HANFORFATTEREN. Da vandet gik, var Hanforfatteren dybt opslugt af Tour de France.
Foto: Magnus Holm

HANFORFATTEREN. Da vandet gik, var Hanforfatteren dybt opslugt af Tour de France.

Bøger

Klumme: »I dag skal vi tale om Hanforfatteren«

Jeg var engang meget tæt på en Hanforfatter. Så tæt, at vi fik et barn, som nu er voksent.

Bøger

I dag skal vi tale om Hanforfatteren. Hvordan ser han ud, hvad lever han af, og hvorfor valgte han denne ret barske beskæftigelse? Hvad spiser han, hvordan er hans sovemønster og hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?

Ja, det kunne du rigtignok godt li’ at vide? Eller måske er du egentlig helst fri. Og hvem tror jeg, jeg er? Og hvad kvalificerer netop mig til at udtale mig om Hanforfatteren. Fordi jeg kan. Jeg var nemlig engang meget tæt på en. Så tæt, at vi fik et barn, som nu er voksent. Eller det var hun rent faktisk allerede fra day one på grund af de omstændigheder, hun ligesom blev født ind i.

Jeg har lykkeligt glemt, hvordan jeg gaflede barnets far. Lad os for nemheds skyld kalde ham Erling Ego. Erling smækkede tjept sin Levi’s-røv ned i min ellers kridhvide Eilersensofa og så Tour de France fra morgen til aften. I min lækre taglejlighed på Gammel Kongevej. Om natten sad han i køkkenet og drak Strega og spiste plader af chokolade eller ristede kastanjer.

Jeg drømte ellers om, at det at have en og samme mand i lejligheden betød en langt bedre psykisk livsførelse, men der forregnede jeg mig osse.

Vi skændtes fra morgen til aften. Bandede, svovlede og sloges for åbnet tæppe og Velux-vinduer og var i det hele taget: Mr. og Mrs. Pest & Kolera for hele opgangen med vore voldsomt våde animalske fester og gæster.

Hr. og fru forlægger Borgen led allermest under det.

Ding, så ringer det på døren. Der står hr. Borgen i egen flotte figur.

»På vegne af Jytte og mig selv vil jeg hermed gerne anmode om, at man eventuelt kunne forestille sig, at Erling Ego og du lukkede vinduerne, inden I begynder at skændes så umanerlig højlydt?«.

Jeg galper tilbage:

»Næh, hør nu her, min gode hr. Borgen ...«.

»Kald mig Jarl«.

»Det kan jeg ikke«.

»Jeg er Jarl«.

»Hr. Borgen, som De jo nok kan se, er jeg i 10. måned, har lige fået oplyst, at vi venter tvillinger, det er 34 grader celsius, vi bor på 5. sal, uden elevator og aircondition. Jeg er helt ude af facon og ødemer og Erling Ego! Han sidder bare nonstop og ser Tour de France. Jeg er hormonforstyrret og har netop indset, at barnets far og jeg ikke er et match made in Heaven. Hjælp mig, hr. Borgen! Den er, kort fortalt, splittergal på 5. sal«.

Jarl Borgen indser vel, at han enten er oppe imod en blåhval eller bare taler til en dør. Han siger:

»Nå, men så lister jeg lige så stille ned til mig selv. Der er selvhjælpsbøger, der skal udgives, og de udgiver jo ikke sig selv. Det gør jeg. Jarl«.

Så går han. Så går vandet osse.

»Erliiiiiing! Vandet er gået«.

»Hvorhen«, spørger Erling, mens han stirrer sig blind i Touren, og jeg tager en taxa til et nyt liv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce