Engang endte enhver diskussion med en tur i reolen. Og et opslag i et leksikon, en ordbog eller andre af tilværelsens små indbundne facitlister. Håndbøger og opslagsværker, som i generationer nærmest har solgt sig selv, fordi stort set ethvert hjem havde den slags trykte dannelsesrejser stående.

I dag ender diskussionerne ved computeren. Man googler sig til alverdens oplysninger. Men selv på nettet er der visse spørgsmål, ingen længere behøver at slå op:

Hvordan går det med salget af håndbøger?

Oplag styrtdykket fra 100.000 til 10.000
Svaret giver nemlig sig selv.

»Salget er nedadgående, og det har det faktisk været i nogle år, men nu spidser det til, fordi internettet tager mere og mere over«, siger Karsten Blauert, direktør på Politikens Forlag, der har levet af håndbøger siden 1936 og ligefrem blev grundlagt på håndbogen ’Hvem, Hvad, Hvor’, som i generationer stod på række i snart sagt ethvert dansk hjem.

I de gode år solgte den langt over 100.000. Nu sælger den under 10.000. Og den går støt og roligt nedad og forsvinder helt ud på et tidspunkt, forudser Karsten Blauert.

LÆS OGSÅBøgerne er en truet race

»Det er den ældre generation, der har fået den som gave, og efterhånden som de dør, forsvinder bogen. Går du ned til en antikvarboghandler med en flyttekasse med alle årgangene, vil han smide dem ud, for han har i forvejen bjerge af dem ude bagved«.

Tvunget til nytænkning
Den tid er i det hele taget slut, da ordbøger, lægebøger, havebøger og leksika udkom i nye og atter nye oplag. Overalt i de store forlag har man skåret dybt i afdelingerne for faglitteratur i de senere år, og internettets hærgen er langtfra slut.

»En masse af vores klassiske opslagsbøger er truet. Hvor du gik hen og tog Politikens Lægebog ud af reolen for at finde ud af, hvorfor du havde ondt i maven, går du nu på nettet og får en forklaring, og der kan du oven i købet være sammen med nogle andre, som også har ondt i maven. Sådan tror jeg, at vi vil se meget faktuelt stof ryge ud på nettet«, siger Karsten Blauert.

På Politikens Forlag har man for år tilbage taget konsekvensen, skruet ned for disse udgivelser og i stedet fundet nye områder at tjene penge på. Med alt fra biografier, erindringer, dokumentar, politiske bøger og debatbøger. Samt fiktion, som slet ikke var på forlaget før.

Den sidste encyklopædi
Gyldendals ’Den Store Danske Encyklopædi’ fra 1994-2000 blev i sin tid solgt i 35.000 eksemplarer. Senere blev den solgt på cd-rom. Så blev den lagt på nettet, men ingen ville betale for at klikke sig ind. Og i dag er den gratis tilgængelig på internettet – og besøges hver dag af 35.000 forskellige brugere.

Alligevel siger direktøren for Gyldendals fagbøger, Lars Boesgaard, at krisen i den danske håndbog er en krise på et højt niveau.

Det er den kedelige fagbog, der nu bliver aflivet, siger han. Den bog, som kun giver oplysninger.

»Det er bogen, der fortæller dig om fugle fra A-Å. Og ikke andet. Ordbogen eksempelvis. For den giver bare en hardcore-information, og det gør nettet jo hurtigere og i mange tilfælde bedre. Men den store, brede fagbog, som kan perspektivere, give lækkerhed, oplevelse og sjæl, går det faktisk fint for«, siger han.

Kogebøger hitter
»Der er ikke en opskrift, du ikke kan finde gratis på nettet. Alligevel sælger vi for millioner af kroner kogebøger. Lækre kogebøger, som folk giver i gave. Bøger, som man klapper på omslaget og stryger fingrene hen over siderne i og drømmer sig til Toscana. Det er hele æstetikken i det, som bogen stadigvæk er rimelig suveræn til«.

Gyldendals filosofileksikon fra i fjor er allerede nærmest udsolgt, siger han. Og det er, fordi den tilbyder nogle kvalificerede sammenfatninger, man ikke kan finde på nettet.

Også på Politikens Forlag mener man, at en række håndbøger vil kunne klare sig i de kommende år.

»Det er de mere trendbårne emner. Det kan være personlig udvikling og kogebøger. Den traditionelle kogebog er ved at forsvinde. Men når Thomas Herman på Nimb vil lave en stor bog med sig selv som central figur, tror jeg, at man vil kunne sælge den i mange år frem«, siger direktør på Politikens Forlag Karsten Blauert.

Klassiske rejsebøger sælger ikke
På Lindhardt og Ringhof har man da heller ingen problemer med at sælge kogebøger med Jamie Oliver og Claus Meyer, mens kogebøger om f.eks. græsk eller italiensk mad stort set er usælgelige, forklarer forlagets direktør Anette Wad til tidsskriftet BogMarkedet, som i sit næste nummer beskæftiger sig med håndbogens dødskamp.

De klassiske rejsebøger sælger ikke mere, men Gyldendal har haft stor succes med en bog som ’New York New York’ af journalisten Anne Mette Lundtofte, hvor forfatteren tager læserne med på 10 vandringer i storbyen med ti berømte newyorkere.

Også på Politikens Forlag har man »skrevet rejsebøgerne helt om«, som Karsten Blauert siger, og senest har forlaget lanceret iPhone-guides til seks populære destinationer inden for storbyrejser.

»De koster 70 kroner for at trække ned, og det er der faktisk folk, der gør«, siger direktøren.

Farvel til undervisningsbøgerne
Kunstbøger udkommer kun i meget små oplag. Og måske er også de truet af den fagre elektroniske verden, nærmere bestemt den såkaldte iPad, som Karsten Blauert forestiller sig med tiden vil kunne gengive billeder på en helt anden levende måde.

LÆS OGSÅBoghandlere gør klar til digital kamp

Sådan kan man også forestille sig, at kogebøgerne ender, mener han.

»På kort sigt tror jeg ikke, at den trykte bog bliver udkonkurreret. Der er stadigvæk et enormt salg af især trykt fiktion. Men den trykte undervisningsbog vil snart være historie«, siger Karsten Blauert.

LÆS OGSÅForlag satser stort på e-bøgerne

»Der går ikke ret lang tid, før alle elever har en computer i tasken og slet ingen skolebøger. Det er jeg helt sikker på. Og sådan vil det blive helt op på universitetsniveau«.