et hus i Arktis, hvor man kan komme under tag«, siger Tilo Krause.
»Men at et menneske nu er omkommet gør, at det bliver ulideligt for ham«.
LÆS OGSÅDanske filmchefer var
overivrige med jødecensur under besættelsen
Fra det øjeblik begynder kommandant Hermann Ritter at foretage sig mærkelige
ting. Han vælger for eksempel at sætte Peter Nielsen på fri fod. Det er der
ingen af de andre tyskere i Hansa Bugt, der kan forstå. Specielt ikke lægen
Rudolf Sensse og chefmeteorologen Gottfried Weiss, de to mænd med de stærke
nazistiske tilbøjeligheder.
»De har ganske givet spurgt Ritter: Hvorfor i alverden sætter du en af dine
modstandere på fri fod – og giver ham et hundespand med«, siger Tilo Krause.
Hermann Ritters officielle forklaring til sine mænd er, at den dræbte Eli
Knudsen skal bæres ud af skuret, hvor han ligger, og skal have en ordentlig
begravelse.
»Men Peter Nielsen benytter selvfølgelig chancen til at suse forbi Sandodden
Station og videre med det samme. Han advarer sine kammerater i
slædepatruljen, som har trukket sig tilbage til en sydligere station på Ella
Ø«, siger Jens Fog Jensen.
Overgivelse i ødemarken
Tilbage i den tyske base Holzauge i Hansa Bugt foretager Hermann Ritter endnu
en bizar handling. Han siger, at han er nødt til at tage på
rekognosceringstur for at finde en alternativ beliggenhed til vejrstationen,
fordi tyskernes tilstedeværelse er blevet opdaget.
Men han vælger kun at tage den unge tyske sømand Karl Kaiser og danske Marius
Jensen med sig på turen. Allerede efter et par dage bliver Karl Kaiser sendt
tilbage til Hansa Bugt med begrundelsen, at han er for langsom. Og så sker
der noget. Tilo Krause fortæller:
»Formodentlig den 8. april 1943, lige efter at Karl Kaiser er blevet sendt
tilbage, siger Hermann Ritter til Marius Jensen: »Jeg er din fange««.
Den tyske mand og den danske mand bytter roller dér midt i ødemarken. Og de
drager nu sydpå mod slædepatruljens base.
Mange af de udsendte tyskere var faktisk glade for at komme til Grønland, da de slap for den almindelige krigstjeneste for Nazityskland.
Tilo Krause, forsker
»Men de bliver enige om, at de er nødt til at opdigte en historie over for
myndighederne. De vil fortælle, at Marius Jensen har grebet chancen,
overmandet Hermann Ritter og taget ham til fange. Den historie er bedst for
dem begge to«, fortæller Tilo Krause.
Men danskerens og tyskerens evner udi skuespilkunsten skal blive udfordret.
For på vejen møder de to imidlertid Ritters gamle hold, som også tæller
lægen Rudolf Sensse og chefmeteorologen Gottfried Weiss. Det er endnu et af
de tilfældige møder på de store strækninger i Nordøstgrønland, som er svært
at forstå, hvis man ikke kender området.
»Det undrede i starten også mig, at de tilfældigt mødtes flere gange. Men
ødemarken er som motorvejsnettet, og hytterne, hvor man kan holde hvil, er
som de få steder, hvor man kan holde ind med bilen. Så egentlig er det meget
forståeligt«, siger Tilo Krause.
Rollespil
Mødet betyder, at Hermann Ritter og Marius Jensen skal spille rollen som tysk
fangevogter og dansk fange, på trods af at rollerne i princippet allerede er
byttet om.
»Det lykkedes dem imponerende nok«, siger Jens Fog Jensen.
Endda lykkes det Marius Jensen, som kender området særdeles godt, at narre
lægen Rudolf Sensse og chefmeteorologen Gottfried Weiss, da de vil begive
sig sydpå mod slædepatruljen, som tyskerne regner med har trukket sig
tilbage til stationen på Ella Ø:
Marius Jensen fortæller tyskerne, at isen på fjorden, som de vil krydse, er
blevet for tynd. Han sender dem i stedet ud på en stor omvej igennem
Moskusoksefjorden, der er kendt for dyb, blød og besværlig sne.
Da tyskerne er taget af sted, kan han selv tage den korte rute over fjorden
for at advare sine kammerater. Ella Ø er dog allerede forladt, og danskerne
er i sikkerhed længere sydpå.
LÆS OGSÅRoman om modstandskampen
skæmmes af fejl og klicheer
»Historien om, at Marius Jensen narrer tyskerne, bliver vigtig for ham at
fortælle, fordi den rehabiliterer ham, efter at han begik den store fejl at
glemme sin dagbog. Det bliver hans heltegerning, som siden bliver beskrevet
i populærberetningerne«, siger Jens Fog Jensen.
Men det, som de to forskere fra Nationalmuseet også har kunnet udlede under
arbejdet med kildematerialet, er: I stedet for at tage videre mod sine
kammerater i slædepatruljen, som nu er i Scoresbysund længere sydpå, tager
Marius Jensen tilbage efter Hermann Ritter, der sidder ubevæbnet og uden
hundeslæde.
»Han kunne lige så godt have ladet ham sulte ihjel. Men han tager en
beslutning. De 300 km kan vi da også klare sammen. Og danskeren og tyskeren
dukker da også op i midten af maj i Scoresbysund«, fortæller Jens Fog
Jensen.
Frygten for hævn
I Scoresbysund bliver krigsfangen Hermann Ritter låst inde i et lille rum i
embedsboligen i flere uger og bliver afhørt af danske Ib Poulsen. Han
skriver »en fremragende, detaljeret og levende skildret rapport«, som Jens
Fog Jensen beskriver det. Rapporten er i dag i Rigsarkivet.
»Hermann Ritter er pacifist. Det er Ib Poulsen overbevist om, da han afhører
ham«, siger Jens Fog Jensen.
Siden bliver Hermann Ritter også overgivet til den amerikanske Coast Guard,
der ligeledes afhører ham. I Tyskland bliver Hermann Ritter dømt in absentia
for forræderi.
»Han har desværre ikke selv skrevet noget om, hvad der skete i foråret 1943.
Han har givetvis været meget nervøs for, at nogle skulle tage hævn over ham,
eller at dommen blev effektueret«, siger Jens Fog Jensen.
I 1968 dør Hermann Ritter i Østrig, 76 år.
Hvad kan jeres arbejde føje til historien om Anden Verdenskrig i Grønland?
»Jeg synes, at den bliver mere menneskelig. Den kommer ned på et andet
niveau, hvor der ikke er noget, der hedder helte og skurke. Det er noget, de
bliver gjort til senere i populærberetningerne. Mange af de udsendte tyskere
var faktisk glade for at komme til Grønland, da de slap for den almindelige
krigstjeneste for Nazityskland, og flere af dem beskriver opholdet som den
største oplevelse i deres liv«, siger Tilo Krause.
Den almindelige håndværkerdreng
Heller ikke danskernes endimensionale krigsheltestatus, som blev udfoldet i
drengebøgerne ’Fodspor i sneen’ og ’Kampen om Grønland’, der udkom
umiddelbart efter krigen, kan holde i længden, mener historikeren:
»Når man for eksempel læser Eli Knudsens dagbog, opdager man den almindelige,
sympatiske håndværkerdreng fra Amager, som han reelt var«.
Siden feltarbejdet ved Eskimonæs og Hansa Bugt er projektet desuden vokset.
For den base, som tyskerne efterfølgende i al hemmelighed etablerede, da
vejrstationen Holzauge 25. maj 1943 blev bombet af amerikanerne, har vist
sig at indeholde endnu flere ting fra krigens tid.
LÆS OGSÅNazister og fanger byttede plads efter krigen
Her gravede et nyt hold af tyskere sig ind i sneen og etablerede sig i
snegrotter på Shannon Ø, som er ca. 100 km nord for deres gamle vejrstation.
Og selv om også denne grottestation blev forsøgt ødelagt senere under
krigen, blev inventaret bevaret.
I takt med at isen smelter på grund af klimaforandringer, dukker tyskernes
ting op. De er i særlig god stand, da de har været beskyttet af sneen i de
forgangne 70 år.
Forskerne fra Nationalmuseet har blandt andet fundet soveposer, madrasser, en
jakke med navn, sko, barberskumsbeholdere, parfume af mærket 4711 Kölnisch
Wasser og flere bøger med biblioteksstempel fra Marinebiblioteket i Kiel:
»Kiel blev jo bombet sønder og sammen i netop disse år«, siger Tilo Krause.
»Bøgerne havde nok ikke overlevet, hvis ikke de havde været gemt i sneen i
Nordøstgrønland«.
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Se også
- Nye portrætter går tæt på krigens modige mænd 04. jan 18.18
- Bog om danske modstandskvinder er ufokuseret og problematisk 07. dec 14.24
- Danske filmchefer var overivrige med jødecensur under besættelsen 15. okt 09.10
- Roman om modstandskampen skæmmes af fejl og klicheer 10. okt 17.24
- Nazister og fanger byttede plads efter krigen 19. aug 14.25
- 14-årig skriver rystende dagbog fra kz-lejr 19. feb 12.12
- Kz-lejr er en slap allegori for barndom 08. feb 12.43
POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden
Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG
Signalfejl giver store problemer for S-togene
Forsinkelser og aflysninger har ramt S-togtrafikken i København.
-
Nettet23. feb. KL. 11.42
1,4 millioner pornosurferes mail og kodeord lækket
Mindst 700 danskere har fået offentliggjort deres personlige oplysninger.
-
Politik23. feb. KL. 11.05
Regeringen tilbageruller sænket kriminel lavalder
Den kriminelle lavalder er igen 15 år. »Forkert signal«, siger V-ordfører.
Afghanere angriber norsk base med stenkast
Norske soldater holder vrede afghanere stangen med tåregas og varselsskud.
-
Debat23. feb. KL. 08.48
-
Uddannelse23. feb. KL. 09.27
Ombudsmand går ind i tvist om åbenmundet professor
Sagen om dekan-advarsel til musikprofessor på Aarhus Universitet rejser »spørgsmål om offentlige ansattes ytringsfrihed«.
Seneste nyt
- 23. feb. 2012 KL. 11.43 Signalfejl giver store problemer for S-togene
- 23. feb. 2012 KL. 11.37 Danske millioner skal stabilisere Somalia
- 23. feb. 2012 KL. 11.11 Regeringen tilbageruller sænket kriminel lavalder
- 23. feb. 2012 KL. 11.05 Thorning tager EU's økonomiske krise med til Barack Obama
- 23. feb. 2012 KL. 10.57 Amnesty: Afghanistans fordrevne lades i stikken
- Se flere nyheder
Mest læste i dag
- 22. feb. 2012 KL. 10.04 Fem grunde til at købe en iPad 3 - og fem grunde til at lade være
- 23. feb. 2012 KL. 08.20 Santorum blev buhet ud af publikum i nattens store valgdebat
- 22. feb. 2012 KL. 21.55 SF'ere i København hasteindkaldt til orienteringsmøde
- 23. feb. 2012 KL. 09.46 Amerikanerne er bekymrede over nyt dansk lovforslag
- 23. feb. 2012 KL. 07.00 Sådan kommer krisen til at påvirke din ferie i Grækenland
Kultur Seneste nyt
- 23. feb. 2012 KL. 11.44 Sladderblad viser dødsfoto af Whitney
- 23. feb. 2012 KL. 11.37 Nicolas Cage bekæmper ondskab og dommedag i Østeuropa
- 23. feb. 2012 KL. 10.12 Hollywoods surrealistiske sci-fi-yndling introduceres for nye læsere
