Yndling. Reich var elev af Freud.
Foto: THE GRANGER COLLECTION

Yndling. Reich var elev af Freud.

Bøger

Biografi om kontroversiel sexforsker er guf for sexologinørder

Wilhelm Reichs berygtede laboratorieforsøg gås efter i sømmene. Havde han faktisk fat i den lange ende? Har orgasmer et blåligt skær?

Bøger

På arbejdernes internationale kampdag i 1933 ankommer den skandaleombruste psykoanalytiker og seksualøkonom Wilhelm Reich til Københavns Havn.

Sigmund Freuds forhenværende yndlingselev er på flugt fra nationalsocialismens giftige fangearme, og i den slidte kuffert ligger manuskriptet til ’Fascismens massepsykologi’, hvori østrigske Reich fremsætter den uhyrlige tese, at seksuelle frustrationer afsætter sig i psyken som neuroser, der igen afsætter sig i kroppen som muskelspændinger, der til gengæld er et fortrinligt vækstmedium for autoritetstro, aggressioner og fascisme.

Seksualdriften trækker en lige linje fra sjælelivet gennem kroppen til samfundet, og hvor mester Freud få år tidligere har indskærpet, at det moderne menneske må finde en anstændig balance mellem individuel lyst og kulturel realitet, nægter freudo-marxisten Reich at påtage sig kulturens byrde og insisterer i stedet på at give plads til drifternes frie spil. Sociale reformer begynder i underlivet. Og revolutionen skal orkestreres fra Pensionat Home på Vesterbrogade.

De danske myndigheder er dog alt andet end begejstrede for den kontroversielle immigrant, og heller ikke byens psykiatere tager venligt imod deres uortodokse jødiske kollega. Til gengæld kommer ’Willy’ som sendt fra himlen for den kulturradikale venstrefløj, der kæmper for politiske reformer og savner en forgrundsfigur med stamina og internationalt udsyn.

Men det danske eksil bliver kort. Efter blot syv måneder må Reich forlade København til fordel for Oslo, hvor han mod gode ord og betaling installeres på universitetets psykologiske institut.

»Det levende opstår af det ulevende!!!!!!«

De norske år hører til de mest produktive i Reichs karriere, og ligesom han i 1920’erne flyttede fokus fra psyke til samfund, er det nu organismens mysterier, som er under lup. Reich mener, at samtidens materialistiske naturvidenskab bygger på falske antagelser om livets styrende principper, og i sit laboratorium kan han bl.a. vise, at kropskontakt mellem mennesker af forskelligt køn fører til bioelektriske udladninger, som kulminerer under orgasmen.

Reichs ’orgon-energi’ er stærk kost for de tilknappede nordmænd, men hans arbejde bliver først for alvor sprængfarligt, da han kan påvise amøbeagtige blærer i opkogte blandinger af hø, kul, sand og æggehvide. »Det levende opstår af det ulevende!!!!!!«, noterer Reich begejstret og døber de elektrisk ladede organismer bioner.

De norske bionforsøg bryder radikalt med Pasteurs dogme om, at liv kun kan opstå af liv, og at spontane spring fra uorganisk til organisk derfor er en umulighed. Reich mener selv at være på sporet af selve livets gåde, men han møder lukkede døre hos den akademiske elite.

Annonce

Den danske biologiprofessor Albert Fischer affærdiger høfligt den insisterende »fantast«, og den magtfulde norske genetiker Otto Mohr stempler teserne som »pornografisk nonsens«, mens Reich selv reduceres til »en svindler og en humbugmager«.

Sågar venlige Niels Bohr takker nej til en privat demonstration.

Da Reich sent i 1930’erne begynder at eksperimentere med bionbehandling af kræftpatienter, går det helt galt. Reich er nu på konfrontationskurs med stort set samtlige nordiske læger, og kort efter krigsudbruddet flygter han til USA, hvor han fortsætter sine stadig mere esoteriske forsøg. Han dør i 1957 i et fængsel, under anklage for charlatanisme og lægelig malpraksis.

Et eftersyn værd

Wilhelm Reich hædres i dag som kropsterapiens fader, men hans laboratorieforskning er for længst gået i glemmebogen og nævnes stort set kun for at cementere teorien om hans eskalerende storhedsvanvid. Ingen respektable forskere har ulejliget sig med at gentage de forkætrede bioneksperimenter, og ifølge den amerikanske mikrobiolog James E. Strick risikerer vi derfor at overse guldkornene i en nok så tumultarisk karriere.

I ’Wilhelm Reich, biologist’ er laboratorieforskeren Reich i forgrunden – og med afsæt i upublicerede logbøger forsøger Strick at rekonstruere de norske eksperimenter og placere dem i en videnskabshistorisk kontekst.

Fremsatte Reich faktisk valide argumenter mod sin samtids mekanistiske biologi? Var hans vitalistiske indfaldsvinkel frugtbar? Og så han rent faktisk noget væsentligt (f.eks. prioner eller kræftfremkaldende mikrober) i sine kolber? Strick finder det på høje tid at genudforske Reichs holistiske univers, som i årtier har været forseglet med hånlatter og kollegial hovedrysten.

Man skal nok være lidt af en sexologinørd for helt at værdsætte James E. Stricks tætskrevne afhandling, men som et supplement til de efterhånden mange skildringer af psykologen og samfundsrevseren Reich (herunder Lea Korsgaards fremragende ’Orgasmeland’ fra 2014) leverer den et forfriskende nyt blik på seksualforskeren, som gik sine helt egne veje.

Hvem ved, måske har orgasmer virkelig et smukt blåligt skær? Det er da et eftersyn værd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce