LÅNERNE. Seksårige Marie nyder den gode plads efter lukketid. Det kan hun 53 timer i ugen, så længe hun har mor med. Man skal være over 16 for at låse sig ind på Gjern Bibliotek.

Bibliotekar Birte Eiersted holder sit chiplånerkort op foran skanneren.

»Velkommen, venligst indtast kode«, fire hurtige tryk, og døren til Gjern Bibliotek går op.

Det er tirsdag, klokken er lidt over 5, biblioteket er lukket – eller rettere biblioteksbetjeningen er lukket, for brugerne kan stadig komme og låne.

Det kan de i alt 76 timer i ugen, og det til trods for at bibliotekarerne kun er til stede de 23.

»Det var vores egen bibliotekar og projektleder Mogens Larsen, der udviklede ideen til selvbetjeningsbiblioteket tilbage i 2005. Vi vidste fra undersøgelser, at brugerne efterspurgte højere grad af tilgængelighed, men penge til flere arbejdstimer var der jo ikke. Så Mogens kom med ideen, at folk ved hjælp af lånerkortet selv skulle kunne låse sig ind på stedet. Det har nu kørt i tre år til glæde for både os selv og lånerne«.

LÆS OGSÅ Lektiecaféer giver nye kunder til bibliotekerne

Bibliotekets store glasfacader lader eftermiddagssolen stå ind i det højloftede rum. Sofaøer og åbne arealer er blevet foretrukket frem for de traditionelle rækker af tætpakkede boghylder, ligesom en kreativt indrettet legeafdeling får lov at optage en del af pladsen.

»Vi har været meget bevidste om, at rummet skal være indbydende. Vores boghylder er eksempelvis placeret, så man ikke træder ind til en masse blinde vinkler og skjulte kroge. Man skal føle sig tryg ved at være her – også sidst på aftenen«.

Fremtidssikret bibliotek
Det kan undre, at I som bibliotekarer er interesserede i biblioteker uden jeres tilstedeværelse?

»Det kan man sige. Det blev også diskuteret en del, inden vi gik i gang – jeg sad selv som tillidsmand i Silkeborg på det tidspunkt, så jeg har været med til det hele – men vi blev hurtigt enige om, at det var en måde at fremtidssikre biblioteket på. Det synes jeg også, historien har vist. Siden Gjern Kommune er blevet lagt ind under Silkeborg, er vi de eneste af fem biblioteker, der har overlevet«.

Er det ikke lidt som at tisse i bukserne? I redder godt nok biblioteket, men undermineres bibliotekarrollen ikke, når biblioteket kan køre uden jer?

»Et fysisk rum uden mennesker dør. Det bliver et koldt og trist sted. Selv om man kommer i selvbetjeningstiden, skal man kunne se, at der har været en kærlig hånd forbi tidligere på dagen. Vi skal jo sørge for, at det ser godt ud, at der står nye bøger på hylderne osv. Vi sørger for de små ændringer, der gør rummet levende«.

Mennesker kan ikke erstattes
Men hvorfor skal man betale en dyr bibliotekarløn for det arbejde? Når chaufføren bringer de daglige reservationer fra hovedbiblioteket, kan han jo sagtens fylde udstillingshylden også. Så kan selvbetjeningen velsagtens køre af sig selv derudover?

»Vores job består jo i mere end at stille bøger frem og rydde op. Vi har stadig mange brugere i bemandingstiden, der kommer og spørger til en roman eller forhører sig om nye krimier. Og så udvikler samtalen sig jo ofte. Så får man lige vist, hvordan en lydbog downloades, eller henvist til et tidsskrift, brugeren ellers ikke ville have fundet. Samtalens sparring giver uventede og nye input på en måde, de elektroniske hjælpemidler ikke kan. Søgemaskiner kan hjælpe med meget, men menneskelig intuition og ideudveksling kan maskiner altså ikke erstatte. Men jo, vi har da åbnet for en situation, der både kan bruges og misbruges fra politisk hold. Så vidt har brugen dog været positiv. Faktisk har vi fået tildelt flere bemandede timer, siden selvbetjeningen trådte i kraft«.

I rapporten ’Folkebibliotekerne i videnssamfundet’, der udkom i marts, lægges op til, at bibliotekerne skal stå for et bredere kulturudbud end bare materialeudlåning. Hvordan lever I op til det?

LÆS OGSÅ Forslag: Biblioteker skal være kulturarenaer

»Et lille bibliotek som Gjern kan slet ikke overleve uden at samarbejde med andre kulturinstitutioner. For eksempel fik vi i samarbejde med syv menighedsråd og AOF Peter Lund Madsen ud til et foredrag tidligere på året. Et andet eksempel er vores babycafeer, hvor vi i samarbejde med sundhedsplejen tilbyder foredrag og børneundersøgelser. Partnerskaberne er med til at holde os synlige i lokalsamfundet«.

Besøg efter sengetid
Kvart over 5 ankommer dagens første selvbetjente lånere, Betina Balslev og hendes seksårige datter Marie, der hjemmevant finder en af børneafdelingens miniscootere og fiser ind imellem hylderne:

LÆS ARTIKELFælles boglån et hit på bibliotekerne

»Fordelen ved selvbetjeningen er, at jeg kan lægge biblioteksbesøgene, når det passer mig. Nogle gange smutter jeg herned, efter at børnene er puttet, så er det herligt at kunne gå helt i fred og kigge i bøgerne. Andre gange, som i dag, passer jeg det ind med indkøb og børnehentning. Det ville jeg ikke kunne nå inden for de normale åbningstider«.

Lidt service må vi da ha’
Savner du ikke bibliotekarkontakten?

»Vi kommer stadig i bemandingstiden af og til. Sidste uge skulle vi finde en bog om en dame med hundrede børn, Marie havde fået læst i skolen. Der måtte vi spørge os for«.

»Det var altså over hundrede«, får Marie indskudt under en hasarderet scooteroverhaling bag om Politikens udsendte.

»Skal du med over og bippe bøgerne?«, det kan Marie da sagtens og U-vender kareten.

I de tre timer Politikens udsendte opholder sig i det ubemandede bibliotek, kommer tolv brugere – en hund inklusive – forbi.

De fleste er der bare lige ind-ud hurtigt videre, mens enkelte når at skimme lokalavisen eller mailen.

»Det er sgu meget rart, at man kan komme forbi her sidst på dagen efter lukketid«, kommenterer en ældre bruger, der ikke skal navn og billede i avisen.

»Men nu skal de ikke fyre hele staben. Lidt service må vi da ha’. Det må du gerne skrive«.

LÆS ARTIKEL Sms-tjeneste får bibliotekerne til at forhøje bøder