- 23. feb. 2012 KL. 09.46 Amerikanerne er bekymrede over nyt dansk lovforslag
- 23. feb. 2012 KL. 09.35 Dansk-norsk kunstnerduo erobrer Trafalgar Square i dag
- Se flere kultur-nyheder
Sport Seneste nyt
- 23. feb. 2012 KL. 12.01 Vejen til finalen ligger åben for Wozniacki
- 23. feb. 2012 KL. 11.10 Ny Uefa-regel dræner dansk fodbold for talenter
- 23. feb. 2012 KL. 10.35 Ole Olsen afviser ansvar for lukning af klub
- 23. feb. 2012 KL. 10.22 Nationalidol er klar til ny start efter Tour-drama
- 23. feb. 2012 KL. 09.45 Bayerns stjerne må gerne være mopset
- Se flere sportsnyheder
IBYEN Seneste nyt
- 23. feb. 2012 KL. 11.37 Nicolas Cage bekæmper ondskab og dommedag i Østeuropa
- 23. feb. 2012 KL. 08.29 Anmeldere: Pragtfulde Streep kan ikke redde 'Jernladyen'
- 23. feb. 2012 KL. 00.01 Jazzens dronning giver koncert i Danmark
- 22. feb. 2012 KL. 22.51 Overraskede prisvindere fortæller om trekantsdrama
- 22. feb. 2012 KL. 21.41 Følsomme Streep bagatelliserer Thatchers benhårde politik
- Se flere Ibyen-nyheder
Tjek Seneste nyt
- 23. feb. 2012 KL. 11.53 Barnløse danskere vil have spanske æg
- 23. feb. 2012 KL. 11.42 1,4 millioner pornosurferes mail og kodeord lækket
- 23. feb. 2012 KL. 11.14 Derfor skal dit æg koge længere i højderne
- 23. feb. 2012 KL. 10.23 Danmark er nordisk mester i skiskader
- 23. feb. 2012 KL. 09.30 Salget falder: Økomælk sælges nu som almindelig mælk
- Se flere Tjek-nyheder
Tophistorier Kultur
-
23. feb. KL. 11.44 Sladderblad viser dødsfoto af Whitney
- 23. feb. KL. 09.46 Amerikanerne er bekymrede over nyt dansk lovforslag
- 23. feb. KL. 09.35 Dansk-norsk kunstnerduo erobrer Trafalgar Square i dag
- 22. feb. KL. 23.40 Hyperaktiv komiker springer ud som filminstruktør
- 22. feb. KL. 21.37 TV Se hvordan filmen om Margaret Thatcher blev til
Seneste Bøger
-
23. feb. KL. 10.12 Skønlitteratur: De filmatiserede historier
- 22. feb. KL. 09.22 Bølge af Breivik-kunst er på vej
-
22. feb. KL. 08.36
Skønlitteratur:
Fortæl mig hvem jeg er
-
22. feb. KL. 08.19
Faglitteratur:
Islamisk filosofi
-
21. feb. KL. 15.57
Skønlitteratur:
Jack the Ripper
-
21. feb. KL. 15.22
Skønlitteratur:
Hyænerne
-
21. feb. KL. 13.16
Skønlitteratur:
Landsbyens blod
-
21. feb. KL. 10.23
Kessler effekten
-
19. feb. KL. 18.49
Faglitteratur:
Religion for atheists: A Non-believers Guide to the Uses of Religion
-
19. feb. KL. 13.53
Skønlitteratur:
Et liv efter døden
Seneste TV
Barnløse danskere vil have spanske æg
-
23. feb. KL. 11.421,4 millioner pornosurferes mail og kodeord lækket
-
23. feb. KL. 09.30Salget falder: Økomælk sælges nu som almindelig mælk
-
23. feb. KL. 07.41Den marinerede sild er i krise
-
23. feb. KL. 07.17Sådan er du stillet, når du handler på tilbudssites
-
23. feb. KL. 07.17Antallet af tilbudssites eksploderer
- Se flere nyheder
Særtryk 1970-1979
Politiken har et stort udvalg af særtryk fra 1970´erne, klik her for at se mere...
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 1585 kr.
Alm. pris 1985 kr
|
|
Pluspris 685 kr.
Alm. pris 860 kr
|
|
Pluspris 1585 kr.
Alm. pris 1985 kr
|
|
Pluspris 25 kr.
Alm. pris 50 kr
|


























debat lige nu
seneste indlæg
mest kommenterede