Annonce
Annonce
Annonce
Bogmessen i Bella Center

Jan Guillou skriver 10-binds saga: »Det er et kapløb med døden«

BogForum-aktuelle Jan Guillou vedstår gerne, at projektet rummer en splint af forfængelighed.

Gem til liste

BogForum

Jan Guillou fortæller om 'Dandy' fredag 9. november kl. 13.30, stand C2-045 (Rød Scene) og søndag 11. november kl. 11.30, Scenen.

Oprindeligt var det Jan Guillous morfar, der fortalte om talen. Rektors tale på den tekniske højskole i Dresden i 1901. Talen, hvor rektor over for Guillous morfar og de andre nyuddannede diplomingeniører slog fast, at 1900-tallet ville blive fredens århundrede, fordi den teknologiske udvikling var nået så langt:

»I en så teknisk avanceret verden som den, I fra og med i dag og resten af jeres arbejdsliv skal være med til at skabe, vil vi smide krigen på historiens losseplads. Krige er primitive, derfor er højteknologiske krige en contradictio in adjecto, en indbygget selvmodsigelse«, husker Guillous morfar, at rektor sagde. 13 år, vel at mærke, før den første af to verdenskrige i et og samme århundrede bragede løs.

Og den tale blev afsættet for Jan Guillous store bogserie om 1900-tallet, ’Det store århundrede’, som forfatteren taler om på bogmessen i næste weekend.

LÆS OGSÅJan Guillou fortæller underholdende om den europæiske slagtebænk

»Jeg har ikke selve talen, og min morfar har selvfølgelig ikke gengivet den ordret. Men pointen var ikke til at tage fejl af: Ikke mere krig. Man må sige, at den rektor tog grusomt fejl«, siger Jan Guillou, som jeg møder på Aarhus-forlaget Modtryk, der i mange år har udgivet den svenske forfatters bøger.

Aftenen inden har han fortalt om sine bøger ved et festuge-arrangement på byens rådhus. Også ’Det store århundrede’ har han fortalt om, og vi har fået historien om, hvordan han fik ideen til kæmpeværket på en svampetur med sin kone. Hun spurgte ham, hvorfor der ikke var nogen samtidsforfattere, der udgav store slægts-sagaer.

»Det er vel, fordi det er så researchkrævende, at jeg er den eneste, der kan klare det«, skulle forfatteren have svaret, hvilket han selv morer sig kosteligt over. Beskedenheden trykker ikke umiddelbart, og med sit livsværk af dybdeborende journalistik, prisvindende bøger og specialet, som han var en af de første med – den samfundskritiske bestseller – har han mere at have selvbevidstheden i end mange andre.

Kapløb med døden
Alligevel er en saga om det 20. århundrede på omkring ti bind en mundfuld. Ikke mindst for en 68-årig, og da den karakteristiske og hyppige, lidt buldrende latter har lagt sig, fortsætter Jan Guillou da også i en lidt mere dæmpet version af sig selv:

»Det er et kapløb med døden«, erkender han.

De første 5.000 anmeldelser er de værste

Jan Guillou

Men hvorfor give sig ud i så tilsyneladende vanvittigt et forehavende?

»Jeg ved det ikke selv«, smiler han. Tænker sig så lidt om og uddyber:

»Det begyndte vel som en intellektuel, akademisk leg. Jeg ville bestige Mount Everest, fordi muligheden var der, kan du sige. Ja, jeg burde nok kunne hitte på en mere intellektuel begrundelse, men jeg må indrømme, at det her element er en del af forklaringen«.

Guillou sammenligner flere gange sit forehavende med Ken Folletts tilsvarende. Også Follett har en karriere som først dybdeborende journalist og så succesforfatter, og også han er i gang med at skildre det 20. århundrede.

»Og hvis jeg møder ham en dag, ved jeg godt, hvad jeg vil spørge ham om: How on earth did you come across this idiotic idea? For ja, det er et vanvittigt projekt. Og havde jeg ventet bare nogle år mere, ville jeg måske ikke kunne klare det af biologiske grunde«.

Er det machoen og alfahannen Guillou, der efter at have skrevet spænding og agentromaner i alle disse år, nu skal ud og overbevise verden om, at han også kan begå sig med noget mere litterært?

Uden filter

Jan Guillou om andre forfattere

Ernest Hemingway: »En overvurderet modernist, der skriver håbløst urealistiske dialoger. men til forskel fra næsten alle andre, taler han sandt i sine skildringer af jagt, og det sætter jeg pris på«.

Karen Blixen: »En vældig god beretter. Jeg er blevet beskyldt for at anlægge en hvid mands syn på Afrika. Her er en hvid kvindes syn på Afrika, og man kan synes, at hun har en patroniserende attitude over for afrikanere, men hun er en del af sin tid og ville gøre det godt«.

Kerstin Ekman: »En snobbet, overvurderet forfatter, der er blevet glorificeret for sine uhørt dybsindige betragtninger, men hendes egen storhed synes at være vigtigere end hendes fortælling«.

Jeg smiler, mens jeg spørger, for at tage brodden af. Han smiler uanfægtet tilbage. Han har været ude for anmeldere, der har forsøgt at tilintetgøre ham, han har siddet i fængsel for sine venstreorienterede holdninger, han stortrives i modvind. Alligevel går der et øjeblik, før han svarer:

»Jeg ville ønske, at jeg kunne svare nej på det spørgsmål«, siger han med et skævt smil.

»Men det betyder helt klart noget for mig: Hele projektet har et element af, at jeg vil udfordre mig selv. Det handler så bare også om, at jeg vil give min version af udviklingen i det århundrede, der har stået for de store folkemord og de største forandringer nogensinde«

Og er det ikke altid det seneste århundrede det, vi ser som det mest epokegørende?

»Joh, men de, der var aktive inden for teknik og videnskab i begyndelsen af 1900-tallet, kunne se, at nu skete der noget usædvanligt mageløst. Vi stod med en videnskabelig eksplosion. Og de, der stod ved eksamen i Dresden i 1901 som min morfar, troede, at det ville betyde, at vi aldrig mere fik krig. Der er et enormt paradoks der, jeg gerne vil skildre og folde ud«.

Drabelige mænd
Og det har han så gjort, Guillou. Sidste år åbnede han med ’Brobyggerne’, der med Guillous egne ord er domineret af »klassisk mandlig heroisme« med drabelige jagter og dristige byggeprojekter, i takt med at århundredets teknologiske fremskridt forandrede verden.

LÆS OGSÅJan Guillous brobryggerroman er yderst provokerende

For et par uger siden fulgte 2'eren 'Dandy', der har fokus på kunst, musik og litteratur, og bind 3 er i støbeskeen om Weimar-republikken og optakten til Hitlers Tyskland.

Romanerne følger tre norske brødre, fattige og med en forventet fremtid som fiskere på søen, men så velbegavede, at gode kræfter i den første roman, ’Brobyggerne’, vælger at investere i dem og give dem en uddannelse ved et af Europas førende ingeniørakademier i Dresden.

Aftalen er, at de skal betale tilbage ved at opføre Bergensbanen med dens vanskelige passager over dybe slugter og borearbejder i is, klipper og metervis af sne. Men kun den ældste bror, Lauritz, opfylder løftet, dels af ære, dels for at vinde respekt og tjene penge nok til at imponere sin rige kærestes far.

Den mellemste bror, Oscar, flygter fra bedrag og ulykkelig kærlighed til Østafrika, hvor man følger hans forehavende med at bygge jernbaner, skyde løver, nedkæmpe kannibaler og blive stadig rigere på afrikanske råvarer. Den yngste bror, Sverre, som vi først hører om i andet bind, ’Dandy’, følger som homoseksuel sin kæreste til et liv i Englands kunstkredse.

LÆS OGSÅJan Guillou: Danmark forfølger muslimer

De tre brødre er hovedpersoner, men det er tydeligvis århundredets historie og skellet mellem undertrykkere og undertrykte, der har Guillous interesse og ikke så meget de tre brødres psykologiske udvikling:

»Jeg får altid den kritik: At jeg ikke kan rejse levende mennesker. Til det vil jeg sige, at litteraturen altid pendler mellem realisme og romantik. Lige nu er vi i en romantisk periode, hvor man ikke må forstyrre den litterære kunst med politik, men for mig er de politiske scener vigtigere end de psykologiske«.

Kan man sige, at du foretrækker at skrive om en tid frem for at skrive om mennesker i den tid?

»Ja. Anmelderne plejer at skrive om, hvem jeg ikke er: Jeg er ikke Zola, jeg er ikke Balzac, Dostojevskij, Gogol, Turgenjev... Rekorden kom for et par dage siden, hvor jeg heller ikke var Homer. Men Oscar i min roman for eksempel – jamen, jag skiter på hans indre, psykologiske udvikling og vaklen mellem ondt og godt. Det er ikke det, der interesserer mig«.

Stilparodi
Det, der interesserer Guillou, er de kræfter, der er på spil i brødrenes samtid. Som sit varemærke har forfatteren en knaldrød tråd af uretfærdighed, undertrykkelse og skellet mellem stærke og svage, her eksempelvis i form af kvindernes ligestillingskamp og arbejdernes klassekamp.

Forfatteren vedstår gerne, at socialisten i ham er med til at styre de litterære valg. Men med den nye serie har socialisten Guillou tilladt forfatteren af samme navn en slags litterær stiløvelse, som eksempelvis de hårdkogte agentromaner som Hamilton ikke gav plads for:

»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gå ind og anvende det instrument, der ligger i at skrive i en litterær 1800-tals romanstil. Det passer ikke ind i mit politiske projekt, hvor jeg har skrevet om den kolde krig og krigen imod terror, men nu ville jeg prøve noget nyt. Muligheden opstod for en slags litterær øvelse, hvor udviklingen i århundredet skal præge sproget«, siger Guillou, der har dyrket den sproglige leg ved at gå på hugst i datidens romaner og imitere deres sprog uden blusel.

LÆS OGSÅSvensk krimiforfatters terrorkritik af Danmark er usand

Han taler ligefrem om stilparodi:

»Til de to første romaner, der beskriver århundredets begyndelse, har det passet med en sprogtone i stil med den, Thomas Mann har i sine klassiske romaner. Jeg går ind og læser romaner som hans fra den tid i et forsøg på at ramme sprogtonen. Når jeg næste gang når op i 30’erne vil jeg i stedet lave en stilparodi på den eksperimenterende prosa fra den tid. I bedste fald vil sproget komme til at følge tiden«.

Jan Guillou har mødt kritik for sit sprog. Som han selv beretter med ironiske smil og hovedrysten, har Dagens Nyheter skrevet, at Guillous sproglige formåen matcher en 12-årigs niveau. Sydsvenskan har underbudt og skrevet, at niveauet snarere er en 11-årigs.

»Og med den sidste bog hed det sig så, at mit sprog var som en 5-årigs! Jeg må tro, at det så også bliver det definitivt laveste bud nogensinde. Den kan vist ikke undergås«.

Hvid mands syn
Når anmeldelser bliver ondskabsfulde, bliver de også ufrivilligt komiske, mener Guillou:

»For nylig skrev en ung kvinde, der havde læst litteraturvidenskab og skulle slå igennem, at især delene om Oscar i Østafrika tydeligvis var et udtryk for en hvid mands syn på Afrika. Men – ja!!! Det er en hvid mands syn på Afrika i begyndelsen af 1900-tallet! Det er netop det, det er...«

Bliver du såret?

»Lad mig sige det sådan her: De første 5.000 anmeldelser er de værste. Nu har jeg vænnet mig til, at det går som med den her serie: 50 procent kalder det et lysende storværk. Og 50 procent skriver, at mit sprog er som et barns, eller at jeg savner enhver psykologisk indsigt. Det er en opdeling, som jeg ser hver gang, og som især findes i Skandinavien, hvor jeg er så kontroversiel som venstreorienteret og som person, at jeg står i vejen for mine tekster«.

LÆS OGSÅJan Guillou sviner ikonet Zlatan til

Kan politiske holdninger være en barriere for kunsten?

»Absolut. Det er en meget intrikat balance. Folk ved, hvem jeg er, men alle interesserede læsere – inklusive mig selv – bliver provokerede og irriterede, hvis den politiske pakke stikker for tydeligt frem. Slår teksten over og bliver åbenlyst provokatorisk, fungerer den ikke. Man må bruge mere subtile metoder«.

Det er det, Jan Guillou har forsøgt i sine mange romaner om Arn, om ’Ondskab’, om Hamilton og nu om brødrene i forfatterens første forsøg på at træde ind i litteraturen. Og kritikerne må sige, hvad de vil: Holder helbredet til det, bliver Guillou ved et helt århundrede.

PolitikenPlus
  • De 3 Musketerer Kom til foredrag med Bo Tao Michaëlis inden 80'er-hit-rockmusicalen på Østre Gasværk Teater.

    Pluspris fra 325 kr. Alm. pris fra 425 kr. Køb
  • Oplev Den Blå Planet Slip ungerne løs i efterårsferien. Fantasien og de kreative kræfter bliver udfordret i en lang række aktiviteter, som Politiken Plus tilbyder ferierende børn og deres voksne.

    Pluspris fra 145 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Langt hovedparten af Bachs kantater blev til i Leipzig, i en snæver, lokal, luthersk livsverden, og dog rummer de et helt igennem fællesmenneskeligt følelsesregister.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Carlsberg Guidede ture om Carlsbergs historie og den fremtidige bydel på Valby Bakke med besøg i kældrene under Carlsberg.

    Pluspris 115 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Den Trojanske Hest Slip ungerne løs i efterårsferien. Fantasien og de kreative kræfter bliver udfordret i en lang række aktiviteter, som Politiken Plus tilbyder ferierende børn og deres voksne.

    Pluspris 60 kr. Alm. pris 75 kr. Køb