Al genopstandelse er svær. Kan forfatteren genfinde tonen? Og tegneren stregen? Hænger læserne stadig på?

Nu har ’drengen de kaldte Vitello’ holdt pause i to år. Hans comeback sker med seriens trettende bind. Det udkommer en fredag. Og det går da også temmelig galt i det lille hus ved den store ringvej.

Som bekendt er Vitellos far en ’sjuft’ og italiener. Da vi forlod Vitello, var Mor i færd med at få en ny mand. En papfar. Vitello var ikke uinteresseret. Man kunne lukke bind 12 og tænke, at det her kan godt ende godt.

Det gør det måske også, men i ’Vitello passer Mor’ er der kun to aktører på scenen. Og den ene ligger i sengen med snue.

Vitello gør alt det gode, han kan overkomme, måske ikke helt uden bagtanker, men det er heller ikke klogt at bage en plastikskål i ovnen, at invitere drengene indenfor til en gang hovedrengøring samt et par andre ting.

Vitello får dog Mor på højkant igen. Måske var hun slet ikke syg? Måske var hun bare ked af det? Kender man Kim Fupz ret, så er denne lidt almindelige og forudsigelige historie blot et anslag til noget større.

LÆS OGSÅKim Fupz fortæller rørende med en ung flygtnings stemme i ny roman

Forfatteren har god tid, når han udreder det fine forhold mellem en lille mand og en bristefærdig blondinemor med ben i næsen. Det spil udfoldes knap nok i et plot med snot og sæbeskum, men det skal nok komme!

Tegner Niels Bo Bojesen, der har opfundet drengens baseballhoved, har heller ikke helt genfundet gnisten endnu.